---
title: "Bygnings- og Boligregistret (BBR)"
date: "2025-07-01"
created: "2024-03-05"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og flytning](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning)

                    [Byggeri](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/byggeri)

                [Bygnings- og Boligregistret (BBR)](https://vejen.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/byggeri/bygnings-og-boligregistret-bbr)

# Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige bygninger og boliger i Danmark.

                            [Ret dine BBR-oplysninger](https://bbr.dk/forside)

Som bygnings- eller boligejer er det dit ansvar, løbende at holde øje med at oplysninger i BBR er korrekte.

## Reduktion af elafgift

Ændrer du varmeinstallation, retter vi selvfølgelig dine oplysninger i BBR (Bygnings- og Boligregisteret).

Det er bygningsejerens ansvar, at oplysninger i BBR er korrekte, og du har som ejer pligt til at give kommunen de relevante oplysninger.

Hvis du har fået ny varmeinstallation, eller der ser ud til at være en fejl i BBR vedrørende din varmeinstallation, skal du rette det via [Ret-BBR](https://bbr.dk/ret "Ret BBR-oplysninger ved Bygnings- og Boligregistret") eller ved at sende [Digital Post til BBR](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/c819f1b6-480f-432a-ab04-041ab1f95834/ "Send Digital Post til BBR via borger.dk").

Boligejere, der har elektricitet som primært opvarmningsmiddel, kan hente dokumentation for dette via https://bbr.dk. Her kan du søge ejendommen frem og under ”Enhed” downloade et PDF-dokument, som dokumentation for hvornår registreringen af elektricitet som opvarmningsmiddel er foretaget i BBR. Det er udelukkende boliger, der har elektricitet som opvarmningsmiddel, som kan få vist denne dokumentation. Hvis man har et andet opvarmningsmiddel, fx naturgas, vil der ikke være nogen dokumentation.

## Læs mere om BBR

###

                                    Der mangler oplysninger i BBR eller oplysningerne er ikke korrekte

Det kan skyldes at bygningerne ikke er registreret korrekt ved en fejl, eller det kan skyldes at bygninger er opført, fjernet eller ændret uden kommunen har fået besked.

Disse oplysninger skal du indberette til BBR:

- Opførelses år
- Om- og tilbygnings år
- Bebygget areal
- Antal etager
- Samlet boligareal
- Samlet erhvervsareal
- Areal af udnyttet tagetage
- Areal af udestue
- Tagdækningsmateriale
- Energiforsyning

###

                                    Skal jeg selv oplyse ændringer til BBR?

Ja, du skal indberette oplysninger til BBR, hvis du foretager visse ændringer på din ejendom.

[Se og ret dine BBR-oplysninger](https://bbr.dk "Se og ret dine BBR-oplysninger")

Se her om dine ændringer kræver en byggetilladelse:

[Ofte stillede spørgsmål til byggeri](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/a9f2939e-8e85-4294-b7f3-e27eb66816bc "Ofte stillede spørgsmål til byggeri")

Kræver dine ændringer en byggetilladelse, skal du søge om byggetilladelsen.

[Ansøg om byggetilladelse](https://www.bygogmiljoe.dk/ "Ansøg om byggetilladelse")

###

                                    Hvorfor skal jeg oplyse ændringer til BBR?

Du er som ejer forpligtet til at indberette de korrekte BBR-oplysninger til kommunen, hver gang du foretager relevante ændringer på din ejendom. BBR-oplysninger anvendes både af de statslige, regionale og kommunale myndigheder samt af forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.

Kommunen opdaterer BBR-registeret i takt med, at vi modtager oplysninger fra ejeren.

Hvis du er lejer eller andelshaver, skal du kontakte din udlejer eller andelsboligforening, hvis du har ændringer til oplysningerne i BBR.

###

                                    Ret BBR

Ejere af parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse og ejerlejligheder kan benytte [Ret BBR](https://bbr.dk/ret/0/1/479 "Ret BBR") til at foreslå ændringer i BBR for deres ejendomme.

Kommunen behandler løbende ændringsforslagene, og først når de er godkendt, vil de kunne ses på din BBR-Meddelelse.

Det er ikke muligt at registrere oplysninger med tilbagevirkende kraft for hverken borgere eller kommune.

Når der ændres i BBR, bliver der automatisk udsendt en ny BBR-Meddelelse til ejer.

Ret BBR er kun til rettelser, der ikke kræver byggetilladelse. Har du udvidet dit boligareal ved eksempelvis inddragelse af udhus/uudnyttet tagetage eller ved tilbygning, skal du altid søge om byggetilladelse.

[Ansøg om byggetilladelse](https://www.bygogmiljoe.dk/ "Ansøg om byggetilladelse")

Vær i øvrigt opmærksom på, at du altid skal overholde det gældende bygningsreglement og eventuelle lokalplaner.

###

                                    Vejledning til skitsering og opmåling

Her kan du se hvordan du laver en skitse med mål over din grund og dine bygninger. Der er også anført hvilke oplysninger kommunen skal bruge for at behandle din sag.

#### Følgende afleveres sammen med ansøgningsskemaet

##### Situationsplan

Bygningernes placering på grunden indtegnes og opmåles.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/fa7e2362-3809-4918-43e3-08dc3dd902a3?width=800)

##### Tegningen skal dokumentere:

- Bygningernes længde og bredde
- Bygningernes indbyrdes afstand
- Afstand til skel
- Bygningernes anvendelse

##### Følgende bygningsværker skal registreres:

- Beboelsesbygninger
- Udestuer (opvarmede/uopvarmede)
- Carporte og garager
- Udhuse (Skur, værksted, redskabsrum o.lign.)
- Åbne overdækninger/f.eks. ved terrasse
- Drivhuse
- Pavilloner
- Faste legehuse

##### Plan

Bygningen optegnes og opmåles.

Tegningen skal dokumentere:

- Længde og bredde
- Åbne og lukkede sider
- Døre og vinduer
- Orientering i forhold til verdenshjørner

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/706eeb49-2dcb-4639-43e4-08dc3dd902a3?width=800)

##### Snit/facade

Bygningens højde opmåles.

Tegningen skal dokumentere:

- Bygningens højde i kip og ved tagfod

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/da6858b9-d397-499f-43e5-08dc3dd902a3?width=800)

##### Yderligere oplysninger

Følgende beskrives:

- Byggematerialer på tag og facade
- Opførelses år
- Eventuel opvarmningsform

[Se vejledningen i printvenlig version](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Bolig- byggeri og flytning/Byggeri/Vejledning-Til-Skitsering-Og-Opmaaling--12283-.pdf "Se vejledningen i printvenlig version")

###

                                    Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre

Du er velkommen til at kontakte BBR Vejen, hvis du har spørgsmål til BBR.

## BBR

[Ret dine BBR-oplysninger](https://bbr.dk/forside "Ret dine oplysninger på Bygnings- og Boligregistret")

## BBR Vejen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 61 61](tel:79%2096%2061%2061)

### Skriv til os

[Send Digital Post til BBR (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/c819f1b6-480f-432a-ab04-041ab1f95834/)

[Send Digital Post til BBR (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/c819f1b6-480f-432a-ab04-041ab1f95834/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
