Simone Krat Østergård

25 år
1. års elev – Ældre & Rehabilitering, Rødding Områdekontor
Baggrund: Højere Handelseksamen (HHX)

Arbejdsopgaver og uddannelsesforløb

Den 1. september 2023 startede jeg som førsteårs-elev som kontorassistent med speciale i offentlig administration ved Ældre & Rehabilitering på områdekontoret i Rødding.

Det første år skal jeg tilbringe ved Ældre & Rehabilitering og andet år rykker jeg videre til Jobcenteret i Vejen.

Hele uddannelsen som kontorassistent med speciale i offentlig administration varer 2 år. I løbet af uddannelsen skal jeg på 3 skoleforløb af 3 ugers varighed. Udover dette er der en række valgfag som tilvalg til uddannelsen. Alle skoleophold afholdes på IBC Innovationsfabrikken i Kolding.

Hver måned igennem hele elevtiden afholdes elevmøder for både 1. og 2 års elever hvor vi mødes sammen med den uddannelsesansvarlige og drøfter forskellige emner som skoleophold, dagligdagen og meget andet.

Ældre & Rehabilitering

I min tid ved Ældre & Rehabilitering kommer jeg igennem mange spændende små og store opgaver.
Jeg er med inde over omkring ansættelser og uddannelsesforløbene for Vejen Kommunes SOSU-elever. Jeg søger bevillinger og tilskud til voksenlærlinge, opretter kurser for eleverne og meget andet.
Jeg betaler regninger og udarbejder bevillinger for hjælpemidler.

Som elev i Ældre &Rehabilitering bliver man behandlet på lige fod med andre ansatte og har fra start ansvar for egne arbejdsområder i tæt kontakt med sin elevansvarlige.