Job i Vejen Kommune

Brørup Sundhedscenter søger en fysioterapeut I et barselsvikariat (32 t/u) fra 26-08-2019 til 31-12-2019

Ansøgningsfrist: 21. juni 2019

Da én af vores dygtige fysioterapeuter venter sig, får vi brug for en barselsvikar indtil udgangen af året.

I Vejen kommune er de sundhedsfaglige kræfter samlet på Sundhedscentret i Brørup. Huset rummer sundhedsplejen, livsstilsafdelingen og rehabiliteringsafdelingen, foruden bl.a. lægehus, hjemmepleje, veneklinik og lokalpsykiatri. Her er gode og nye rammer for træning.

Som terapeut på Sundhedscentret bliver du en del af rehabiliteringsafdelingen sammen med 5 ergoterapeuter, 17 fysioterapeuter, 3 børneterapeuter og 2 forløbskoordinatorer. De varetager med faglig stolthed både forløbskoordination, genoptræning, vedligeholdelsestræning og vederlagsfri fysioterapi af såvel voksne som børn. Vores ambition er at udvikle det tværfaglige samarbejde indenfor og udenfor huset, til gavn for borgerne.

Vores kerneopgave er forebyggelse og mestring.

Du får ansvar for: 

  • individuel og holdtræning
  • at indkalde borgerne til tiden 
  • at planlægge det konkrete mål og indhold i træningen i samarbejde med borgeren, samt evt. pårørende og andre sundhedspersoner
  • at inspirere borgerne til at fortsætte med at være fysisk aktiv efter endt genoptræning  

Om dig: 

  • du er autoriseret fysioterapeut 
  • du har erfaring med, kompetencer indenfor og/eller interesse for almen ambulant genoptræning og vedligeholdende træning af mennesker med neurologiske og/eller geriatriske problemstillinger
  • du kan se dig selv arbejde i borgerens eget hjem
  • du brænder for at arbejde mono- og tværfagligt med til tider komplekse forløb.
  • du formår at strukturere din hverdag alene og i samarbejde med dit team og dine kollegaer 
  • du er fleksibel og har mod på at løse en bred vifte af træningsopgaver  

Løn og forhold ihht. gældende overenskomst.

Henvendelse vedr. stillingen kan ske til

Ledende terapeut Aswine Rasmussen på tlf. 30 17 08 42 eller via asra@vejen.dk

Ansøgning sendes ved at benytte linket i opslaget på kommunens hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Saml gerne alle bilag i én pdf eller Word fil inden den vedhæftes. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe uønsket post.

Bemærk ansøgningsfrist fredag d. 21. juni 2019 kl. 8.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag d. 25. juni 2019.

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på http://flyttilvejen.dk

Send ansøgning