Job i Vejen Kommune

Genopslag - Strategisk udviklingskonsulent til Sundhed & Sammenhæng i Vejen Kommune

Ansøgningsfrist: 04. marts 2020

Vi søger en engageret strategisk udviklingskonsulent til en fast stilling med tiltrædelse senest 1. maj 2020.

 

Som udviklingskonsulent skal du være med til at sikre, at borgere i Vejen kommune oplever sammenhæng og kvalitet i den leverede indsats, der går på tværs af afdelinger. Du skal, gennem inddragende processer, videreudvikle rammer, medarbejdere og ledere på tværs af fagligheder og afdelinger til at kunne indgå i nye måder at samarbejde på,med udgangspunkt i borgeren og dennes netværk.

 

I Vejen Kommune arbejder vi med ”fælles faglighed”, som skal videreudvikle en samarbejdskultur på tværs af kommunens afdelinger, så borgerne oplever en kommune, der kan løse problemstillinger, uanset hvor og hvornår borgerne henvender sig.

 

Fornyelse og innovation kræver medarbejdere og ledere, der tør udfordre det bestående og som kontinuerligt udvikler sig. Som udviklingskonsulent vil du få en vigtig rolle i forhold til at sætte retningen og sikre at vi bevæger os.

 

Du skal således facilitere og igangsætte udviklingsprocesser. Du skal understøtte, målstyre udviklingsforløb på tværs af Vejens kommunale tilbud, indenfor bl.a. beskæftigelse, integration, handicap, psykiatri, familie, skole, børn, unge og sundhed. Processerne involverer også samarbejde på tværs af sektorer og med civilsamfundet, fx på tværs af sygehuse, almen praksis, kommune, private virksomheder og frivillige sociale foreninger.


I stillingen ligger også en opgave i forhold til at understøtte implementeringen af sammenhængsreformen og den nye hovedlov som Folketinget forventer at vedtage slut 2020 eller primo 2021. Hovedloven har til formål at forbedre kommunernes muligheder for at skabe helhedsorienterede indsatser til gavn for borgerne. 

 

Dine opgaver bliver, at:

  • være facilitator i forbindelse med forandrings- og udviklingsprocesser
  • igangsætte, koordinere, understøtte og følge op på udviklingsprojekter og indsatser i forbindelse med videreudvikling af ”fælles faglighed” og implementering af den nye hovedlov.
  • bidrage til betjening af de politiske udvalg og tværsektorielle fora.


Du vil blive en del af Vejen Kommunes nye afdeling Sundhed & Sammenhæng, der består af:

 

  • et strategisk udviklingsteam, bestående af tre konsulenter.
  • tre forløbskoordinatorer
  • en rusmiddelkonsulent
  • to afdelinger på Brørup Sundhedscenter med livstilstilbud og genoptræning
  • den kommunale tandpleje.

 

Vi tilbyder

  • stor indflydelse på eget arbejdsområde
  • stor berøringsflade med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • et job inden for et område præget af løbende forandringer, udvikling og nytænkning
  • engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • et uhøjtideligt miljø, hvor der også er plads til godt humør.


Din profil:

Du har en relevant videregående uddannelse med sundheds og/eller socialfaglige kompetencer, gerne med relevant efteruddannelse indenfor proces- og projektledelse, facilitering, kommunikation, formidling eller lignende.


Du sikrer dynamik i de processer, som du er ansvarlig for, og du har et klart fokus på helheder på tværs af organisationen. Du spiller andre gode for at opnå de bedste fælles løsninger. Du tør gå foran og du tør udfordre med nye perspektiver og har stærke relationelle kompetencer.
 

 

For at du har succes i stillingen er det vigtigt at du:

  • kan netværke og skabe overblik over organisationen
  • sætte dig selv i spil, er nysgerrig omstillingsparat og kan agere i processer
  • inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere
  • har mod til at udfordre både ledere og kolleger med nye idéer
  • bruge din gennemslagskraft til at motivere og drive forandringer
  • har stærke kompetencer og erfaring med proces- og projektledelse
  • holder fast, involverer og inspirerer og fører udviklingen til måls
  • skal kunne evaluere og kvalitetsvurdere og forbedre de implementerende metoder



Yderligere informationer
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Sundhed og Sammenhæng Ulrik Skyum Christensen på tlf.
23364842 eller mail ulchr@vejen.dk.


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
4. marts 2020 kl. 12.00.

 

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 13. marts og en evt. 2. samtalerunde den 20. marts.



Send din ansøgning online via knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV samt andre relevante bilag.

 

 

Send ansøgning