Handleguiden - webtilgængelig version

Forord

Handleguiden er til dig, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune.

Baggrund

Den sammenhængende børne- og ungepolitik beskriver Vejen Kommunes indsats for børn og unge med og uden behov for særlig støtte. Den sammenhængende børne- og ungepolitik lægger vægt på, at børn og unges trivsel er et fælles ansvar på tværs af afdelinger, enheder og institutioner - vi skal sammen skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge.

Politikkens ambition er, at Handleguiden understøtter, at børne- og ungepolitikkens pejlemærker bliver udmøntet i praksis.

Du kan læse politikken her: Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Formål med Handleguiden

Som fagpersoner, der arbejder med børn og unge, er vi særligt forpligtet til at være opmærksomme på, hvorvidt de børn og unge, vi møder, trives og om de har behov for støtte.

Handleguiden beskriver, hvad vi skal være opmærksomme på og hvordan vi skal handle, hvis et barn eller en ung ikke trives i dagligdagen. Handleguiden skal således tydeliggøre de konkrete og koordinerede handlemuligheder vi har på tværs af organisationen og invitere til samarbejde.

Vejen Kommunes NASA-værdier (Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvarlighed) samt vores fælles menneskesyn er udgangspunktet for, hvordan vi tilrettelægger indsatser i Vejen Kommune. Med afsæt i NASA-værdierne og vores fælles menneskesyn skal indsatser altid iværksættes i samarbejde med forældrene, og indsatser skal som udgangspunkt foregå i de fællesskaber og læringsmiljøer, som barnet/den unge er en del af.

Tværfagligt samarbejde

Handleguiden er udarbejdet på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem medarbejdere og ledere fra afdelingerne ’Børn, PPU & Sundhedspleje’, ’Skoler, Kultur & Fritid’ samt ’Familieafdelingen’. Da vi løbende arbejder på at forbedre vores arbejde til gavn for børn og unge, opdateres Handleguiden løbende. Handleguiden skal derfor ses som en dynamisk samarbejdsmodel for arbejdet med børn og unge.

Handleguiden: En samarbejdsmodel til dialog, forståelse og handling

Handleguiden er en samarbejdsmodel, som skal hjælpe os til at finde ud af, hvilke handlemuligheder vi sammen har, når vi møder et barn eller en ung, som mistrives i de fællesskaber, de er en del af. Derfor er handleguiden bygget op omkring trivselslinealen og de tre niveauer af forebyggelse.

Du kan se en introduktionsvideo om Handleguiden her:

Trivselslinealen

Trivselslinealen er udformet som en lineal med en talskala fra 1 til 10 samt en farveskala fra rød til grøn. En placering i den grønne ende af linealen signalerer et barn/en ung i trivsel, mens en placering i den røde ende af linealen signalerer et barn/en ung i mistrivsel.

Som fagpersoner vurderer vi børn og unge forskelligt på baggrund af vores fagligheder og perspektiver. Trivselslinealen skal derfor ses som et fælles redskab til tværfaglig dialog og forståelse.

Forebyggelsesniveauer

Forebyggelse og tidlig indsats handler om, at der sættes ind så tidligt som muligt over for børn og unge, som mistrives. Tidlige indsatser har forebyggelse som det primære mål, men kan variere i forhold til graden af barnets/den unges mistrivsel. Derfor skelner vi mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse.

Herunder ses sammenhængen mellem trivselslinealen og forebyggelsesniveauerne.

• 1-4: Truet trivsel
• 4-7: Udsat trivsel
• 7-10: Sårbar trivsel

I praksis er grænserne mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse flydende. Nogle indsatser vil også indeholde flere typer af forebyggelse. Det er derfor vigtigt at have øje for de overlap, der eksisterer mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse.

Primær forebyggelse

Indsatser i den primære forebyggelse har til formål at hindre, at mistrivsel opstår. Denne form for forebyggelse skal derfor ske så tidligt, at vi kan fastholde barnet/den unge i trivsel i udviklende fællesskaber.

Primær forebyggelse er en del af det daglige arbejde i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler, når barnet/den unge er i trivsel eller moderat trivsel (trivselsniveau 7-10). Her bidrager vi både selvstændigt og i fællesskab med familien, vores kollegaer og frivillige, til at fastholde barnet/den unge i trivsel gennem hele barn- og ungdommen.

Børn og unge i trivsel og moderat trivsel (trivselsniveau 7-10) udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt – med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med.

Sekundær forebyggelse

Sekundær forebyggelse er en del af vores arbejde, når barnet/den unge er i moderat, sårbar eller udsat trivsel (trivselsniveau 4-7). I den sekundære forebyggelse udvides kredsen af aktører fra den primære forebyggelse til også at involvere medarbejdere fra almen- og specialområdet. Disse aktører samarbejder på tværs for at opspore og begrænse mistrivsel tidligst muligt med henblik på at hindre videreudvikling af mistrivsel med udgangspunkt i barnet/den unges fællesskaber.

Børn og unge i moderat, sårbar eller udsat trivsel (trivselsniveau 4-7) kan have behov for støtte i forhold til gentagne tegn på mistrivsel f.eks. bekymrende sundhedstilstand, vanskeligheder i forhold til fysisk/psykisk udvikling og/eller vanskeligheder i forhold til læring og social kontakt.

Tertiær forebyggelse

Tertiær forebyggelse er en del af vores arbejde, når barnet/den unge er i udsat eller truet trivsel (trivselsniveau 1-4). I den tertiære forebyggelse udvides kredsen af aktører fra den sekundære forebyggelse til at involvere alle faggrupper, herunder også kollegaer, som har mulighed for at iværksætte støtte eller indsatser efter Barnets lov.

Børn og unge i udsat eller truet trivsel (trivselsniveau 1-4) kan have behov for støtte i forbindelse med at have været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med dysfunktion til følge.

Børn og unge i udsat eller truet trivsel (trivselsniveau 1-4) kan yderligere have behov for støtte i forbindelse med at have været udsat for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

Kilder og inspiration

Trivselslinealen er udviklet af Kommunernes Landsforening (KL) og anvendes blandt andet som et værktøj til at følge børn og unges trivselsudvikling i myndighedssagsbehandling, gennem løbende og gentagne vurderinger af barnets/den unges trivsel.

• KL's beskrivelse af Trivselslinealen
• Social- og boligstyrelsens definition af Tidlig indsats

Signaler ved mistrivsel

For at vi kan være opmærksom på, hvorvidt de børn og unge, vi møder, trives eller har behov for støtte, er det vigtigt, at vi kender og er opmærksomme på de signaler, børn og unge sender.

I det følgende ses eksempler på en række konkrete fysiske, adfærdsmæssige og psykiske signaler, som kan være tegn på mistrivsel hos børn og unge. Listen er ikke udtømmende, og du kan opleve andre tegn på mistrivsel.

Når vi i Vejen Kommune tror på og arbejder ud fra, at børn og unge udvikler sig i meningsfulde fællesskaber, er det vigtigt, at støtte og indsatser omkring et barn/en ung foregår i de fællesskaber, som barnet/den unge er en del af. De indsatser, vi iværksætter, skal derfor være rettet mod at skabe de fællesskaber, som bringer barnet eller den unge i trivsel.

Generelle signaler

Generelle signaler, der bør give anledning til bekymring kan være:

• Uforståelig eller pludselig ændret adfærd.
• Manglende udvikling eller tilbagegang i udvikling.
• Manglende eller ændrede relationer i de fællesskaber barnet/den unge indgår i.

Fysiske signaler

• Søvnbesvær eller søvnforstyrrelser
• Spiseproblemer, spiseforstyrrelser eller appetitændringer
• Stor overvægt eller undervægt
• Ondt i maven og/eller kvalme
• Hovedpine
• Usoigneret eller uhensigtsmæssigt klædt
• Motoriske problemer
• Problemer med syn, hørelse eller andre sanser
• Mærker efter vold eller misrøgt

Psykiske signaler

• Tristhed
• Ensomhed
• Angst og bekymring
• Nervøsitet og ængstelse
• Manglende overskud
• Skyldfølelse
• Mindre selvværd og mere selvkritisk
• Føler sig misforstået
• Svært ved at bearbejde følelser og impulser på en god måde
• Psykiske afvigelser
• Følelsesmæssige forstyrrelser

Adfærdsmæssige signaler

• Aggressivitet
• Udadreagerende adfærd
• Passivitet eller hyperaktivitet
• Koncentrationsbesvær
• Svært ved at kontrollere sine impulser
• Tvangspræget adfærd
• Hyppigt fravær
• Trækker sig fra andre børn/unge
• Trækker sig fra sociale fællesskaber
• Svært ved at etablere social kontakt
• Mange konflikter med andre børn/unge
• Bliver mobbet eller mobber selv
• Opsøger uforholdsmæssig meget voksenkontakt
• Klæbende adfærd
• Overdreven ansvarlighed
• Overdreven tilpasningsvillig
• Selvskade
• Misbrugsproblemer
• Kriminalitet

Signaler hos spædbørn

• Søvnforstyrrelser
• Spiseproblemer eller opkast
• Stigende dårlig sutteevne
• Væksthæmning
• Vigende blik
• Afvisning eller modstand mod samspil
• Apati (sløvhed)
• Irritabilitet
• Bevidsthedssvækkelse
• Vejrtrækningsproblemer og kramper
• Brud og/eller blå mærker

Læs mere om børn og unges signaler ved mistrivsel her:

• Bekymringsbarometer for børn og unges seksuelle adfærd (JanusCentret)
• Tegn på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
• Tegn på ekstremisme eller radikalisering
• KL's Indsats- og Temakatalog

Primær forebyggelse

Når vi arbejder med børn og unge i trivsel eller moderat trivsel (trivselsniveau 7-10), arbejder vi med primær forebyggelse. Her skal vi både selvstændigt og i fællesskab med familien, kollegaer og frivillige, bidrage til at fastholde barnet/den unge i trivsel gennem hele barne- og ungdommen.

En bekymring i dette forebyggelsesniveau håndteres primært af de aktører, der spiller en rolle i Sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og/eller foreningslivet, med de indsatser de har i eget regi. Hvis du har behov for sparring, kan du tage fat i følgende aktører fra egen institution:

• En kollega
• Trivselsvejleder (på skoler)
• Læse- og matematikvejleder (på skoler)

Tværfaglige samarbejdspartnere

Der står et fællesfagligt team klar, hvis du har behov for sparring, vejledning eller rådgivning. Herunder ser du en oversigt over samarbejdspartnere, som du kan tage fat i, og de primære emner du kan få sparring på.

Send Digital Post til Sundhedsplejen

Mødetyper i primær forebyggelse

Forældresamtale (dagtilbud)

Formålet med mødet er at drøfte situationer og udfordringer, der kan påvirke barnets trivsel og udvikling mhp. at skabe de bedst mulige betingelser for barnets trivsel og udvikling.

Målgruppen for møderne er forældrene til et navngivent barn.

Forældresamtaler afholdes efter behov af barnets dagtilbud.

Forældremøde (dagtilbud og skoler)

Formålet med mødet er som udgangspunkt at indgå aftaler og definere rammer for fællesskabet. Samarbejdspartnere kan inviteres ind, evt. til afholdelse af oplæg om trivselsrelaterede emner.

Målgruppen for møderne er forældregruppen til en børne-/ungegruppe, årgang eller skoleklasse.

Forældremøder afholdes typisk én gang årligt, men kan afholdes efter behov af dagtilbud og skoler.

Skole-hjem-samtale (skoler)

Formålet med mødet er at gøre status og sætte mål for den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling.

Målgruppen for møderne er forældre og skoleelever.

Skole-hjem-samtaler afholdes én til to gange årligt af skoler.

Ad hoc trivselsmøde (skoler)

Formålet med mødet er at drøfte aktuelle trivselsrelaterede udfordringer i relation til et navngivent barn/ung eller i relation til en specifik børne-/ungegruppe.

Målgruppen for møderne kan være et navngivent barn/ung og vedkommendes forældre eller grupper af børn/unge og deres forældre.

Trivselsmøder afholdes efter behov af skoler.

Fællesfagligt forebyggelsesmøde

Formålet med mødet er at samskabe og koordinere indsatser via fællesfaglig refleksion og videndeling med inddragelse af barnets/den unges perspektiv.

Målgruppen for møderne er børn/unge i moderat eller sårbar trivsel (trivselsniveau 5-8).

Deltagere på møderne er forældre til barnet/den unge, repræsentanter fra institutionen, en sundhedsfaglig repræsentant, en psykologfaglig repræsentant og en socialfaglig repræsentant. Forud for mødet afklares det, hvorvidt andre relevante fagprofessionelle bør inviteres med til mødet samt hvorvidt barnet/den unge selv kan deltage i mødet.

De fællesfaglige forebyggelsesmøder er kalenderfastsat med faste intervaller i Sundhedsplejen, i alle dagtilbud samt på alle børnecentre og skoler i Vejen Kommune. Kontakt institutionens leder, hvis du ønsker at drøfte et navngivet barn/ung på et fællesfagligt forebyggelsesmøde.

Sekundær forebyggelse

Når vi arbejder med børn og unge i moderat, sårbar eller udsat trivsel (trivselsniveau 4-7), arbejder vi med sekundær forebyggelse. Her skal vi fortsat arbejde selvstændigt og i fællesskab med familien, kollegaer og frivillige. Dog udvides kredsen af aktører, med henblik på at opspore og begrænse mistrivsel tidligst muligt, så udvikling af mistrivsel hindres.

I det følgende kan du læse om, hvordan du skal handle på din bekymring for et barn/en ung i moderat, sårbar eller udsat trivsel (trivselsniveau 4-7), alt efter om du arbejder i dagtilbud, skole, SFO, Ungdomsskolen, Sundhedsplejen, Tandplejen, eller om du er praktiserende læge eller frivillig i foreningslivet.

Dagtilbud

Som dagplejer eller medarbejder i et dagtilbud, er du dagligt i kontakt med børn og skal være opmærksom på de signaler, børnene sender. Hvis du er bekymret for et barn eller en gruppe af børn, kan du gøre følgende:

• Drøft bekymringen med din nærmeste leder.
• Målret observationer af barnets/børnegruppens adfærd, udvikling og trivsel i en afgrænset periode og lav konkrete beskrivelser af dine observationer.
• Inddrag forældrene og evt. barnet i bekymringen.

Skoler, SFO’er og Ungdomsskolen

Som medarbejder på en skole, i en SFO eller på Ungdomsskolen er du dagligt i kontakt med børn og unge, og skal være opmærksom på de signaler, de sender. Er du bekymret for et barn, en ung eller en gruppe kan du gøre følgende:

• Drøft bekymringen med din nærmeste leder.
• Målret observationer af barnets/den unges/gruppens adfærd, udvikling og trivsel i en afgrænset periode og lav konkrete beskrivelser af dine observationer.
• Inddrag forældrene og evt. barnet/den unge i bekymringen.

Sundhedsplejen

Som medarbejder i Sundhedsplejen ser du barnet og dets forældre gennem hele barnets opvækst og vil som udgangspunkt være den eneste fagperson, der ser barnet i dets første leveår. Er du bekymret for et barn eller en ung, kan du gøre følgende:

• Drøft bekymringen med en kollega og/eller din nærmeste leder.
• Foretag hyppigere hjemmebesøg.
• Inddrag en anden faglighed i dine hjemmebesøg.
• Sæt bekymringen på dagsordenen til et Fællesfagligt forebyggelsesmøde.
• Opfordre til at kontakte egen læge.

Tandplejen

Som medarbejder i Tandplejen spiller du en vigtig rolle i opsporingen af mistrivsel hos børn og unge. Er du bekymret for et barn eller en ung, kan du gøre følgende:

• Drøft bekymringen med din nærmeste leder.
• Inddrag forældrene og evt. barnet/den unge i bekymringen.
• Send en underretning til Familieafdelingen

Praktiserende læge

Som praktiserende læge spiller du en vigtig rolle i opsporingen af mistrivsel hos børn og unge. Er du bekymret for et barn eller en ung, kan du gøre følgende:

• Send en underretning til Familieafdelingen

Foreningslivet

Som frivillig i foreningslivet spiller du en vigtig rolle i at skabe positive fællesskaber for børn og unge. Da du møder børn og unge i deres fritid i samspillet med andre børn og unge, spiller du også en vigtig rolle i opsporingen af mistrivsel hos børn og unge. Er du bekymret for et barn eller en ung, kan du gøre følgende:

• Inddrag forældrene og evt. barnet/den unge i bekymringen.
• Send en underretning til Familieafdelingen

-

Den kommunale ungeindsats

I Vejen Kommune varetages den kommunale ungeindsats (KUI) af UngVejen.

Formålet med KUI er at hjælpe den unge godt videre i uddannelse eller beskæftigelse. Sammen med den unge tilrettelægges én koordineret og sammenhængende indsats på tværs af faggrupper. Ud over UngVejen er relevante aktører Familieafdelingen, PPU, Sundhedspleje & Børnetræning, Jobcentret og Integration.

Målgruppen for KUI er unge under 25 år, men især unge, som har behov for en særlig vejledningsindsats. Som skole er I forpligtet til at gøre brug af KUI’en, når I møder en ung under 25 år, som har behov for en særlig vejledningsindsats. Dette gør I ved at kontakte jeres lokale UU-vejleder.

Du kan læse mere om Vejen Kommunes ungeindsats

Tværfaglige samarbejdspartnere

Der står et fællesfagligt team klar, hvis du har behov for sparring, vejledning eller rådgivning. Herunder ser du en oversigt over samarbejdspartnere, som du kan tage fat i, og de primære emner du kan få sparring på.

Mødetyper i sekundær forebyggelse

Fællesfagligt forebyggelsesmøde

Formålet med mødet er at samskabe og koordinere indsatser via fællesfaglig refleksion og videndeling med inddragelse af barnets/den unges perspektiv.

Målgruppen for møderne er børn/unge i moderat eller sårbar trivsel (trivselsniveau 5-8).

Deltagere på møderne er forældre til barnet/den unge, repræsentanter fra institutionen, en sundhedsfaglig repræsentant, en psykologfaglig repræsentant og en socialfaglig repræsentant. Forud for mødet afklares det, hvorvidt andre relevante fagprofessionelle bør inviteres med til mødet samt hvorvidt barnet/den unge selv kan deltage i mødet.

De fællesfaglige forebyggelsesmøder er kalenderfastsat med faste intervaller i Sundhedsplejen, i alle dagtilbud samt på alle børnecentre og skoler i Vejen Kommune. Kontakt institutionens leder, hvis du ønsker at drøfte et navngivet barn/ung på et fællesfagligt forebyggelsesmøde.

Du kan læse mere om de fællesfaglige forebyggelsesmøder her

Netværksmøde (ved aktiv sag i Familieafdelingen)

Formålet med mødet er at koordinere og afdække bekymringer og ressourcer omhandlende barnet/den unge på tværs af afdelinger, enheder og institutioner.

Målgruppen for møderne er børn/unge i moderat eller sårbar trivsel (trivselsniveau 5-8).

Deltagere på mødet er alle relevante aktører omkring barnet/den unge.

Netværksmøder kalenderfastsættes efter behov. Alle initiativtagere kan indkalde til et Netværksmøde. Kontakt din nærmeste leder, hvis du overvejer, om et netværksmøde er relevant.

Ungekonference (13-25 år)

Formålet med mødet er at skabe en mere sammenhængende og koordineret indsats, hvor uddannelsesplanen er styrende for retning og indhold i indsatsen. På møderne kan der foretages bevillinger jf. sektorlovgivning samt ske visitering til særlige forløb eller bevillinger fra specifikke puljer.

Målgruppen for møderne er unge, som har behov for en sammenhængende og koordineret indsats.

Deltagerne på mødet er ledere fra ’UngVejen’, ’Team Unge’ (Jobcenter), ’Handicap & Psykiatri’, ’Familieafdelingen’, ’PPU’ samt en chefkonsulent fra ’Skoler, Kultur & Fritid’.

Ungekonferencerne er kalenderfastsat med fast interval én gang om måneden. Skriv Digital Post til Ungdomsskolen for at indstille en ung til Ungekonference.

Tertiær forebyggelse

Når vi arbejder med børn og unge i udsat eller truet trivsel (trivselsniveau 1-4), arbejder vi med tertiær forebyggelse. Her spiller alle faggrupper en vigtig rolle i at bidrage til at hindre udvikling af mistrivsel eller tilbagefald.

En bekymring i dette forebyggelsesniveau vil som udgangspunkt lede til, at du foretager en underretning.

Selvom du foretager en underretning, er det vigtigt, at du som aktør i dagtilbud, skole eller foreningslivet fastholder de indsatser, der er iværksat, så du ikke giver slip på det barn eller den ung, der er i udsat eller truet trivsel.

Hvad sker der når jeg har foretaget en underretning?

Inden for 24 timer foretager Familieafdelingen en vurdering af, om barnets/den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om underretningen giver anledning til at iværksætte akutte foranstaltninger.

Derefter vil barnets/den unges forhold blive undersøgt. Socialrådgiveren kontakter dig, hvis der er behov for at stille uddybende spørgsmål til underretningen.

Du vil senest seks hverdage efter, at Familieafdelingen har modtaget din underretning, få en kvittering for modtagelsen af din underretning.

Har du som offentligt ansat foretaget en underretning om forhold erfaret på arbejde, vil du, som udgangspunkt, blive orienteret om hvorvidt underretningen har givet anledning til at iværksætte undersøgelse eller foranstaltning for det barn/den ung, underretningen vedrører.

Dialogbaseret underretning

Formålet med en dialogbaseret underretning er dels at skabe et trygt rum for dialogen om den bekymring, der er i forhold til barnet/den unge, hvor der lyttes til barnets/den unges stemme, så barnets/den unges indflydelse og rettigheder sikres, og dels at skabe endnu bedre inddragelse og samarbejde med forældrene til barnet/den unge.

Følg følgende trin for at lave en dialogbaseret underretning:

1. Formulér din bekymring med konkrete eksempler (skriftligt).
2. Drøft bekymringen med din nærmeste leder.
3. Få evt. anonym sparring af Modtagelsen i Familieafdelingen: +45 51 43 65 73.
4. Tag kontakt til forældrene og beskriv din fulde bekymring. Informer forældrene om underretning og orientér om muligheden for en dialogbaseret underretning.
5. Lav en skriftlig underretning
6. Familieafdelingen kontakter familien og beder om samtykke til en dialogbaseret underretning.
7. Familieafdelingen planlægger et dialogbaseret underretningsmøde.
8. Lav aftale med barnet/den unge om hvem barnets/den unges tryghedsperson er.
9. Afklar om og hvordan barnet/den unge deltager på det dialogbaserede underretningsmøde.
10. Afholdelse af det dialogbaserede underretningsmøde.

Læs mere om dialogbaserede underretninger.

OBS: Ved mistanke eller viden om vold, overgreb, negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, radikalisering eller ekstremisme må du ikke anvende en dialogbaseret underretning.

Mistanke om fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb

Hvis du har mistanke eller konkret viden om, at et barn/en ung bliver udsat for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb, skal du følge beredskabsplanen, kontakte Modtagelsen i Familieafdelingen via telefonisk henvendelse og lave en skriftlig underretning. Du må ikke involvere forældrene, hvis mistanken er rettet mod dem, og du må ikke lave en dialogbaseret underretning.

Modtagelsen i Familieafdelingen: +45 51 43 65 73

Ved behov for akut handling kontakt Politiet på 114.

Du finder beredskabsplanen her: Beredskabsplan i sager om overgreb mod børn og unge

Mistanke om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Hvis du har mistanke eller konkret viden om, at et barn/en ung bliver udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, skal du følge beredskabsplanen, kontakte Integration via telefonisk henvendelse og lave en skriftlig underretning. Du må ikke involvere forældrene, hvis mistanken er rettet mod dem, og du må ikke lave en dialogbaseret underretning.

Integrations vagttelefon: +45 20 47 22 80

Ved behov for akut handling kontakt Politiet på 114.

Du finder beredskabsplanen her: Beredskabsplan for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Mistanke om radikalisering og ekstremistiske holdninger

Hvis du har mistanke eller konkret viden om, at et barn/en ung bliver udsat for radikalisering og/eller ekstremisme, skal du kontakte SSP via telefonisk henvendelse og lave en skriftlig underretning. Du må ikke involvere forældrene, hvis mistanken er rettet mod dem, og du må ikke lave en dialogbaseret underretning.

SSP: +45 40 36 29 59

Ved behov for akut handling kontakt Politiet på 114.

Mødetyper i tertiær forebyggelse

Dialogbaseret underretningsmøde

Formålet med mødet er at skabe et trygt rum for dialogen om bekymringen, at sikre barnets/den unges indflydelse og rettigheder samt at skabe endnu bedre inddragelse og samarbejde med forældrene.

Målgruppen for møderne er børn/unge, hvor der foretages en dialogbaseret underretning.

Deltagerne på mødet er barnets/den unges tryghedsperson, forældrene, repræsentant(er) fra institutionen og barnet/den unges socialrådgiver. Forud for mødet afklares det hvorvidt barnet/den unge selv kan deltage i mødet.

Dialogbaserede underretningsmøder kalenderfastsættes som led i en dialogbaseret underretning. Kontakt din nærmeste leder, hvis du overvejer, om en dialogbaseret underretning er relevant.

Du kan læse mere om dialogbaserede underretningsmøder her.

Netværksmøde

Formålet med mødet er at koordinere og afdække bekymringer og ressourcer omhandlende barnet/den unge på tværs af afdelinger, enheder og institutioner.

Målgruppen for møderne er børn/unge i moderat eller sårbar trivsel (trivselsniveau 5-8).

Deltagere på mødet er alle relevante aktører omkring barnet/den unge.

Netværksmøder kalenderfastsættes efter behov. Alle initiativtagere kan indkalde til et Netværksmøde. Kontakt din nærmeste leder, hvis du overvejer, om et netværksmøde er relevant.

Signs of Safety møde (SOS-møde)

Formålet med mødet er at styrke og understøtte samarbejdet mellem familie, netværk og fagpersoner om en løsning, der kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet/den unge.

Målgruppen for møderne er børn/unge i udsat eller truet trivsel (trivselsniveau 1-4).

Deltagere på mødet er barnet/den unge, forældre til barnet/den unge, relevant netværk og relevante fagpersoner. Derudover deltager en netværkskonsulent, som er en neutral part og agerer mødeleder.

SOS-møder kalenderfastsættes efter behov. Kontakt familiens Socialrådgiver, hvis du overvejer om et Signs of Safety møde er relevant. Du kan læse mere om SOS-metoden her.

Ungekonference (13-25 år)

Formålet med mødet er at skabe en mere sammenhængende og koordineret indsats, hvor uddannelsesplanen er styrende for retning og indhold i indsatsen. På møderne kan der foretages bevillinger jf. sektorlovgivning samt ske visitering til særlige forløb eller bevillinger fra specifikke puljer.

Målgruppen for møderne er unge, som har behov for en sammenhængende og koordineret indsats.

Deltagerne på mødet er ledere fra ’UngVejen’, ’Team Unge’ (Jobcenter), ’Handicap & Psykiatri’, ’Familieafdelingen’, ’PPU’ samt en chefkonsulent fra ’Skoler, Kultur & Fritid’.

Ungekonferencerne er kalenderfastsat med fast interval én gang om måneden. Skriv Digital Post til Ungdomsskolen for at indstille en ung til Ungekonference.

Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger

Grundstenen i den forebyggende indsats er det fællesfaglige samarbejde, hvor relevante aktører samarbejder og deler relevante oplysninger med hinanden. Der kan dog opstå usikkerhed om, hvilke oplysninger der må deles og med hvem. I det følgende beskrives gældende regler og lovgivning på området.

Tavshedspligt

Alle offentligt ansatte er underlagt tavshedspligt vedrørende oplysninger om enkeltpersoners private forhold (Forvaltningsloven, § 27). Formålet med tavshedspligten er at sikre borgerens retssikkerhed samt at personlige oplysninger ikke videregives uberettiget. Tavshedspligten er derfor afgørende for borgerens tillid til det offentlige. Der er dog situationer, hvor vi som fagpersoner (ansat i det offentlige eller private, der udfører et arbejde for det offentlige) må dele personlige oplysninger med relevante aktører.

Videregivelse af oplysninger jf. Forvaltningsloven

Som fagperson må du dele relevante, personlige oplysninger med relevante aktører, når et af følgende tre forhold gør sig gældende:

1. Hvis den person, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke (enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den person, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives – dette kan være skriftligt eller mundtligt). Læs mere om samtykke her.

2. Hvis det følger af relevant lovgivning, at oplysningen skal videregives (f.eks. i forbindelse med en underretning eller ved udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse).

3. Hvis det antages, at oplysningen har væsentlig betydning for myndighedens virksomhed, eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe (Forvaltningsloven, § 28).

Videregivelse af oplysninger jf. Retssikkerhedsloven § 11.e

Som fagperson må du dele relevante, personlige oplysninger vedrørende et barn/en ung, hvis udvekslingen er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. En udveksling af oplysninger anses her som nødvendig, når du som fagperson er bekymret for et barns/en ungs trivsel, sundhed og/eller udvikling, og når du samtidig vurderer, at der er behov for en tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats (Retssikkerhedsloven § 11.e).

Denne udveksling af oplysninger må ske én gang på et møde. I særlige tilfælde må der udveksles oplysninger på et opfølgende møde (Retssikkerhedsloven § 11.e, stk. 2).

Udvekslingen må kun foregå med ovenstående formålet in mente. Bestemmelsen er gældende for dagtilbud, skoler, fritidshjem og skolefritidsordninger (kommunale såvel som selvejende og private institutioner), den kommunale sundhedstjeneste (f.eks. læger, tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, børnefysioterapeuter m.fl.) samt myndigheder, der løser opgaver inden for området for børn og unge i udsatte positioner (f.eks. familievejledere, socialrådgivere, familieplejekonsulenter, psykologer, tale/høre-konsulenter, ressourcepædagoger, UU-vejledere m.fl.).

Videregivelse af oplysninger jf. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Som fagperson må du videregive relevante, personlige oplysninger vedr. en ung under 25 år, hvis udvekslingen er nødvendig og har til formål at tilrettelægge én sammenhængende indsats som en del af den kommunale ungeindsats (KUI) (Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, §15d.).