Job i Vejen Kommune

Dygtig og engageret matematikvejleder søges til Askov-Malt Skole til start 1. august 2019

Ansøgningsfrist: 19. juni 2019

En skole med noget på spil…

Askov-Malt skole er den attraktive skole, hvor alle børn og voksne bidrager betydningsfuldt til skolens fællesskaber. Vi tror på ressourcerne og styrkerne i alle og sammen skaber vi personlig, social og høj faglig udvikling.

En af vores lærere har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en dygtig matematiklærer/matematikvejleder til indskolingen.

Vi ønsker, at du har matematik og gerne natur/teknik som linjefag. Også anden erfaring har interesse.

Du skal brænde for udvikling af pædagogisk praksis i samarbejde med dine kolleger. Du mestrer gode relationer overfor elever, forældre og kolleger. Du brænder for at gøre en forskel og vil være med til at gøre god skole endnu bedre.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor undervisning i dine linjefag og vejledning bliver en stor del af dit daglige virke. Du vil blive en del af et teamfællesskab i indskolingen, som er i gang med at udvikle en ny struktur og læringspraksis.

Du skal have mod til at arbejde i et mangfoldigt skolemiljø, have en inkluderende personlighed med et positivt børnesyn, være i besiddelse af godt humør, samt at være med til at skabe Askov-Malt Skoles fremtidige udvikling.

Vi forventer, at du:

- Er linjefagsuddannet i matematik og gerne i natur/teknik

- Er uddannet matematikvejleder eller brænder for at blive det

- Er en anerkendende og tydelig lærer

- Er en god klasserums-/læringsleder

- Kan arbejde struktureret, helhedsorienteret og har et godt overblik

- Er en faglig engageret, fleksibel medarbejder og kollega, der underviser differentieret,

- Kan formidle viden og vejlede elever, kolleger og forældre

- Er en ”teamplayer”, der vægter at løfte i flok og har lyst til at arbejde med udvikling

- Er bevidst om det gode forældresamarbejde og prioriterer det højt

- Er glad for udfordringer og ser dem som muligheder– har blik for de gode historier

- Er et menneske med godt humør, glimt i øjet og hjertet på rette sted

 

Vi tilbyder:

- En to-sporet skole fra 0. - 6. årgang med tilhørende SFO og Forårsskole

- 325 søde og kvikke elever med nysgerrige forældre

- 35 engagerede og udviklingsparate medarbejdere

- En skole med traditioner, hvor vi lægger vægt på at gøre en forskel, så eleverne trives og bliver så dygtige de kan

- Et væksthus for børn og voksne ud fra vores kerneopgave ”læring”

 

Vil du vide mere, eller har du lyst til at besøge os, så ring til skoleleder Christian Dünne på tlf. nr. 7996 5522 / 3044 8629. eller til afdelingsleder Lise Fredslund på 7996 5535 / 2463 0988.

Send din ansøgning senest d. 19. juni kl. 12.00. Samtaler afholdes mandag i uge 26.

Løn - og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter skolen børneattest.

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på https://boivejen.inst.vejen.dk/


Send ansøgning