Skip til hoved indholdet

Gang i Livet

Vejen Kommune og DGI Sydvest er sammen om projektet Gang i Livet, der dybest set handler om at få folk ud at gå. Fordi det er godt for sundheden og trivslen. Du får det simpelthen bedre fysisk og mentalt af at gå. Samtidig vil vi gerne skabe fællesskaber, som også har en gavnlig effekt på folks sundhed.

Se facebookgruppen ‘Vi går i Vejen Kommune’ med oversigt over gåfællesskaber og arrangementer

Her kan du læse om de forskellige projekter, der er en del af Gang i Livet.

Gåfællesskaber

Mange steder i kommunen er der dannet lokale gåfællesskaber. Her mødes folk, der har lyst til at gå en tur sammen, og de ledes ud på turen af en lokal gåvært. Via DGI Sydvest kan interesserede gåværter få et kursus, så de er godt klædt på til opgaven.  

Der er skabt mange gåfællesskaber, og der er plads til flere. Vi overvejer desuden også at skabe gåfællesskaber for unge mellem 18 og 22 år, og vi søger en eller flere gåværter. Er det noget for dig?

Vil du være gåvært i dit lokalområde - uanset din alder, så kontakt Conny Grøn på 24 66 21 44 eller via

Gåmarathon

Hvert år i sensommer/efterår holder vi Gåmarathon, hvor frivillige gåværter guider rundt på ruterne. Her kan man komme rundt i vores dejlige natur og få rørt sig. Alle kan være med. Man kan gennemføre som en kvart-, halv- eller helmarathon, ved at deltage i 1, 2 eller 4 gåture. Det bestemmer man ved at stykke ruter på 5,3 og 10,6 kilometer sammen efter lyst og udholdenhed. 

Gang i Livet som familie

Projektet ‘Gang i Livet som familie’ henvender sig til familier, hvor børn har vægt- eller trivselsudfordringer. Her dyrkes leg og venskaber på tværs, mens forældre går ture og får inspiration til at støtte deres barn igennem fagprofessionelle fra Livsstil på Brørup Sundhedscenter.

Læs mere om Gang i Livet som familie

Sundhedsambassadør

Har du lyst til at blive frivillig brobygger for borgere i forløb hos Brørup Sundhedscenter ud til foreningslivet og aktivitetscentre?

Så kontakt Conny Grøn via

eller på tlf. 24 66 21 44.

Gåture ved naturperler

Vi har arrangeret gåture ude hos nogle af naturperlerne i Vejen Kommune, for eksempel ved Kongeåen, Jels Søerne og Skovene og i Baldersbæk Plantage.

Se på Ta' på tur, om der er ture planlagt

Conny Grøn

Sundhed & Sammenhæng

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 08-10-2024 19.07

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600  Vejen