Skip til hoved indholdet

Folkeoplysningspolitik

Baggrund

Folkeoplysningsloven forpligter kommunerne til at lave en folkeoplysningspolitik.

Vejen Kommune har længe haft et folkeoplysningsudvalg, hvorfor denne politik i høj grad bygger på den bestående praksis.

Det nye ved loven er, at der er mere opmærksomhed end før på mulighederne for de selvorganiserede, at voksenundervisningen bredes ud til nye brugergrupper samt at partnerskaber prioriteres.

Vi vil værne om historien, men samtidig være åbne for nye strømninger og parate til nye samarbejdsrelationer.

Der er borgere, der gerne vil dyrke et aktivt fritidsliv i selvorganiserede fællesskaber.

Foreningerne kan med fordel tænke ind, hvordan deres tilbud kan imødekomme dette.

Der er mange fritidsfaciliteter i Vejen Kommune og et højt serviceniveau. Der er også en lang tradition for frivilligt arbejde, som er med til at skabe liv og gejst i foreningerne.

Kommunens vision

Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst.

Brugerinddragelse

Brugerinddragelsen styrkes ved jævnlige møder med foreningerne. Relevante sager sendes til høring hos Aftenskolernes Samråd.

Se Fritidsrådets vedtægter

Overordnet mål for folkeoplysningspolitikken

  • Vi ønsker med folkeoplysningspolitikken at understøtte et højt aktivitetsniveau i Vejen Kommunes fritidsliv.
  • Vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer, der lader foreningslivet blomstre og giver plads til de selvorganiserede aktiviteter.
  • Vi ønsker, at folkeoplysende virksomhed i Vejen Kommune skal være kendt for samarbejde på tværs, mangfoldighed og en palet af tilbud, der retter sig mod alle grupper af borgere.

 Folkeoplysningspolitikkens temaer

  • De mange fritidstilbud og de gode historier fra fritidslivet skal synliggøres af Vejen Kommune i samarbejde med foreningerne.
  • Foreningerne skal have interesse i at have medlemmer i alle aldre. Kommunale tilskud til foreninger skal derfor som udgangspunkt være uafhængige af medlemmernes alder.
  • Voksenundervisningen skal tænkes ind i relevante kommunale sammenhænge.
  • De frivillige i fritidslivet skal støttes og anerkendes for eksempel gennem tilbud om lederuddannelse og så enkle og fleksible krav fra administrationens side som muligt.
  • De mange kvadratmeter halgulv skal udnyttes optimalt til glæde for foreninger og selvorganiserede.
  • Vejen Kommune anerkender, at personer med handicap også skal have mulighed for at deltage i folkeoplysende aktivitet/undervisning på lige fod med andre.
  • Multianvendelighed og fleksibilitet skal prioriteres i videst muligt omfang i takt med, at haller og centre renoveres.
  • Foreninger og aftenskoler bør i videst mulig udstrækning have mulighed for at låne lokaler i deres lokalområde.

Fysiske rammer og rammer for tilskud

Du kan læse mere om retningslinjer for tilskud via disse tre links:

Se mere om tilskud til foreningsaktiviteter

Se mere om tilskud til voksenundervisning

Aktivitets- og udviklingspuljen

Afgrænsning af aktiviteter

  • Folkeoplysende midler skal gå til foreningslivets ikke-kommercielle tilbud, der supplerer og ikke konkurrerer med kommercielle udbydere, biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
  • Det er kun aktiviteter og formål med et folkeoplysende sigte, der skal have del i de folkeoplysende midler.
  • Tilskuddene skal medvirke til at styrke og støtte kerneydelserne inden for det folkeoplysende arbejde.
  • Frivillighed, fællesskab, deltagelse i demokratiet og nonprofit er kerneværdier i foreningsarbejdet.
  • Folkeoplysningsudvalget prioriterer først og fremmest foreningslivet, men vil gerne støtte op om de selvorganiserede, når det ikke sker på bekostning af foreningerne.

Helle Hansen

Kultur & Fritid

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 21-12-2024 00.28

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje