Spørgsmål og svar om snerydning

Når det sner, rydder vi dagligt klasse 1, 2 og 3 veje. Klasse 1 vejene saltes præventivt – det vil sige før det bliver glat. Vi begynder først at salte på klasse 2 og 3 veje, når det er konstateret, at de er glatte. Der kan gå op til fire timer, før ruterne er kørt færdige og alle veje er saltet.

Ofte sker der det, at selvom vi salter, bliver en del af saltet skyllet væk, hvis det har været regn eller slud. I takt med, at der typisk kommer en hård frost, kan der opstå en hård iskerne på vejbanen, som sneen herefter lægger sig på. Uanset hvor meget vi rydder og salter, er det meget svært at komme den genstridige is på vejbanen til livs, også selvom vi ikke sparer på saltet.

Det er trods alt sjældent – heldigvis – at vi har så hårde frostgrader, og under normale omstændigheder kan gummiploven godt rydde vejene. Vi har enkelte plove med jernskær, som vi bruger på klasse 1 vejene. Det er de veje, hvor der er allermest trafik. Men vi undgår så vidt muligt jernplovene, for de skader asfalten og kloakdæksler.

I takt med den hårde frost kan der være opstået en hård iskerne på vejbanen, som sneen herefter har lagt sig på. Saltet arbejder bedst der, hvor der bliver arbejdet med det – det vil sige, at der hvor der er trafik og hvor der bliver kørt på det.

Trafikanter kører ofte i de spor, der er i forvejen. Dette skaber det vi kalder sporkørsel, og derfor vil det syne, at vi måske ikke har sænket ploven helt imellem sporene, når vi kører på vejene.

Herudover gælder det også, at entreprenøren skal passe på ikke at ødelægge vejstriber, asfalt og kloakdæksler.

Alle stisystemer saltes af flere omgange. Også her gælder det, at for at saltet skal virke, skal det aktiveres. Det vil sige, at effekten af saltet er minimal der, hvor stier og cykelstier ikke benyttes så meget, fordi saltet kræver en vis mængde trafik for at blive aktiveret.

Saltet virker bedst ved små frostgrader, men tager længere tid om at virke, jo hårdere det fryser. Jo hårdere det fryser, jo flere gram lægger vi ud pr. m2. Saltet virker bedst der hvor saltet bliver aktiveret, det vil sige, at jo mere trafik der er jo bedre virker saltet.

Hvis vi benytter grus og sand, der ikke opløser sig selv ligesom salt gør, vil det ende i enten kloakken eller i rabatten, hvis det ikke fjernes igen. Stille og roligt vil kloakken blive fyldt op og rabatten bygge sig op, hvilket giver andre udfordringer.

Vi gør alt, hvad vi kan med al mandskab og materiel i brug. Vi samarbejder med entreprenører, som vi har aftaler med.

Et eksempel: Når der er snestorm og alt mandskab på de 47 ruter er ude at køre, rydder og salter vi for ca. 1 mio. kr. i døgnet.

Grundejerforpligtelsen gør, at kommunen ligesom grundejere skal rydde deres egne fortove. Derfor vil I måske opleve, at kommunen rydder det fortov, der ligger ud for naboen, mens I selv skal rydde det fortov ud for jer. Se eksempler i Vejen Kommunes vinterregulativ. Her er det også nævnt i hvilke byer det er gældende for.

Regulativet er godkendt af byrådet og politiet i Vejen Kommune.

Eksempel på hvad der er et kommunalt fortov og hvad der er et privat fortov. Yderligere eksempler kan ses i Vinterregulativet.

På vores hjemmeside er der en tegning over, hvordan du skal rydde i forhold til, hvordan dit hus er placeret. Her får du svar på, hvad der er dit ansvar, og hvad der er vores:

Vinter- og vedligeholdelsesregulativ

På hjemmesiden finder du i øvrigt et kort der viser hvilke veje, stier, pladser og fortove som Vejen Kommune skal salte og snerydde. Er der ikke en blå stiplet linje på fortovet langs med vejen og din grund, så er det fordi du som grundejer skal salte og snerydde fortovet.

Klasse 4 veje, herunder boligveje og grusveje, er de mindst befærdede veje. Klasse 4-vejene er prioriteret som den laveste vejklasse i Vejen Kommune. Det vil sige at vejene tilstræbes holdt farbare ved snerydning efter ekstreme vejrsituationer som f.eks. snestorm. Derudover igangsættes snerydningen først når opgaverne på klasse 1-, 2- og 3-veje tillader det og kun indenfor normal arbejdstid (hverdage mellem kl. 07:00 og kl. 15:30).

I Vejen Kommune salter og snerydder vi stort set alle de asfalterede stier. Alle andre stier vurderes ud fra trafikmængden. Nogle stier betragtes som rekreative stier og saltes og ryddes derfor ikke.

Lave temperaturer kan betyde, at effekten af saltet reduceres. Derudover er effekten af saltet minimal der, hvor stier og cykelstier ikke benyttes så meget, fordi saltet kræver en vis mængde trafik for at blive aktiveret. Dette kan betyde, at det ikke virker som om, at der gøres noget på stier og cykelstier.

Kør din bil ind i indkørslen, når der ligger sne på vejen. Det letter arbejdet for chaufføren af sneskraberen eller saltbilen, hvis de ikke skal køre slalom mellem de biler, der er parkeret på vejen.

Husk at rydde og strø dit fortov og indkørsel, så posten, renovatøren og måske hjemmehjælperen kan komme sikkert frem.

1. Er der rim på din postkasse eller skraldespand, så vil du typisk også opleve, at der er glat på fortove og veje.

2. Selvom termometeret hjemme eller i bilen viser 4 grader, så kan temperaturen på vejbanerne sagtens ligger under frysepunktet. Derfor skal du være opmærksom på, at det kan være glat.

3. Du kan med fordel salte dit eget fortov præventivt, altså før der bliver glat eller før det begynder at sne.