Skip til hoved indholdet

Fondskonference 2025 i Trekantområdet

Den 25. februar 2025 fra klokken 16 til 20 er der Fondskonference for foreninger, ildsjæle og kommuner i Vejen Idrætscenter. Dette er den femte udgave af den succesfulde konference, som seks Trekant-kommuner står bag – Vejen, Fredericia, Middelfart, Billund, Vejle og Kolding Kommuner.

Fondskonference 2025 sætter fokus på fællesskaber, trivsels- og sundhedsfremme, og konferencen er en platform for at udforske, hvordan drømme og ideer kan få liv gennem samarbejde med fonde og puljer.

Inspiration og netværk

Formålet med Fondskonferencen 2025 er at støtte og inspirere forskellige aktører i deres arbejde med at styrke lokalsamfund gennem sunde og inkluderende initiativer. Sundhed tages op fra flere vinkler – fysisk, mentalt og socialt – og danner grundlaget for aftenens program.

Konferencen giver deltagerne en unik mulighed for at:

  • Møde repræsentanter fra fonde med fokus på fællesskab, trivsel og sundhed.
  • Få konkrete råd om brug af kunstig intelligens (AI) i ansøgningsprocesser.
  • Deltage i uformelle samtaler om, hvordan man skaber ansøgninger og projekter, der skiller sig ud.

Desuden er konferencen en mulighed for at samle alle de parter, der er interesserede i at gøre en forskel samt at skabe kontakt mellem de mange foreninger, NGO’er, fonde samt kommuner, og på den baggrund skabe grobund for fremtidige samarbejder/partnerskaber og samskabelsesprojekter.

Som deltager kan du selv sammensætte dit program. Aftenen vil være en blanding af oplæg fra nogle af de fonde der har særligt fokus på fællesskaber, trivsel og sundhed, konkrete råd omkring f.eks. brugen af AI i ansøgninger og projektbeskrivelser, inspirerende case-oplæg samt uformelle samtaler om f.eks. støttemuligheder, gode ansøgningsråd og om, hvordan et projekt kan laves, så det skiller sig ud fra mængden.

Læs mere om Fondskonference 2025

Se en lille video fra Fondskonferencen 2023 (på LinkedIn)

Charlotte Thomsen

Skole, Kultur & Fritid

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 14-01-2025 16.35

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje