Skip til hoved indholdet

Diger

Sten- og jorddiger har kulturhistorisk værdi og er nyttige for dyr og planter. Derfor er digerne beskyttede.

Forslag til udpegning af diger i Vejen Kommune Søg om dispensation til at ændre et beskyttet dige

Diger i Vejen Kommune

Digerne i Vejen Kommune er fordelt på i alt 26 sogne. Vejen Kommune har i øjeblikket sendt et forslag til udpegning af digerne i høring (se mere ved at klikke på linket ovenfor). Mellem Askov og Vejen er der en række skeldiger med levende hegn som er beskyttet ved en særskilt fredning. I alt er det et område på mellem 8 og 8,5 km skeldiger der overvejende er præget af egebevoksning.

Hvad er et dige?

Diger er menneskeskabte afgrænsninger mellem ejendomme. Diger kan være markante stensætninger men er ofte blot små jordvolde mellem markflader.

Hvorfor er digerne beskyttede?

Digerne giver dyre- og plantelivet levesteder og spredningsmuligheder, og de gør landskabet mere varieret. Digerne viser også tidligere tiders drift og ejendomsforhold. Derfor har de stor kulturhistorisk værdi.

Hvad må man?

Digerne må hverken sprøjtes eller gødskes. Træer og buske må gerne skæres ned, men rødderne må ikke fjernes, da det skader diget. Andre ændringer kræver dispensation.

Hvornår kan man få dispensation?

Normalt gives der ikke dispensation til at fjerne diger, medmindre der er tale om overordnede samfundsmæssige årsager som fx vejanlæg. I nogle tilfælde gives dog dispensation til et mindre gennembrud på diget, hvis det er nødvendigt for markdriften. Ulovligt fjernede diger kræves normalt reetableret. Du skal søge om dispensation til at ændre et beskyttet dige. I ansøgningen skal du beskrive og begrunde dit projekt og vedlægge et kort over området. I de fleste tilfælde vil vi være interesserede i at komme ud og se stedet.

Hvilke diger er beskyttede?

Se vejledende kort over beskyttede diger i Vejen Kommune ved at følge linket i boksen "Mere om diger". Kontakt Natur via Digital Post, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål.

Per Johansen

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 23-11-2024 01.34

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje