Vejen Rådhus: Randi Holmgaard Hundebøll
I perioden fra den 13. december 2024 til 13. februar 2025 udstiller Randi Holmgaard Hundebøll akvareller og keramik i kantinen på Vejen Rådhus, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen i normal åbningstid. Udstillingen er åben for alle.
Randi Holmgaard Hundebøll fra Esbjerg har lige siden barndommen været fascineret af akvarelbilleder, og for cirka 25 år siden begyndte hun selv at male – og har siden været grebet af papiret og farvernes gennemsigtighed og lethed.
Hun er medlem af Akvarelmalerforeningen Tidevand, og har derigennem været på en del kurser og deltaget i et inspirerende malerfællesskab. I sommerhalvåret sidder de ofte ude og maler og nyder naturens mange facetter.
Udover at male selv, har hun også undervist i akvarelmaling på daghøjskolen De Frie Fugle og i aftenskolen.
Se mere på www.randikunst.dk
Inge Lise Møller Jensen
KunstVejen
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.