Underretninger
![]()
Når du er bekymret for et barns eller en ungs trivsel
Hvis du har viden om – eller er bekymret for – et barns udvikling, sundhed eller formoder, at barnet har brug for støtte, har du pligt til at underrette kommunen.
Sådan underretter du:
- Borgere (herunder offentligt ansatte i fritiden) kan underrette skriftligt, telefonisk, ved personlig henvendelse eller elektronisk.
- Du kan vælge at være anonym. I så fald må du ikke oplyse navn, telefonnummer eller andre personlige oplysninger. Ved elektronisk underretning skal du bruge en anonym mailadresse.
Hvad sker der, når du underretter?
- Familieafdelingen vurderer underretningen inden for 24 timer for at afgøre, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, og om der skal iværksættes akutte foranstaltninger.
- I weekender og på lukkedage foretager rådighedsvagten vurderingen.
- Senest seks dage efter modtagelsen får du en kvittering.
- Hvis der ikke er behov for akut indsats, behandles underretningen efter normale procedurer: Forældremyndighedsindehaver orienteres skriftligt og indkaldes til møde for at gennemgå underretningen og kommentere indholdet.
- Har familien allerede en sag, sendes underretningen til den sagsansvarlige socialrådgiver, og forældrene indkaldes til partshøring.
- Ved mistanke om vold eller overgreb taler vi typisk først med barnet uden forældres samtykke, hvorefter forældrene indkaldes til samtale.
Som privatperson har du ikke aktindsigt og vil derfor ikke høre mere om sagens videre behandling.
Kun ved akutte henvendelser på tlf.
Modtagelsen - Familieafdelingen
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.