Folkeoplysningspolitik

Baggrund

Folketinget har vedtaget en ny folkeoplysningslov, der blandt andet forpligter kommunerne til at lave en folkeoplysningspolitik. Vejen Kommune har længe haft et folkeoplysningsudvalg, hvorfor denne politik i høj grad bygger på den bestående praksis.

Det nye ved loven er, at der er mere opmærksomhed end før på mulighederne for de selvorganiserede, at voksenundervisningen bredes ud til nye brugergrupper samt at partnerskaber prioriteres.

Vi vil værne om historien men samtidig være åbne for nye strømninger og parate til nye samarbejdsrelationer.

Den nuværende temaplan for kultur og fritid og den kommende temaplan for sundhed, kultur og fritid udstikker de overordnede rammer og tiltag, mens denne politik beskæftiger sig specifikt med folkeoplysningsområdet. Politikken ligger dermed på niveauet under temaplanen.

Der er en stigende tendens til, at borgerne gerne vil dyrke det uforpligtende fritidsliv, hvor de betaler for at deltage, når det passer ind i hverdagen. For at imødekomme dette, må foreningerne overveje, hvordan deres tilbud bliver tilpas fleksible.

Der er mange fritidsfaciliteter i Vejen Kommune og et højt serviceniveau. Der er også en lang tradition for frivilligt arbejde, som er med til at skabe liv og gejst i foreningerne.

Borgernes deltagelse

Kommunens vision

Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst.

Overordnet mål for folkeoplysningspolitikken

Vi ønsker med folkeoplysningspolitikken at understøtte et højt aktivitetsniveau i Vejen Kommunes fritidsliv. Vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer, der lader foreningslivet blomstre og også giver plads til de selvorganiserede aktiviteter.

Vi ønsker, at folkeoplysende virksomhed i Vejen Kommune skal være kendt for samarbejde på tværs, mangfoldighed og en palet af tilbud, der retter sig mod alle grupper af borgere.

Delmål: De mange fritidstilbud og de gode historier fra fritidslivet skal synliggøres af Vejen Kommune i samarbejde med foreningerne.

Delmål: Voksenundervisningen skal tænkes ind i relevante kommunale sammenhænge.

Fysiske rammer og rammer for tilskud

Retningslinjer for tilskud er beskrevet i Vejen-ordningen:

Se Vejen-ordningen for tilskud til foreningsaktiviteter

Se Vejen-ordningen for tilskud til voksenundervisning

Delmål: De frivillige i fritidslivet skal støttes og anerkendes for eksempel gennem tilbud om lederuddannelse og så enkle og fleksible krav fra administrationens side som muligt.

Delmål: Vejen Kommune anerkender, at personer med handicap også skal have mulighed for at deltage i folkeoplysende aktivitet/undervisning på lige fod med andre.

Delmål: Foreningerne skal have interesse i at have medlemmer i alle aldre. Kommunale tilskud til foreninger skal derfor som udgangspunkt være uafhængige af medlemmernes alder.

Delmål: Multianvendelighed og fleksibilitet skal prioriteres i videst muligt omfang i takt med, at haller og centre skal renoveres.

Delmål: De mange kvadratmeter halgulv skal udnyttes optimalt til glæde for foreninger og selvorganiserede.

Delmål: Foreninger og aftenskoler bør i videst mulig udstrækning have mulighed for at låne lokaler i deres lokalområde.

Samspil og sammenhæng mellem folkeoplysende foreninger og selvorganiserede - Udviklingspulje

Udviklingspuljen kan søges til:

  • Nye foreninger og nye initiativer i eksisterende foreninger
  • Udviklingsarbejde
  • Folkeoplysende virksomhed for børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud
  • Samlingssteder med folkeoplysning som formål
  • Virksomhed af tværgående/kulturel karakter
  • Gode ideer - både enkeltpersoner og foreninger kan søge

I tildelingen af midlerne ser folkeoplysningsudvalget på selve ideen eller projektet og ikke på, om ansøgeren er en folkeoplysende forening, en selvorganiseret gruppe eller en person.

Samspil med øvrige politikområder

Voksenundervisningen kan indgå i samarbejder med aktører på sundheds-, kultur- og beskæftigelsesområdet.

Som led i Projekt Skolesport uddannes der med folkeoplysende midler Junioridrætsledere, som skal hjælpe yngre børn i gang med fysisk aktivitet og give dem lyst til at dyrke sport i foreningerne. Skole- og sundhedsområdet er med i samarbejdet.

Sundhedsfremmende timer i haller betales af folkeoplysningsområdet og bruges til tiltag, som fremmer sundhed og forebyggelse og kan give lysten til at melde sig ind i foreninger. Eksempler er Idræt om dagen for alle, som har ældre som målgruppe samt skolefritidsordninger, børnehaver og dagplejere.

Afgrænsning af aktiviteter

Folkeoplysende midler skal gå til foreningslivets ikke-kommercielle tilbud, der supplerer og ikke konkurrerer med kommercielle udbydere, biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Det er kun aktiviteter og formål med et folkeoplysende sigte, der skal have del i de folkeoplysende midler. Tilskuddene skal medvirke til at styrke og støtte kerneydelserne inden for det folkeoplysende arbejde.

Frivillighed, fællesskab, deltagelse i demokratiet og nonprofit er kerneværdier i foreningsarbejdet. Folkeoplysningsudvalget prioriterer først og fremmest foreningslivet, men vil gerne støtte op om de selvorganiserede, når det ikke sker på bekostning af foreningerne.

Brugerinddragelse

Brugerinddragelsen styrkes ved jævnlige møder med foreningerne. Relevante sager sendes til høring hos Aftenskolernes Samråd.

Se Folkeoplysningsudvalgets vedtægter

Se Folkeoplysningsudvalgets beføjelser og kompetencer