Afviklede aktiviteter

Sommerfugle oaser

Vild i Vejen opfordrer og støtter skolerne i Vejen Kommune i at anlægge sommerfugleoaser. Det vil sige vilde haver med værtsplanter og nektar-planter for sommerfugle, vilde bier og insekter.

Vi vil anlægge 2-4 sommerfugleoaser på kommunal jord.

18. oktober 2022 - Børnekultur med vilde tiltag i Grønvangsparken

Vejen Bibliotek
Kl. 10.00-14.30

På Vejen Bibliotek kan du møde Vild I Vejen. Her har vi et klippe-klistre-værksted kl. 10.00-14.30, hvor du laver din egen blomst, sommerfugl eller guldsmed, som skal bruges som blomsterpind.

Du kan få en pose frø med hjem og blomsterpinden kan du bruge hjemme i haven, når du sår frøene, eller du kan sætte den i Grønvangsparken, hvor vi planter blomster i et sumpbed.
Sumpbedet bliver en fugtig lavning, der er god for dyr og planter der lever i tilknytning til vand.

Vi går i samlet flok over og planter hver time (kl. 10.30, 11.30, 12.30, 13.30, 14.30).

28. September 2022 - Frøsamlertur

Kom med på frøsamlertur onsdag den 28. september 2022 kl. 18.00-20.00.

Biolog Peer Kammer Hansen fortæller om frøsamling og planter, og Aksel Storm fra Vittrup Baun fortæller om Baunens historie.

Der sker i området ved Vittrup Baun, Vittrup Baunevej 2D, 6650 Brørup

Alle er velkomne!

11. september 2022 - Naturens dag

Mød Vild i Vejen til Naturens Dag på Jels Voldsted kl. 10.00-16.00.

Programmet for dagen

2. september 2022 - Plantning af sommerfugleoaser ifm. Trekantområdets festuge

LANDART

Vær med til at plante sommerfuglevenlige blomster i en stor kunstmosaik udformet som en sommerfugl.

Arrangementet er en del af Trekantområdets festuge og foregår i Grønvangsparken.  

30. marts - 1. oktober 2022 - Sommerfugle fotokonkurrence

Vis os dit bedste sommerfuglefoto og hjælp Vild i Vejen med at samle viden om sommerfuglene i Vejen Kommune.
Bibliotekerne samler alle indkomne fotos til en udstilling.

Konkurrencebetingelser:
Billedet skal være taget et sted i Vejen Kommune. Sted og dato skal angives på billedet.
Aflever billedet som print på et af bibliotekerne senest 1. oktober 2022.
Skriv dit navn og telefonnummer samt dato og det sted i Vejen Kommune, hvor billedet af taget.

Deltager du i konkurrencen, giver du samtidig Vild i Vejen og Vejen Bibliotek lov til at benytte dit billede til udstilling og i diverse markedsføring.

Dommerpanel: Vild i Vejen

Vinderen offentliggøres i forbindelse med børnekulturdagen den 18. oktober 2022 og får direkte besked.
Det flotteste sommerfuglebillede vinder bogen ”Sommerfuglehave”.
Vi trækker lod blandt alle deltagere om en stor dekorativ naturplakat med Danmarks dagsommerfugle.

21. august 2022 - Åben have i Gesten

Åben have ved Britta Kaiser - Stadion Alle 3, 6621 Gesten.

I samarbejde med Vild i Vejen inviterer jeg indenfor i min have.

Mit hus ligger midt i Gesten.
Haven er forholdsvis lille omgivet af andre haver med meget græs og perlegrus.

Jeg vil fortælle om mine tiltag første år med "vild inspiration" - hvad der er lykkedes, hvad ikke og ikke mindst hvad jeg gør nu.

Lad os nyde haven sammen og slutte af med en kop kaffe/te.
Så medbring kaffekurven og tøj til vejret, da jeg regner med, at vi sidder på terrassen.

Britta er Vild Havementor hos Vild i Vejen

 

20. august 2022 - Hovborg Kartoffelfestival

Mød Vild i Vejen til Hovborg Kartoffelfestival og få en snak om hvordan vi får en større biodiversitet i Vejen Kommune.

Du kan få tips til, hvad du kan gøre hjemme i haven.

Det sker kl. 10.00-16.00

12. juli 2022 - Åben have i Langetved

Åben have hos Berit Aagaard Thuesen
Langetvedvej 15
6630 Rødding.

Mødetid kl. 18-18.45

Åben have hos Susanne S. Wind
Helletvej 2
6630 Rødding

Mødetid kl. 19.00-21.00

Arrangører: Haveselskabet og Vild i Vejen

25. juni 2022 - Åben have i Hovborg

Åben have hos Mogens Kjær Poulsen, Torpet 103, 6682 Hovborg.

Mødetid kl. 13.00

19. juni 2022 - Vilde blomsters dag tur

Vilde blomsters dag tur ved Sporet ved Holsted Å.
Mødetid kl. 10.00-12.00

Vilde blomsters dag tur ved Skærsø.
Mødetid kl. 13.00-17.00

De vilde blomsters dag

13. juni 2022 - Åben have i Harreby

Åben have hos Ritta og Henrik Kloppenborg, Havmarkvej 2, 6630 Rødding,  Harreby

Se den store have, der er omgivet af løvtræer ude på landet. En stor del af græsplænen får lov til at gro vildt med græs i forskellige stadier. Der er genetableret blomsterbede med fortrinsvis vilde blomster.

Medbring gerne kaffekurv, der er borde og stole.

11. juni 2022 - Gå på opdagelse i naturen med din smartphone

Ta’ med til Frihedsbroen lørdag d. 11. juni kl. 13. Her vil vi artsbestemme de dyr og planter, vi møder på vores vej ved hjælp af natur-apps (iNaturalist og Seek), og I vil blive udfordret med quizzer på mobilen.

Theresa Klingenberg vil introducere jer for sine favoritapps, som har beriget hendes verden. Dette arrangement er både for børn og voksne, og det kræver ingen forudgående kendskab til andet end din smartphone.

Husk praktisk fodtøj og evt. en kikkert. Det er gratis, og der er ingen tilmelding.

Kontaktperson

Biolog Theresa Klingenberg Nielsen tlf 29 72 85 71

Mødested

P-pladsen, ved Frihedsbroen, Frihedsvej 6b, 6630 Rødding

10. april 2022 - Lær at slå med le

Vil du lære at slå med le?

Så er dette kursus noget for dig. Kim nyder freden og roen ved at gå med en le frem for en larmende maskine i sin have. Han vil gerne lære det videre til dig. 

Vi mødes på  Højskoleengen, Flors Alle 1, 6630 Rødding.

Niveau:

Er du nybegynder, letøvet eller måske ekspert? Alle er velkommen.

Formiddagens undervisning er forbeholdt nybegyndere med helt grundlæggende teknikker. Er du øvet er du velkommen til at deltage også om formiddagen, men uden at forvente instruktion. Over middag er der både plads til nybegyndere samt for letøvede og øvede - og til videre udvikling af det du kan og udveksling af erfaringer.

Undervisningsgruppe: Ca. 8 personer pr. hold

Program:

Der vil være instruktion i brug og vedligehold af le. Derefter skal leen arbejde sig gennem græsset og gøre sit arbejde. Kim medbringer leer, som han har indkøbt via Le-grej. Har du selv en le er du velkommen til at medbringe den. 

Midtvejs holder vi en kaffe/the pause i det nyslåede græs eller i bålhytten. Kl. 12 er der rugbrødsmadder for begge hold - udveksling, hygge og snak. 

Hold 1 kl. 09.00-13.00

Hold 2 kl. 12.00-16.00

Pris:

Kr. 150 - dækker undervisning samt forplejning.

Du kan vælge enten 4 timer eller hele dagen, det er samme pris.

Tilmelding: 

Kontakt Ritta Kloppenborg gerne via SMS på tlf. 30 25 74 58

Oplys navn og e-mail, formiddag eller eftermiddag, eller evt. hele dagen.

Desuden om du er nybegynder, letøvet eller lidt af en ekspert.

30. marts - 20. maj 2022 - Konkurrence om den vildeste idé

Har du den VILDESTE ide til, hvordan vi kan fremme en vild, rig og mangfoldig natur i Vejen Kommune? Det behøver ikke være ideer til noget, som Vild i Vejen eller kommunen skal gøre. Det kan også være ideer til noget du selv, virksomheder eller andre borgere kan gøre. Det er en opgave vi skal løse i fællesskab.

Vild i Vejen lægger vægt på, at ideen er realiserbar. Vi forpligtiger os ikke til at gennemføre tiltaget.

Ideer kan afleveres i idékassen på standen ”Den VILDESTE idé” inden den 20. maj 2022. Nogle af de bedste ideer vil blive offentliggjort på Vild i Vejens Facebookside.

Dommerpanelet er:

  • Formand for Vild i Vejen
  • Naturmedarbejdere fra Vejen Kommune
  • Borgmester Frank Schmidt-Hansen

Præmie:

Vilde hjemmehørende planter til haven (værdi 400 kr.) og mulighed for et besøg af ”Vild i Vejen” med tips til en vildere have. Præmien kan ikke veksles til kontanter. Vinderen får direkte besked.

30. marts 2022 - Inspirationsmøde og foredrag om biodiversitet

Sæt allerede nu X i kalenderen:

Onsdag den 30. marts 2022 kl. 18.30-21.30

Vild i Vejen og Vejen Kommune inviterer til en aften, hvor du kan blive inspireret og komme med dine ideer til, hvordan vi får en højere biodiversitet i Vejen Kommune – Måske kan vi sammen vinde titlen som ”Danmarks Vildeste Kommune”.

18:30 Velkomst ved Vild i Vejen og Vejen Kommune
Lancering af konkurrence om den bedste vilde ide

18:50 Hvordan kan vi i fællesskab fremme en vild, rig og mangfoldig natur?
Philip Hahn-Petersen, Formand for foreningen Vild Med Vilje og jurymedlem i konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune

19:50 Kaffe og snak – her kan du også møde eller besøge standene:

  • Vild i Vejen
  • Naturprojekter i Vejen Kommune
  • NaturRikke
  • Vores Vilde Vanddrager
  • Den VILDESTE ide – konkurrence og workshop
  • Vildere natur i parker og haver   

20:35 Solar omlægger udearealer til glæde for biodiversitet – hvordan og hvad får Solar ud af det?
Mette Bredkjær, Solar

20:50 Hvad gør kommunen for at få mere biodiversitet

21:15 Hvordan kan man hjælpe Vild i Vejen?

21:30 Tak for i Aften

Tilmelding

Der er plads til 100 personer - så tilmelding er efter først til mølle princippet.

Der er fri entré - pga. forplejning kan du dog allerede nu og senest 28. marts 2022 (hvis der ikke er optaget inden)

8. marts 2022 - Hent et tørstetræ og få citronsommerfuglen hjem i haven

I 2022 er Vild i Vejens tema sommerfugle. Et af målene er at plante 2.000 tørstetræer til citronsommerfuglen. Frøs Sparekasse har doneret træerne, der deles ud til haveejere, virksomheder, institutioner og andre, der har interesse i at fremme biodiversiteten. Du kan være med til at sætte sommerfuglekampagnen i gang.

Vi starter tirsdag den 8. marts 2022 kl. 14.00-16.00 på Højskoleengen i Rødding

Program:

Kl. 14.00 Velkomst ved Vild i Vejens formand Birgit Brink Lorentz, der fortæller om ’Vild i Vejen’ og sommerfugletemaet i 2022

Kl. 14.15 Kampagne citronsommerfugle skydes i gang. Her planter repræsentanter fra Frøs Sparekasse, Vild i Vejen samt borgmester Frank Schmidt-Hansen og Formand for udvalget for Teknik og Miljø Vagn Sørensen de tre første tørstetræer

Kl. 14.30 Kort rids af forårets aktiviteter og hvad Vild i Vejen kan hjælpe til med. Vi præsenterer ’Vild Have-mentor’-ideen og sommerfugleoaserne

Kl. 14.30 Rødding Højskole fortæller om deres fase 2 af Højskoleengen

Kl. 14.40 Vi skåler for den vilde natur i varm solbærsaft og kaffe

Kl. 15.00 Snakke og uddeling af tørstetræer omkring pavillonerne

Kl. 16.00 Afslutning

Har du ikke mulighed for at deltage tirsdag, så fortvivl ikke

I løbet af marts måned kan du finde repræsentanter fra Vild i Vejen rundt i hele kommunen.

Du kan også finde Vild i Vejen på Facebook

På billedet ses Ritta Kloppenborg og Birgit Brink Lorenz, der er henholdsvis næstformand og formand for Vild i Vejen, med de tre store tørstetræer, der skal plantes på Højskoleengen i Rødding.

29. januar 2022 - Bliv Vild-havementor – kursus 2

Vil du gøre en forskel for biodiversiteten, så kom med på Vild-havementor kursus i Vejen Kommune.

Invitation til dig, der gerne vil vide mere om vild natur og være med til at skabe plads til den.
På kurset lærer du hvad du kan gøre hjemme i din egen have; i den boligforening du bor i; i den lokalgruppe du er med i, eller den arbejdsplads du arbejder på. Så måske du efter kurset får lyst til at igangsætte eller være inspirator til at hjælpe andre i gang i deres haver eller på fællesarealer omkring der hvor de bor eller arbejder.

Som vild-have mentor kan du blive en del af gruppen Vild i Vejens indsats, som sammen med Vejen Kommune arbejder for at få mere vild natur - også forstået som mere biodiversitet ind i haverne eller i det hele taget: den natur, hvor du bor og arbejder. Selv en altankasse kan gøres mere vild.

Hvordan og hvornår?
En aften og en lørdag formiddag, hvor du bliver klædt godt på til at gå forrest og skabe biodiversitet og mere liv i haverne og den bynære natur.

1. del handler om haveæstetik og tiltag for at øge biodiversiteten:
Torsdag d. 4. november 2021 kl. 18.30-21.30
Rødding Aktivitetscenter, Østergade 28, 6630 Rødding

2. del har fokus på mere konkrete tiltag og handlemuligheder i det lokale. Det handler også om at netværke, så vi kan inspirere og hjælpe hinanden:
Lørdag d. 29. januar 2022 kl. 10.00-13.00
Holsted Bibliotek, Højmarksvej 18, 6670 Holsted

Du bliver en del af et netværk. Du får endvidere muligheden for at blive en del af et netværk af Vild Have-mentorer, hvor vi sammen kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden til at lave arrangementer for andre.

Kurset er for alle, hvad enten du er helt ny i det vilde, eller du har meget erfaring.
Underviser er Signe Schrøder, selvstændig Vild Havekonsulent og formand for Landsforeningen Praktisk Økologi. Signe Schrøder har uddannet 500 vild-havementorer i et landsdækkende netværk, som du som vild-havementor også bliver en del af.

Tilmelding
Kontakt Ritta Kloppenborg på tlf. 30 25 74 58.

Det koster ikke noget at deltage i kursusdagene. Dog er tilmelding bindende.

Vild i Vejen er en gruppe af borgere og organisationer der arbejder for at fremme biodiversiteten i Vejen Kommune. Dette kursus er lavet i samarbejde med Landsforeningen for praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening, der betaler kurset.

4. november 2021 - Bliv Vild-havementor - kursus 1

Vil du gøre en forskel for biodiversiteten, så kom med på Vild-havementor kursus i Vejen Kommune.

Invitation til dig, der gerne vil vide mere om vild natur og være med til at skabe plads til den.
På kurset lærer du hvad du kan gøre hjemme i din egen have; i den boligforening du bor i; i den lokalgruppe du er med i, eller den arbejdsplads du arbejder på. Så måske du efter kurset får lyst til at igangsætte eller være inspirator til at hjælpe andre i gang i deres haver eller på fællesarealer omkring der hvor de bor eller arbejder.

Som vild-have mentor kan du blive en del af gruppen Vild i Vejens indsats, som sammen med Vejen Kommune arbejder for at få mere vild natur - også forstået som mere biodiversitet ind i haverne eller i det hele taget: den natur, hvor du bor og arbejder. Selv en altankasse kan gøres mere vild.

Hvordan og hvornår?
En aften og en lørdag formiddag, hvor du bliver klædt godt på til at gå forrest og skabe biodiversitet og mere liv i haverne og den bynære natur.

1. del handler om haveæstetik og tiltag for at øge biodiversiteten:
Torsdag d. 4. november 2021 kl. 18.30-21.30
Rødding Aktivitetscenter, Østergade 28, 6630 Rødding

2. del har fokus på mere konkrete tiltag og handlemuligheder i det lokale. Det handler også om at netværke, så vi kan inspirere og hjælpe hinanden:
Lørdag d. 29. januar 2022 kl. 10.00-13.00
Holsted Bibliotek, Højmarksvej 18, 6670 Holsted

Du bliver en del af et netværk. Du får endvidere muligheden for at blive en del af et netværk af Vild Have-mentorer, hvor vi sammen kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden til at lave arrangementer for andre.

Kurset er for alle, hvad enten du er helt ny i det vilde, eller du har meget erfaring.
Underviser er Signe Schrøder, selvstændig Vild Havekonsulent og formand for Landsforeningen Praktisk Økologi. Signe Schrøder har uddannet 500 vild-havementorer i et landsdækkende netværk, som du som vild-havementor også bliver en del af.

Tilmelding
Kontakt Ritta Kloppenborg på tlf. 30 25 74 58.

Det koster ikke noget at deltage i kursusdagene. Dog er tilmelding bindende.

Vild i Vejen er en gruppe af borgere og organisationer der arbejder for at fremme biodiversiteten i Vejen Kommune. Dette kursus er lavet i samarbejde med Landsforeningen for praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening, der betaler kurset.

19. oktober 2021 - Vild i vejen med til Børnekultur på tværs

I tidsrummet kl. 10.00-15.00 kan du med til at så vilde blomster i Grønvangparken

11. oktober 2021 - Åben vild have

Velkommen denne sene efterårsdag til årets sidste åben have arrangement med Vild i Vejen hos Marie Uth
driver Naturlig Havedesign

Mandag den 11. oktober 2021 kl. 16.30 –18.30
Grenevej 25, 6752 Glejbjerg

Marie Uth indretter og designer haver for at hjælpe haveejere med at få mest mulig glæde af haven.

Marie har sagt ja til at åbne sin egen have for besøg. De har boet der i 4 år og er i gang med at anlægge haven på ca. 3.000 m2; det er en blanding af naturhave og cottagehave med en række tiltag for at fremme biodiversiteten. Maries mål er at skabe en smuk have med god plads til vild natur.

Haven flyder sammen med 4 ha, som er udlagt til natur bestående af skov, eng og udyrket mark.

Marie vil fortælle om en række naturtiltag, man kan lave i haven for at skabe levesteder for insekter og dyr. Hun vil vise, hvordan hun har grebet det an i egen have.

Parkering: Grenevej 21, 6752 Glejbjerg (hos Dyrlægeteam)
Kontaktperson: Ritta Kloppenborg – tlf. 30 25 74 58

30. september 2021 - Saml frø til din vilde have i Åtte Bjerge

Dato: Torsdag d. 30. september 2021 kl. 17 – 19

Mødested: P-pladsen ved Åtte Bjerge, Åttevej 31C, Føvling

Åtte Bjerge er et fredet naturområde, som indeholder mange forskellige typer småskov og moser, enge og tørre græsningsarealer – og masser af smådyr som lever dér. Med lidt tålmodighed kan du faktisk genskabe et lille stykke vild natur hjemme hos dig selv.

Kom med og hør mere og saml frø til de dele af din have, som kan øge biodiversiteten hjemme hos dig. Gik du glip af turen til Årup Hede kan du starte her, og var du med kan du få nye arter med hjem.

Medbring: Naturegnet tøj og sko samt kaffe/the

Vild i Vejen leder turen og sørger for frøposer. 

Arrangør: Vejen Bibliotek og Vild i Vejen

4. og 15. august 2021 - Havevandringer

Slip haven fri

Nu kan du få inspiration til, hvordan du kan gøre din have mere "vild", når Ritta og Birgit viser deres haver frem:

  • Onsdag den 4. august 2021
  • Søndag den 15. august 2021

Sæt X i kalenderen og følg med her eller på Facebook- mere information følger.