Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Kvalitetsstandarder - Personlig pleje, praktisk bistand og madservice m.v. - 2025

Generel information om kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarder indeholder en generel information om borgerens rettigheder og pligter i forbindelse med ansøgning, afgørelse og levering af indsatsen.

Den indeholder endvidere en beskrivelse af indhold, omfang og udførelse af indsatsen. Det vil desuden fremgå, hvilke leverancekrav Byrådet stiller til leverandører af hjælpen.

Servicelovens §§ 1 og 83 danner grundlag for bevilling af ”hjemmehjælp”.

Formålet er:

  • at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

  • at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, samt

  • at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer.

Jf. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 skal Byrådet mindst én gang årligt vedtage kvalitetsstandarder for blandt andet personlig pleje, praktisk hjælp rehabiliteringsforløb.

Vejen Kommunes værdier

Vejen Kommune har fokus på en helhedsorienteret indsats samt en rehabiliterende, forebyggende og sundhedsfremmende indfaldsvinkel, der tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp.

Opgaveløsning tager udgangspunkt i kommunens værdier (nytænkning, anerkendelse, sammenhæng og ansvarlighed), Vejen Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet samt borgerens individuelle behov.

Afdelingen Ældre & Rehabilitering løser opgaven med høj faglig kvalitet med fokus på at skabe sammenhæng og tryghed for borgerne.

Vejen Kommunes mål for levering af ydelser

Udgangspunktet for levering af alle ydelser er ”hjælp til selvhjælp” med et rehabiliterende, forbyggende og sundhedsfremmende sigte. Opgaveløsningen tager således udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og hjemmets situation i øvrigt.

Målet for levering af ydelserne er i øvrigt:

  • at borgeren oplever helhed og kontinuitet i opgaveløsningen.

  • at borgerens værdier respekteres i dialogen og opgaveløsningen.

  • at borgeren får den vejledning, der er behov for i forhold til opgaven.

  • at borgeren har medindflydelse på opgaveløsningen.

Rehabilitering - Bevar en aktiv og selvstændig hverdag

I Vejen Kommune arbejdes der med hverdagsrehabilitering som en naturlig del af hjælp til selvhjælp.

Det vil sige, at der som en integreret del af visitationen til hjemmehjælp sker en vurdering af, om den enkelte borger gennem en målrettet rehabiliterende indsats i eget hjem, kan blive helt eller delvist selvhjulpen.

Hvis det vurderes, at borgeren kan have brug for en ekstra indsats for at kunne vedligeholde eller genvinde sit funktionsniveau, visiteres der til et rehabiliteringsforløb, jf. Servicelovens § 83a.

Indsatsen foregår i og omkring borgerens hjem og kobler sig til præcise funktioner og aktiviteter.

Indsatsen sker med udgangspunkt i borgerens mulighed for at opretholde eller styrke funktionsevnen. I forløbet indgår en afklaring af borgerens fremtidige behov for hjælp.

Rehabiliteringsforløb vil være fokuseret på at træne hverdagsaktiviteter, så borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp, eller med mindst mulig hjælp fra kommunen.

Både omsorg og hjælp til selvhjælp indgår således implicit i tilgangen til borgeren.

Vurderes det, at borgeren har brug for konkret fysisk træning i forløbet, for at opretholde eller genvinde funktionsniveauet, igangsættes dette. En ergo- eller fysioterapeut vil vurdere den fysiske funktionsevne og dernæst sammensætte et program til enten selvtræning eller vejledt træning af hjemmehjælper, som supplement til indsatsen i hverdagsaktiviteterne.

Rehabiliteringsforløb defineres som ”en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund” (WHO, 2011)

Hvis borgeren ud over et rehabiliterende forløb har brug for yderligere rehabilitering, fysisk, psykisk eller socialt, for at vedligeholde eller styrke sit funktionsniveau, er det en mulighed for borgeren at benytte nogle af kommunens andre tilbud.

På aktivitetscentrene tilbydes der, i samarbejde med mange frivillige kræfter, et stort udbud af aktiviteter. Aktiviteter, som kan give borgeren et løft i hverdagen både fysisk, psykisk og socialt. For yderligere information om aktiviteterne skal borgeren henvende sig direkte til aktivitetscentrene.

Hvis borgeren har brug for fysisk træning for at opretholde eller genvinde et funktionsniveau, kan det være en mulighed for borgeren at benytte den frivillige træningshjælperordning. Borgeren bliver vurderet af en fysioterapeut, som derefter sammensætter et træningsprogram til borgeren. Efterfølgende kommer en frivillig træningshjælper og træner programmet sammen med borgeren, således at borgeren herefter selvstændigt kan fortsætte sin træning. Borgeren kan få yderligere information om den frivillige træningshjælperordning ved at kontakte fysioterapeuten for de frivillige træningshjælpere på telefon 79 96 64 92.

Velfærdsteknologi og rehabilitering

I Vejen Kommune benyttes flere velfærdsteknologiske tilbud, som har til formål at skabe kvalitet for borgere med nedsat funktionsevne.

Vejen Kommune tilbyder virtuelle besøg (E-besøg) som et supplement til de fysiske besøg, hvor borgeren og det sundhedsfaglige personale kan se og tale med hinanden via tablet. Den digitale kontakt kan eksempelvis være til påmindelse af indtagelse af måltider og væske, indkøb, psykisk støtte og omsorg, målrettede pædagogiske opgaver, guidning og støtte til tøjvask.

Digital kontakt kan bidrage til at øget fleksibilitet i plejen på borgerens præmisser, fordi plejen i mindre grad forstyrrer og griber ind i borgerens hverdagsliv og dermed skabes en højere grad af privatliv i eget hjem for borgeren.

Et andet velfærdsteknologisk tilbud er DigiRehab, som er et træningstilbud til ældre i hjemmeplejen. Her vil borgeren træne sammen med sundhedsfagligt personale i eget hjem, via øvelser som vises på en skærm. Besøgene vil i højere grad kunne passes ind i den enkelte borgers hverdagsliv.

Der vil blive foretaget en individuel vurdering af den enkelte borger, og vurderingen vil tage udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer.

Sagsforløbet i Myndighed

Ansøgning

Alle kan henvende sig til Myndighed i Ældre & Rehabilitering.

For at være berettiget til hjælp skal der foreligge en ansøgning fra borgeren – mundtligt eller skriftligt. Pårørende, læge og andre kan rette henvendelse på vegne af borgeren, såfremt det er aftalt med denne.

Sagsbehandling i Myndighed

Vurderingen foregår som udgangspunkt i borgerens hjem. Ud fra en konkret individuel vurdering træffes en afgørelse om, hvorvidt og hvilken hjælp borgeren i så fald kan bevilges.

Vurderingen tager udgangspunkt i hjemmets samlede ressourcer.

Bisidder

Ved visitationsbesøget har borgeren ret til at have en bisidder med.

Borgeren vælger selv, hvem der skal være bisidder. Dog kan bisidderen ikke være en medarbejder fra leverandører af hjælpen i hjemmet.

Bisidderens rolle er at lytte, gøre notater og hjælpe borgeren. Bisidderen har ikke taleret eller selvstændige funktioner.

Faglig vurdering

Visitator indhenter oplysninger i samarbejde med borgeren for at afdække hele borgerens hverdag, udfordringer og behov. Ud fra de indhentede oplysninger fra borger, pårørende samt andre samarbejdspartnere vurderes det, om borger er berettiget til den ansøgte hjælp.

Afgørelse

Visitator udarbejder en samlet beskrivelse af borgerens funktionsevne, bevillingsbrev om afgørelse omhandlende den ansøgte hjælp, begrundelse for samt formålet med hjælpen, samt for hvilken periode hjælpen eventuel gives

Klagemulighed

Borgeren har mulighed for at klage over afgørelsen inden for 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen rettes til Myndighed, som revurderer afgørelsen.

Hvis Myndighed i Ældre & Rehabilitering fastholder afgørelsen indbringes klagen efterfølgende for Ankestyrelsen.

Alle afgørelser er forsynet med en klagevejledning.

Ved manglende tilfredshed med samarbejdet med medarbejderen, eller med det arbejde medarbejderen udfører, rettes henvendelse til den leverandør, der er valgt til løsning af opgaven.

Svarfrister

Vejen Kommunes generelle sagsbehandlingsfrister findes på Vejen Kommunes hjemmeside.

Særlige forhold

Borgeren, der er bevilget hjælp, har pligt til at kontakte Myndighed ved ændringer i funktionsniveau, som betyder at hjælpen skal justeres.

Personalet, der yder hjælpen, har ligeledes en oplysningspligt ved ændringer i borgerens tilstand, som betyder at hjælpen skal justeres.

Borgernes hjem som arbejdsplads

Medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, er omfattet af Arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser. Disse bestemmelser anviser, hvordan følgende forhold skal håndteres:

  • Forflytninger, løft og arbejdsstillinger.

  • Håndtering af kemikalier, så som rengøringsmidler m.v.

  • Psykisk arbejdsmiljø.

  • Brug af maskiner (støvsuger og lignende) og andre tekniske hjælpemidler.

Boligen skal være indrettet således at arbejdsforholdene er i orden før arbejdet påbegyndes.

Der forudsættes at borgeren er hjemme, når hjælpen udføres.

Valg af leverandør

Borgere i eget hjem har ifølge Servicelovens §§ 91 – 94 mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjælpen efter § 83 i Serviceloven.

Der kan vælges mellem de leverandører, der er godkendt af Vejen Kommune.

Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

I forbindelse med bevilling af personlig og praktisk hjælp samt madservice oplyser visitator om godkendte leverandører og der udleveres informationsmateriale.

Det fremgår af den enkelte kvalitetsstandard om hjælpen er omfattet af frit valg af leverandør.

Fritvalgsbevis

Vejen Kommune tilbyder modtagere af personlig pleje muligheden for at få udstedt et Fritvalgsbevis, for dermed selv at kunne vælge leverandør.

Skift af leverandør

Der kan skiftes leverandør med udgangen af den måned der følger, efter der er anmodet om at skifte leverandør. Borgeren skal henvende sig til Myndighed ved ønske om skift af leverandør.

Privat hjælper via § 94

Personlig pleje samt praktisk hjælp kan udføres af en hjælper, som borgeren selv udpeger til at udføre arbejdet.

Hjælperen skal ifølge lovgivningen godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter indgår kontrakt med hjælperen om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed og om betaling.


Fleksibel hjemmehjælp § 94a

Serviceloven stiller krav om, at den tildelte hjælp skal udføres fleksibelt. Det betyder, at der er mulighed for at bytte til en anden hjemmehjælpsydelse end den, der er truffet afgørelse om.

Dette sker i et samarbejde med leverandøren.

Der kan byttes mellem personlig pleje og praktisk hjælp, hvis borgeren er visiteret til begge indsatser.

Bytteretten begrænses af:

  • Den forventede tidsramme for den visiterede opgave.

  • Det udførende personales faglige kompetence.

  • Faggrænser for det faglige personale.

  • Arbejdsmiljømæssige regler.

Det er leverandøren, der i den konkrete situation fagligt vurderer, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for anden hjælp.

Såfremt borgeren gentagne gange fravælger hele eller dele af den tildelte hjælp til fordel for anden hjælp, skal der ske en fornyet vurdering af behovet.

Hvis den visiterede hjælp fravælges eller ombyttes med en anden opgave, kan der ikke klages over, at den fravalgte hjælp ikke er udført.

Vejen Kommune er forpligtet til at dokumentere, såfremt borger benytter sig af den fleksible hjemmehjælp.

Tilsyn – opfølgning § 151

Vejen Kommune har pligt til at føre tilsyn med, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. For at sikre et ensartet grundlag for tilsynet anvender Myndighed interviewguiden ”Alment tilsynsskema” hos borgeren. Alment tilsynsskema revurderes og tilpasses årligt.

Tilsyn hos borgere

Opfølgning hos borger sker løbende efter individuel konkret vurdering.

Tilsyn af leverandør:

På områdecentre udføres uanmeldt tilsyn mindst 1 gang årligt.

Ved de private leverandører udføres et antal uanmeldte tilsyn mindst 1 gang årligt.

Kontaktinformation

Myndighed kan træffes på telefon mellem kl. 08.00 til 13.00.

Telefon: 79 96 64 93

Send Digital Post til Visitationen

Postadresse: Østergade 28, 6630 Rødding

Rehabilitering

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83a.

Formål

Formålet med rehabiliteringsindsatsen er at forbedre borgerens funktionsevne inden for personlig pleje og praktisk hjælp, der kan bevilges som § 83, stk. 1, ydelser efter Serviceloven.

Formålet med forløbet er at vedligeholde borgerens ressourcer og fastholde principperne om hjælp til selvhjælp.

For at vedligeholde borgerens ressourcer og fastholde principperne om hjælp til selvhjælp er det vigtigt, at der i enhver opgave fokuseres på at medinddrage, træne og aktivere borgeren.

Målgruppe

Alle borgere, der er berettiget til praktisk hjælp og personlig pleje efter Servicelovens § 83, skal tilbydes et korterevarende rehabiliteringsforløb.

Alle borgere med nedsat funktionsevne, hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83 stk. 1, skal tilbydes et korterevarende rehabiliteringsforløb.

Funktionsnedsættelsen kan være af fysisk, psykisk og/eller social art.

Ved akut opstået behov for personlig hjælp kan hjælpen efter Servicelovens § 83 igangsættes straks, men der vil efterfølgende ske en vurdering af, hvorvidt hjælpen i stedet skal gives som et kortere rehabiliterende forløb efter Servicelovens § 83a.

Ydelsen

Rehabiliteringsforløbet tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt.

Ved opstart af forløbet fastsættes individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med borgeren.

Rehabiliteringsforløbet tager udgangspunkt i hverdagens aktiviteter og der leveres en tværfaglig indsats i samarbejde med borgerne.

Eksempler på hverdagens aktiviteter kan være færden i egen bolig, at borgeren selv kan klare personlig og praktisk hjælp, og at borgeren får aktivitetstilbud i hverdagen.

Efter endt rehabiliteringsforløb vil der ske en vurdering af borgerens behov for hjælp efter Servicelovens § 83.

Fleksibilitet

Tilbuddet kan ikke byttes til anden ydelse.

Frit valg af leverandør

I Vejen Kommune er ordningen omfattet af frit valg.

Er du ny borger, vil du starte op i et rehabiliteringsforløb hos Vejen Kommunes egen leverandør.

Allerede kendte borgere kan vælge leverandører, der er godkendt til personlig pleje. Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

Hvis borgeren efter endt rehabiliteringsforløb er berettiget til hjælp, har borgeren frit leverandørvalg.

Opfølgning

Under rehabiliteringsforløbet revurderes der løbende på de individuelle fastsatte mål.

Ved afslutning af rehabiliteringsforløbet laves der en status af forløbet, hvor Myndighed vurderer borgerens behov for hjælp efter Servicelovens § 83.

Generelt om personlige opgaver

Introduktion til personlige opgaver

Dette afsnit er en generel information om borgere som ansøger om hjælp til personlige opgaver i henhold til Servicelovens §§ 1 og 83.

Personlige opgaver kan indeholde én eller flere aktiviteter indenfor følgende opgaver:

  • Personlig pleje.

  • Ernæring.

  • Psykisk støtte og omsorg.

  • Målrettede pædagogiske opgaver.

  • Ledsagelse.

Målgruppen

Borgere, der efter en konkret individuel vurdering, ikke selv er i stand til at udføre opgaven på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Borgere, der har behov for støtte og vejledning til at bevare eller genvinde evnen til selv at varetage de personlige opgaver.

Ydelsen

Indsatsen igangsættes med henblik på at vedligeholde borgerens ressourcer og fastholde principperne om hjælp til selvhjælp. Det er derfor vigtigt, at der i enhver opgave fokuseres på at medinddrage, træne og aktivere borgeren.

Hjælpens indhold, omfang og hyppighed afgøres ud fra en konkret individuel vurdering og fremgår af det bevillingsbrev, der sendes til borgeren som dokumentation for afgørelsen.

Fleksibilitet

Borgere, der modtager hjælp efter Servicelovens § 83, kan vælge en hel eller delvis anden hjælp end dén, der er truffet afgørelse om, jf. Servicelovens § 94a.

Ved ønske om bytte mellem pleje og praktisk hjælp forudsættes det, at der er truffet afgørelse om tildeling af både pleje og praktisk hjælp, samt at opgaverne ydes af samme leverandør.

Det er leverandøren, der i den konkrete situation fagligt vurderer, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for anden hjælp.

Hvis borgeren gentagne gange fravælger hele eller dele af den tildelte hjælp til fordel for anden hjælp, skal der ske en fornyet vurdering af behovet.

Frit valg af leverandør

I Vejen Kommune er ordningen omfattet af frit valg.

Borgerne kan vælge mellem leverandører, der er godkendt til personlig pleje. Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

Reglerne om frit valg af leverandører gælder ikke for borgere, der er bosat på plejehjem/plejeboligbebyggelse/ældrecentre/ plejecentre, jf. Servicelovens § 93.

Opfølgning

Borgeren har krav på, at den bevilgede hjælp løbende tilpasses efter behov, jf. Servicelovens § 88 stk. 2.

Borgeren er forpligtet til at kontakte Myndighed, hvis der sker ændringer i behovet for den tildelte hjælp, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11, stk. 2.

Leverandøren er forpligtet til at underrette Myndighed om ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på evt. behov for justering/revisitation.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen, jf. Servicelovens § 151.


Personlige opgaver

Personlig pleje

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Formålet med indsatsen er at opretholde borgerens personlige hygiejne.

Målgruppen

Borgere, som på grund af midlertidige eller varige begrænsninger, ikke selv er i stand til at udføre opgaverne.

Ydelsen

Indsatsområdet kan indeholde følgende opgaver:

  • Personlig hygiejne.

  • Bad (kan bevilges op til 3 gange ugentligt).

  • Påklædning og afklædning.

  • Toiletbesøg.

  • Forflytninger.

  • Oprydning/aftørring i forbindelse med udførelsen af opgaven.

Personlig hygiejne kan udføres ved håndvask, som brusebad eller i seng.

Morgenpleje og aftenpleje leveres efter borgerens behov fortrinsvis mellem kl. 7.30 – 10.30 og kl. 20.00 – 23.00.

Tidsforbrug er afhængig af opgavens omfang og indhold hos den enkelte borger.

Fleksibilitet

Indsatsen kan som udgangspunkt ikke byttes til en anden indsats.

Ernæring

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Formålet med indsatsen er at borgeren får den nødvendige hjælp til at opretholde en tilstrækkelig ernæringstilstand og væskebalance.

Målgruppen

Borgere som, på grund af midlertidige eller varige begrænsninger, ikke selv er i stand til at tilberede/indtage ernæring.

Borgere, hvor en ernæringsscreening har påvist ernæringsudfordringer.

Ydelsen

Indsatsen kan indeholde følgende opgaver:

  • Tilberedning og anretning af morgenmad.

  • Tilberedning og anretning af smørrebrød.

  • Varme/servere mad.

  • Hjælp til indtagelse af mad og drikke.

  • Opvarmning og anretning af færdiglavet og optøet mad i mikroovn eller tilsvarende.

  • Opvask og afrydning.

Varm mad/frokost bevilges i Vejen Kommune som madservice.

Morgenmåltider: Dagligt mellem kl. 7.30-10.00.

Middagsmåltider: Dagligt mellem kl. 11.00-13.00.

Aftensmåltider: Dagligt mellem kl. 17.00–19.00

Mellemmåltider: Efter behov.

Ernæringsudfordrede borgere

Ved borgere hvor en ernæringsscreening har påvist ernæringsudfordringer, kan der tilbydes en målrettet og tidsafgrænset ekstra hjælp og støtte til tilberedning, anretning og indtagelse af hoved- og mellemmåltider.

Fleksibilitet

Indsatsen kan som udgangspunkt ikke byttes til en anden indsats.

Psykisk støtte og omsorg

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Formålet med indsatsen er at medvirke til borgerens tryghed i eget hjem, og at borgeren får den omsorg og støtte, der er nødvendig for at hverdagen fungerer bedst muligt.

Målgruppen

Borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager i særlig grad har behov for støtte og omsorg i hverdagens aktiviteter, og hvor støtten ikke kan ydes på anden måde.

Ydelsen

Indsatsen kan indeholde følgende opgaver:

  • Ved særlige problemer i en afgrænset periode.

  • Hjælp og støtte til at strukturere hverdagen.

  • Tilsynsbesøg til borgere, der ikke er i stand til at tilkalde hjælp, i en afgrænset periode.

  • Læse post.

Fleksibilitet

Indsatsen kan som udgangspunkt ikke byttes til en anden indsats.

Ledsagelse

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Formålet med indsatsen er at sikre borgernes mulighed for at deltage i socialt samvær i form af f.eks. arrangementer, aktiviteter samt fællesspisning for dermed at forebygge isolation.

Målgruppen

Borgere, der er bosiddende i en kommunal anvist/visiteret bolig, og som af fysiske, psykiske eller sociale årsager har behov for ledsagelse til aktiviteter og/eller socialt samvær i det tilknyttede områdecenter/aktivitetscenter.

Ydelsen

Indsatsen kan indeholde følgende opgaver:

  • Personlig ledsagelse til aktiviteter i områdecentret/aktivitetscenter

  • Personlig ledsagelse til fællesspisning i områdecentret/aktivitetscenter

Fleksibilitet

Indsatsen kan som udgangspunkt ikke byttes til en anden indsats.

Generelt om praktiske opgaver

Introduktion til praktiske opgaver

Dette afsnit er en generel information til borgere som ansøger om hjælp til praktiske opgaver i henhold til Servicelovens §§ 1 og 83.

Formålet med indsatsen er at der gives støtte og vejledning til bevarelse af borgerens selvstændighed, og at de praktiske opgaver som udgangspunkt foregår i samarbejde med borgeren.

Praktiske opgaver kan indeholde én eller flere aktiviteter indenfor følgende opgaver:

  • Rengøring

  • Tøjvask

  • Indkøb

Målgruppe

Borgere, der efter en individuel vurdering af hjemmets samlede ressourcer har begrænsninger i forhold til at varetage de praktiske opgaver.

Borgere, der har behov for støtte og vejledning til at bevare eller genvinde evnen til selv at varetage de praktiske opgaver.

Ydelsen

For at vedligeholde borgerens ressourcer og fastholde principperne om hjælp til selvhjælp, er det vigtigt, at der i enhver opgaveløsning fokuseres på at medinddrage, træne og aktivere borgeren. Hjælp til selvhjælp implementeres i de daglige opgaver.

Hjælpens indhold, omfang og hyppighed afgøres ud fra en individuel konkret vurdering og fremgår af det bevillingsbrev, der sendes til borgeren som dokumentation for afgørelsen.

Fleksibilitet

Borgere der modtager hjælp efter Servicelovens § 83, kan vælge en hel eller delvis anden hjælp end dén, der er truffet afgørelse om, jf. Servicelovens § 94a.

Ved ønske om bytte mellem pleje og praktisk hjælp forudsættes det, at der er truffet afgørelse om tildeling af både pleje og praktisk hjælp, samt at opgaverne ydes af samme leverandør.

Det er leverandøren, der i den konkrete situation fagligt vurderer, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for anden hjælp.

Hvis borgeren gentagne gange fravælger hele eller dele af den tildelte hjælp til fordel for anden hjælp, skal der ske en fornyet vurdering af behovet.

Frit valg af leverandør

I Vejen Kommune er ordningen omfattet af frit valg.

Borgerne kan vælge mellem leverandører, der er godkendt til praktisk pleje. Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

Reglerne om frit valg af leverandører gælder ikke for borgere, der er bosat på plejehjem/plejeboligbebyggelse/ældrecentre/plejecentre, jf. Servicelovens § 93.

Opfølgning

Borgeren har krav på, at den bevilgede hjælp løbende tilpasses efter behov, jf. Servicelovens § 88 stk. 2.

Borgeren er forpligtet til at kontakte Myndighed, hvis der sker ændringer i behovet for den tildelte hjælp, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11, stk. 2.

Leverandøren er forpligtet til at underrette Myndighed om ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på evt. behov for justering/revisitation.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen, jf. Servicelovens § 151.

Praktiske opgaver

Rengøring

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 samt 83.

Formål

Formålet med indsatsen er at yde hjælp, støtte og optræning til nødvendig daglig husførelse, samt at medvirke til renholdelse af borgerens hjem.

Målgruppen

Borgere, som på grund af midlertidige eller varige begrænsninger ikke selv kan udføre opgaven, og hvor der ikke er andre i husstanden, der med rimelighed kan varetage opgaven.

Borgere, der som følge af fysisk, psykisk, sociale og eller kognitive problemer har særlige vanskeligheder med initiativ, struktur og overblik i hverdagen og hvor der er behov for rengøring.

Ydelsen

Rengøring af de rum hvor borgeren primært opholder sig.

Hjælp til rengøring udføres fortrinsvis på hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00.

Det vejledende tidsforbrug er afhængig af opgavens omfang og indhold hos den enkelte borger.

Indsatsen kan indeholde følgende opgaver og ydes som udgangspunkt med nedenstående intervaller:

Støvsugning

Robotstøvsugning

Ud fra en individuel og konkret vurdering af borgerens funktionsniveau vurderes det, om borgeren vil kunne renholde sit hjem med en selvindkøbt robotstøvsuger.

Manuel støvsugning

Ud fra en individuel og konkret vurdering af borgerens funktionsniveau vurderes det, hvorvidt borgeren grundet sin funktionsnedsættelse og/eller hjemmets indretning, ikke vil være i stand til at kunne henholde sit hjem med en robotstøvsuger.

  • Gulve hver 3. uge.

  • De mest anvendte møbler hver 6. uge.

  • Indvendig trappe hver 6. uge.

Gulvvask

  • Køkken, bad og gangarealer hver 3. uge.

  • Stue og soveværelse hver 6. uge.

  • Indvendig trappe hver 6. uge.

Støvaftørring

  • I stue, soveværelse og gang hver 3. uge, på vandrette frie flader.

  • Støvaftørring foretages i nåhøjde på vandrette frie flader f.eks. vindueskarme, borde, reoler/hylder.

Skift af sengelinned

  • Skift af sengelinned hver 3. uge.

Badeværelse

  • Aftørring af bad, håndvask, spejl, hylde og rengøring af toilet hver 3. uge.

Køkken

  • Aftørring af køkkenborde, komfur og køkkenvask efter behov.

  • Aftørring af køleskab, komfur og mikroovn/miniovn hver 6. uge.

Øvrige ydelser

  • Aftørring af hjælpemidler (f.eks. kørestol, rollator osv.) efter behov.

  • Rengøring efter servicehund/førerhund.

I særlige tilfælde kan rengøring efter en konkret og individuel vurdering ydes oftere.

Andre forhold

Indsatsen kan ydes som en særlig enkeltstående tidsafgrænset indsats ved behov for omfattende oprydning og/eller rengøring f.eks. i forbindelse med opstart af hjemmehjælp.

Fleksibilitet

Der henvises til punkt 3 ”Generel information – praktiske opgaver”.

Tøjvask

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Indsatsen leveres med henblik på at hjælpe/støtte borgeren i at varetage opgaver vedrørende tøjvask samt for at medvirke til, at borgeren har rent tøj/linned.

Målgruppen

Borgere, som på grund af midlertidige eller varige begrænsninger ikke selv kan udføre opgaven, og hvor der ikke er andre i husstanden, der kan varetage opgaven.

Ydelsen

Tøjvask foregår i vaskemaskine i hjemmet eller i boligens fællesvaskeri.

Indsatsen kan indeholde følgende opgaver:

  • Træning i selv at varetage tøjvask.

  • Sætte vaskemaskine i gang.

  • Hænge vasketøj op eller lægge i tørretumbler.

  • Tage vasketøj ned.

  • Lægge vasketøj sammen.

  • Lægge vasketøj på plads.

Hjælp til tøjvask udføres fortrinsvis på hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00.

Det vejledende tidsforbrug er afhængig af opgavens omfang og indhold hos den enkelte borger.

Fleksibilitet

Der henvises til punkt 3 ”Generel information – praktiske opgaver”.

Indkøb

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Formålet med indsatsen er sikre at borgere der ikke er i stand til selvstændigt at ringe for at bestille dagligvarer, eller bestille dem via nettet, kompenseres med hjælp fra Vejen Kommune.

Målgruppen

Borgere, som på grund af varige begrænsninger ikke selv er i stand til at foretage indkøb ved at ringe eller bestille dagligvarer på nettet.

Ydelsen

Indsatsen består i at kommunens leverandør af måltider, Madservice, i forbindelse med kørsel i borgerens område af kommunen, leverer dagligvarer til borgeren.

Borgeren udfylder indkøbsseddel enten alene, i fællesskab med pårørende eller plejepersonale der allerede kommer i hjemmet. Denne indkøbsseddel sendes til valgte dagligvareleverandør, på udvalgte dage for at sikre levering, når Madservice er i borgerens område.

Følgende varesortiment kan vælges af borgerne, der er bevilget ydelsen:

  • Almindelige dagligvarer til supermarkedspriser

  • Discountvarer

  • Frostvarer

  • Bredt udvalg af færdigretter

  • Sæsonvarer

  • Håndkøbsmedicin / vitaminer

  • Ugeblade

  • Økologiske varer

  • Fedtfattige varer

  • Sukkerfri varer

  • Miljømærkede varer som Blomsten, Svanen o.l.

Borger kan ikke vælge eget leveringstidspunkt, da ruten planlægges af leverandør af hensyn til mest effektiv kørselsplanlægning.

Særlige forhold

Det kræves at borger der er bevilget hjælp til indkøb, opretter betalingen til leverandøren via PBS, så betalingen af varerne foregår automatisk.

Borger betaler ikke for selve leveringen af varerne, kun varerne.

Ydelsen starter op så hurtigt som muligt efter at ydelsen er bevilget.

Fleksibilitet

Indsatsen kan byttes til en anden indsats.

Frit valg af leverandør

I Vejen Kommune er ordningen ikke omfattet af frit valg.

Opfølgning

Borgeren har krav på, at den bevilgede ydelse løbende tilpasses efter behov, jf. Servicelovens § 88 stk. 2.

Borgeren er forpligtet til at kontakte Myndighed, hvis der sker ændringer i behovet for den tildelte ydelse, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Leverandøren forpligtet til at underrette Myndighed om ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på evt. behov for justering/revisitation.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med at ydelsen leveres i overensstemmelse med afgørelsen, jf. Servicelovens § 151.

Madservice

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Formålet med indsatsen er sikre at borgeren får den nødvendige ernæring for at kunne opretholde en tilstrækkelig ernæringstilstand gennem sund og varieret kost.

Målgruppen

Alle pensionister i Vejen Kommune.

Borgere, som på grund af midlertidige eller varige begrænsninger ikke selv er i stand til at udføre madlavning i efter hjem.

Ydelsen

Madservice består af færdiglavede måltider, som omfatter det varme måltid, det kolde måltid og mellemmåltider.

Borgeren har mulighed for at vælge mellem 12 forskellige hovedretter og 12 forskellige biretter hver uge, som varierer fra uge til uge.

  • Maden leveres 1 gang ugentligt på en fast leveringsdag.

  • Maden leveres som gaspakket kølemad.

  • Mulighed for tilkøb af gæsteportioner.

  • Mulighed for pause i leveringen.

Borger kan ikke vælge eget leveringstidspunkt, da ruten planlægges af leverandør af hensyn til mest effektiv kørselsplanlægning.

Leveringstidspunktet kan variere med +/- 45 minutter fra det fastsatte leveringstidspunkt.

Særlige forhold

Madservice afregnes efter gældende takster, som reguleres og fastsættes årligt af kommunalbestyrelsen, jf. Servicelovens § 91.

Gældende takster kan findes på Vejen Kommunes hjemmeside.

Borger betaler pr. leveret hovedret og biret samt et kørselsgebyr, som beregnes ud fra antal leverede hovedretter.

Afmelding skal ske til køkkenet senest 3 dage før levering.

Opsigelse kan ske med mindst 14 dages varsel.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.

Frit valg af leverandør

I Vejen Kommune er ordningen omfattet af frit valg.

Borgerne kan vælge mellem leverandører, der er godkendt af Vejen Kommune som private leverandører af madservice. Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

Reglerne om frit valg af leverandører gælder ikke for borgere, der er bosat på plejehjem/plejeboligbebyggelse/ældrecentre/ plejecentre, jf. Servicelovens § 93.

Opfølgning

Borgeren har krav på, at den bevilgede ydelse løbende tilpasses efter behov, jf. Servicelovens § 88 stk. 2.

Borgeren er forpligtet til at kontakte Myndighed, hvis der sker ændringer i behovet for den tildelte ydelse, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11, stk. 2.

Leverandøren er forpligtet til at underrette Myndighed om ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på evt. behov for justering/revisitation.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med at ydelsen leveres i overensstemmelse med afgørelsen, jf. Servicelovens § 151.

Generelt om afløsning/aflastning

Introduktion til afløsning/aflastning

Dette afsnit er en generel information om afløsning/aflastning i henhold til Servicelovens §§ 1 og 84.

Formålet med indsatsen er at nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal tilbydes afløsning eller aflastning.

Indsatsen kan tilbydes på følgende måder:

  • Afløsning/aflastning i eget hjem.

  • Demensaflastning i eget hjem.

  • Ferieophold.

  • Midlertidige ophold.

  • Seniorklub.

Målgruppen

Borgere, der efter en konkret individuel vurdering af hjemmets samlede ressourcer har behov for en særlig indsats for at pårørende afløses/aflastes i eget hjem.

Og/eller borgere, der i en periode har særlige pleje- og omsorgsbehov, der ikke kan løses i eget hjem.

Ydelsen

Tilbuddet om afløsning/aflastning, herunder indhold, omfang og hyppighed afgøres ud fra en konkret individuel vurdering og fremgår af det bevillingsbrev, der sendes til borgeren.

Ved akut opstået behov for afløsning/aflastning, kan hjælpen igangsættes straks, ellers efter aftale.

Særlige forhold

Der må påregnes udgifter til transport, forplejning og materialer efter gældende takster.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.

Frit valg af leverandør

Følgende ophold: ferieophold, midlertidige ophold samt seniorklub er tilknyttet områdecentre, og derfor ikke omfattet af frit valg af leverandør.

Ved afløsning/aflastning i eget hjem er der frit valg af leverandør, godkendt af Vejen Kommune. Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

Opfølgning

Borgeren har krav på, at den bevilgede ydelse løbende tilpasses efter behov, jf. Servicelovens § 88 stk. 2.

Borgeren er forpligtet til at kontakte Myndighed, hvis der sker ændringer i behovet for den tildelte ydelse, jf. Lov om retssikkerhed og administration på sociale område § 11, stk. 2.

Leverandøren er forpligtet til at underrette Myndighed om ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på evt. behov for justering/revisitation.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med at ydelsen leveres i overensstemmelse med afgørelsen, jf. Servicelovens § 151.

Afløsning/aflastning

I eget hjem

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 84.

Formål

Formålet med indsatsen er at tilstræbe, at borgeren kan forblive i sit eget hjem længst muligt, samt få den omsorg og støtte, der er nødvendig for at hverdagen fungerer bedst muligt. Formålet er derudover at forbygge nedslidning og at bevare livskvaliteten hos pårørende.

Målgruppen

Hjælp til opgaver kan tilbydes pårørende, der bor sammen med borgeren og som passer denne helt eller delvist. Borgeren har omfattende plejeopgaver samt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Ydelsen

Aflastningen kan tilbydes på hverdage, som udgangspunkt i dagtimerne. Myndighed bevilger aflastningen, men det vil altid ske i tæt samspil med demenskonsulenterne.

Aflastende hjælp til praktiske opgaver som rengøring, tøjvask og indkøb til pårørende.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.

Demensaflastning i eget hjem

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 84.

Formål

Formålet med indsatsen er at hjælpen tilbydes, hvor ægtefælle eller andre pårørende passer en person med demens i eget hjem.

Demensaflastningen i eget hjem er tiltænkt for at give den pårørende et frirum, som kan understøtte, at borger med demens kan blive i eget hjem længst muligt.

I en situation, hvor borgeren med demens ikke har pårørende (f.eks. hvis ægtefælle indlægges eller dør) skal demensaflastningen sikre, at borgerens ønske om at blive i eget hjem tilgodeses samtidig med borgerens behov for personlig og praktisk hjælp bliver opfyldt.

Målgruppen

Demensaflastning i eget hjem tilbydes ved borgere, hvor demenslidelsen er så fremskreden, at borger ikke længere er i målgruppen for seniorklub eller hvor borger har vanskeligt ved at fungere i seniorklubben.

Ydelsen

Myndighed bevilger aflastningen, men det vil altid ske i tæt samspil med demenskonsulenterne.

Behovet for demensaflastning i eget hjem vil altid ske efter en konkret og individuel vurdering.

  • Indsatsen vil kunne variere fra 1 til flere korte tilsynsbesøg i døgnet.

  • Aflastningsbesøg kan tilbydes 1-2 gange ugentligt i 1-3 timer pr. gang og hvor personalet er til stede i hjemmet.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.

Ferieophold

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 84.

Formål

Formålet med indsatsen er at hjælpen tilbydes hvor ægtefælle eller andre pårørende passer en person med fysisk og/eller psykiske udfordringer i eget hjem.

Ferieopholdet er tiltænkt for at give den pårørende et frirum, som kan understøtte, at borger kan blive i eget hjem længst muligt.

Målgruppen

Borgere bosat i Vejen Kommune, hvor ægtefælle eller andre pårørende har brug for aflastning/afløsning i hverdagen eller skal ud at rejse, og hvor borger ikke kan være alene i hjemmet.

Ydelsen

Ferieophold kan aftales med Myndighed.

  • Ferieophold kan aftales ½ år frem i tiden.

  • For borgere, hvor der er brug for flere fortløbende aflastningsperioder, for at hjemmet kan fungere, kan der reserveres op til 4 ophold/perioder af ca. 1 uges varighed på ½ år.

Der må påregnes udgifter til transport, forplejning og materiale efter gældende takster.

Der medbringes eget tøj og sko, medicin, toiletartikler og hjælpemidler. Ved borgere, hvor ægtefælle eller pårørende administrerer medicin, skal der medbringes opdateret medicinliste fra egen læge.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.


Midlertidige ophold

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 84.

Formål

Formålet med indsatsen fastsættes ud fra en konkret individuel vurdering, og der vil i forbindelse med bevilling blive udarbejdet et klart formål og opstillet mål med opholdet.

Målgruppen

Borgere der i en periode har særlige behov, der ikke kan løses optimalt i eget hjem.

Borgere, hvis pårørende har behov for afløsning/aflastning.

Borgere der har behov for et afklaringsforløb med henblik på at iværksætte nødvendige tiltag i hjemmet.

Ydelsen

Pladserne fordeles/prioriteres ud fra hvilke borgere, der har det største behov.

Der kan være ventetid på midlertidigt ophold.

Alle midlertidige ophold i Vejen Kommune har særlig vægt på rehabilitering.

Opholdet indeholder:

  • Hjælp til personlige og praktiske opgaver.

  • Afklaring af fremtidige behov f.eks. hjælp, bolig, hjælpemidler.

Opholdets formål fastsættes ud fra en konkret individuel vurdering og fremgår af det bevillingsbrev, der sendes til borgeren.

Som udgangspunkt bevilges midlertidige ophold i op til 4 uger.

Særlige forhold

Borgere, der står på venteliste til anden bolig, må forvente at skulle hjem i egen bolig i ventetiden, medmindre de søger ifølge Plejeboliggaranti.

Der medbringes eget tøj og sko, medicin, toiletartikler og hjælpemidler.

Ved borgere, hvor ægtefælle eller pårørende administrerer medicin, skal der medbringes opdateret medicinliste fra egen læge.

Ophold bevilliget med hjemmel i Serviceloven.

Der må påregnes udgifter til transport, forplejning og artikler til personlig pleje efter gældende takster.

Ophold bevilliget med hjemmel i Sundhedsloven.

Sker visitation til midlertidig plads med hjemmel i Sundhedsloven, og har borgeren behov for ydelser ifølge Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner, vil kommunen ikke have ret til at opkræve vederlag for forplejning og artikler til personlig pleje.

Terminalordningen

Borgere, som er i terminalordningen, betaler for forplejning og transport, men ikke for artikler til personlig pleje.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.

Frit valg af leverandør

Ved midlertidige ophold er der ikke frit valg af leverandør.

Midlertidige ophold findes på flere af kommunens plejecentre.

Opfølgning

Der afholdes opfølgningsmøder for at afklare hvilke tiltag der skal sættes i værk under opholdet og i forbindelse med afslutning af opholdet.

Borgeren har krav på, at den bevilgede hjælp løbende tilpasses efter behov, jf. Servicelovens § 88 stk. 2.

Seniorklub

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1, 84, stk. 2 samt § 86, stk. 2.

Formål

Formålet med indsatsen er at tilbyde borgere med demensdiagnose eller langvarige demenslignende symptomer et trygt og anerkendende dagtilbud i hverdagen.

Målgruppen

Borgere med demensdiagnose eller langvarige demenslignende symptomer, som har behov for et dagtilbud med passende stimuli eller, hvis pårørende har behov for afløsning/aflastning.

Ydelsen

Der er mulighed for seniorklub 1-5 dage pr. uge ud fra en konkret individuel vurdering.

Demenskonsulenten vurderer løbende i samråd med borger og pårørende behovet for antal af dage i seniorklub.

Der må påregnes udgifter til transport, forplejning og materialer efter gældende takster.

Har seniorklubben ikke ledig plads, optages borgeren på venteliste. Anvisning efter venteliste sker efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

  1. Borgere/pårørende der vurderes at have størst behov for tilbud i seniorklub.

  2. Ved borgere med samme behov, vil tildelingen af seniorklub ske efter anciennitet på ventelisten.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.

Frit valg af leverandør

Ved tilbud om seniorklub er der ikke frit valg af leverandør.

Opfølgning

Borgeren har krav på, at den bevilgede hjælp løbende tilpasses efter behov, jf. Servicelovens § 88 stk. 2.

Borgeren/pårørende har pligt til at kontakte demenskonsulenten, hvis der sker ændringer i situationen, der medfører, at der ikke længere er behov for hjælp i det omfang, som hjælpen er tildelt, jf. Lov om retssikkerhed og administration på sociale område § 11, stk. 2.

Leverandøren er forpligtet til at underrette Myndighed om væsentlige ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på evt. behov for justering eller revisitation.

Generelt om visitation til plejebolig

Introduktion til visitation til plejebolig

Dette afsnit er en generel information til borgere der ansøger om en plejebolig i henhold til:

Servicelovens §§ 193 og 192a.

Almenboligloven §§ 54-55, § 57 og §§ 58a-58e.

Plejeboliger tilbydes med det formål at sikre, at borgerens individuelle behov for pleje og omsorg tilgodeses døgnet rundt, så den enkelte oplever:

  • Tryghed og nærvær.

  • Hjælp/støtte til samvær og aktiviteter.

  • Hjælp/støtte til vedligeholdelse af funktionsniveau.

Myndighed vil ud fra en helhedsvurdering af ansøgerens samlede situation og mulighed for at klare sig i nuværende bolig med støtte og hjælp, vurdere hvorvidt borger er berettiget til indflytning i plejebolig.

Tildeling af en ledig bolig sker efter en individuel vurdering.

Borgere med størst behov får tildelt en bolig først.

Borgere med særlige funktionsnedsættelser kan, så vidt det er muligt, efter ansøgning visiteres til specielle plejeboliger i eller uden for Vejen Kommune:

  • hvor de kan bo i et miljø, hvor de kan få deres behov for tilgængelighed tilgodeset, samt

  • deltage i særligt tilrettelagte aktiviteter med personale med de rette kompetencer.

Målgruppen

Ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt.

Ægtefælle, samlever eller registreret partner har mulighed for at indgå i husstanden.

Ved vurderingen lægges der vægt på:

  • Helbredsmæssige forhold

  • Om ansøger er i stand til at tilkalde hjælp

  • Om det er muligt at give ansøger den nødvendige hjælp i nuværende bolig

  • Nuværende boligs indretning og /eller placering sammenholdt med de helbredsmæssige forhold

  • At yngre ansøgere visiteres så vidt muligt til en plejebolig med mulighed for alderssvarende sociale relationer og aktiviteter

Ydelsen

Plejeboliger er:

  • 1 - 2 rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad og køkkenniche.

  • Tilknyttet plejepersonale i døgnets 24 timer.

  • Boliger, der har tilknyttet fællesfaciliteter til samvær, aktivitet, og spisning.

  • Specielle plejeboliger til demensramte borgere er 1-2 rumsboliger indrettet i skærmede enheder i forbindelse med plejehjem/plejecentre.

Plejeboliger udlejes og administreres af boligforeninger eller Vejen Kommune.

Den vejledende sagsbehandlingstid kan findes på Vejen Kommunes hjemmeside.

Frit valg af leverandør

Borgeren har mulighed for at vælge mellem områdecentrene i Vejen Kommune. Der henvises i øvrigt til Vejen Kommunes hjemmeside for yderligere information om de enkelte områder.

Flytning til anden kommune:

Der kan tildeles en plejebolig i en anden kommune, hvis man opfylder kriterierne for tildeling af plejebolig i begge kommuner. Boligansøgningen skal sendes til og behandles i Vejen Kommune, før den videresendes til anden kommune.

Det er muligt at søge en plejebolig i en anden kommune selvom man bor i en plejebolig i Vejen Kommune.

Hvis tilflytningskommunen har lang venteliste med egne borgere, kan kommunen afslå ansøgningen. Dog kan tilflytningskommunen ikke afslå, hvis ansøgningen er begrundet i en eller flere af nedenstående forhold:

  • For at bevare en tæt kontakt til pårørende.

  • Af religiøse årsager.

  • For at bo i et miljø, hvor alle kan tegnsprog.

  • En særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Beboere i plejeboliger er ikke omfattet af ordningen ”Frit valg af leverandør”.

Opfølgning

Ved bevilling af plejebolig, vil der blive udarbejdet et overordnet formål med bevillingen.

Det enkelte plejecenter følger op på formålet med hjælpen ved behov efter en konkret individuel vurdering.

Plejebolig

Hverdagslivet i plejebolig

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 og 83.

Formål

Indsatsen dækker behovet for hjælp og støtte i hverdagslivet og vedrører borgere, som af fysiske og/eller psykiske grunde har et omfattende behov for pleje og omsorg døgnet rundt.

Målgruppen

Borgere som er visiteret til plejebolig.

Ydelsen

I forbindelse med indflytning i en plejebolig afholdes der en indflytningssamtale mellem borgeren, kontaktpersonale og ledelsen af området. Ved indflytningssamtalen er der mulighed for gensidig forventningsafstemning om det at bo og leve i en plejebolig. Borgeren har mulighed for at have pårørende med til samtalen.

Hvis det vurderes, at der er et særligt behov for træning/rehabilitering, tilbydes dette. Formålet med træningen/rehabiliteringen er i højere grad at gøre borgeren i stand til at klare dagligdagens funktioner.

Gode fysiske rammer

  • En privat bolig med andele i fællesarealer.

  • At der til boligen er tilknyttet personale hele døgnet.

Hverdagslivet

  • Støtte til at videreleve det tidligere hverdagsliv med hverdagens almindelige gøremål.

  • At fremme mulighed for at familie og pårørende kan være en del af hverdagen.

  • Støtte til at vedligeholde og udvikle netværk.

  • Støtte til at fejre højtider og mærkedage.

  • Tilbud om samvær og fritidsaktiviteter.

  • Mulighed for samarbejde med frivillige.

  • Mulighed for og støtte til at opholde sig i det fælles rum.

  • At blive inddraget og have mulighed for at ytre sig og fremkomme med ønsker til fællesskabet og det fælles rum.

  • At have mulighed for at deltage i fællesskabet efter eget ønske og behov, evt. med støtte.

Klippekort

Beboere der af fysisk, psykisk eller sociale årsager ikke kan deltage i aktivitetstilbuddene på plejecentrene eller har et særligt behov for støtte til ledsagelse til hæveautomat, banken mv. kan bevilges et klippekort på op til en times hjælp ugentlig.

Klippene kan i samspil med kontaktperson samles til maksimalt 3 timer.

Det er ledelsen på det enkelte plejecenter, der visiterer til klippekort.

Ældrebolig

Lovgrundlag

Almenboliglovens §§ 54-55, § 57 og §§ 58a-58e.

Formål

Ældreboliger tilbydes med det formål at sikre ældre og handicappede hensigtsmæssige boligforhold, som giver mulighed for at bevare en aktiv og selvstændig hverdag.

Målgruppen

Borgere med betydelig og varig nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne.

Ved vurderingen lægges der vægt på:

  • om borger har behov for en bolig i umiddelbar nærhed af et center med aktivitetstilbud, Som borger ønsker at benytte.

  • om borger har behov for personlig pleje og praktisk bistand.

  • om borger har behov for en bolig med særlig indretning, hvor det er muligt at komme. omkring med hjælpemidler, og hvor den nødvendige hjælp kan udføres.

Ydelsen

Visitation til ældreboliger sker ud fra en helhedsvurdering af ansøgerens samlede situation og mulighed for at klare sig i nuværende bolig med støtte og hjælp.

Tildeling af en ledig bolig sker efter en individuel vurdering.

Borger med størst behov får tildelt en bolig først.

Ældreboligerne er:

  • Typisk opført som 2-værelses boliger på ca. 60m2.

  • De er indrettet med bad og toilet, soveværelse, stue og køkken.

  • Der findes enkelte 3-værelsesboliger og enkelte boliger på ca. 80 m2.

  • Boligerne har gode adgangsforhold og indretningen er handicapvenlig.

  • Etagebyggeri indeholder elevator.

  • En del af ældreboligerne ligger i tilknytning til et områdecenter eller aktivitetscenter.

Ældreboliger udlejes og administreres af boligforeninger eller Vejen Kommune.

Den vejledende sagsbehandlingstid kan findes på Vejen Kommunes hjemmeside.

Frit valg af leverandør

Borgeren har mulighed for at vælge mellem ældreboliger i Vejen Kommune.

Ægtefælle, samlever eller registreret partner kan indgå i husstanden.

Flytning til anden kommune

Der kan tildeles en ældrebolig i en anden kommune, hvis man opfylder kriterierne for visitation til ældrebolig i begge kommuner. Boligansøgningen skal sendes til og behandles i Vejen Kommune, før den videresendes til anden kommune.

Hvis tilflytningskommunen har lang venteliste med egne borgere, kan de afslå ansøgningen. Dog kan tilflytningskommunen ikke afslå, hvis ansøgningen er begrundet i en eller flere af nedenstående forhold:

  • For at bevare en tæt kontakt til pårørende.

  • Af religiøse årsager.

Opfølgning

Der sker ingen opfølgning på selve bevillingen af ældrebolig.


Nødkald og telefonkald

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 1 samt 112.

Formål

Formålet med indsatsen er at borgerne oplever tryghed ved besvarelse af nødkald.

Målgruppen

Borgere, som har udtalt faldrisiko, trods forebyggende indsats, og som ikke er i stand til at rejse sig ved egen hjælp.

Borgere, der grundet helbredsmæssige problemstillinger har behov for hurtig hjælp i nødsituationer, og hvor behovet for hjælp ikke kan dækkes på anden måde.

Borgere, som deltager i et rehabiliteringsforløb og hvor nødkaldet kan være en del af den rehabiliterende indsats.

Ydelsen

Et nødkald kan være enten:

  • Et fysisk håndbåret nødkald (petit), eller

  • Et telefonnummer, der går direkte til personalet, der besvarer nødopkald.

Et nødkald forudsætter altid en elektronisk dørlås, så der kan skaffes adgang til hjemmet, når nødkaldet er blevet aktiveret.

For at opfylde kriterierne for et nødkald skal petit’en eller mobiltelefonen bæres kontinuerligt i dagtimerne og være indenfor rækkevidde i det tidsrum borgeren opholder sig i sengen.

Opsætning af nødkald finder sted på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8 – 15.

Nødkald besvares straks af leverandøren.

Er det muligt at kommunikere med borgeren via nødkaldet, vurderes det, hvorvidt borgeren skal aflægges besøg straks. Er det ikke muligt at kommunikere med borgeren via nødkaldet, aflægges borgeren besøg umiddelbart efter aktiveringen af nødkaldet.

Fleksibilitet

Indsatsen kan ikke byttes til en anden indsats.

Særlige forhold

En bevilling på nødkald er som udgangspunkt midlertidig.

Frit valg af leverandør

I Vejen Kommune er ordningen omfattet af frit valg.

Borgeren kan vælge mellem leverandører der er godkendt til personlig og praktisk hjælp.

Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

Opfølgning

Vejen Kommune er til enhver tid berettiget til at foretage en genvurdering af behovet for nødkald.

Klippekort

Lovgrundlag

Kommunalt serviceniveau.

Formål

Klippekort er et tilbud til borgere som har et særligt behov for støtte og få større livskvalitet i hverdagen.

Målgruppen

Særligt svage hjemmehjælpsmodtagere, der har et sparsomt netværk og et særligt behov for psykisk støtte og omsorgsrelaterede opgaver, og hvor der er et behov for at opretholde sociale kontakter og deltagelse.

Ydelsen

Indsatsen leveres under hensyntagen til arbejdsmiljøbestemmelserne og forsikringsmæssige aftaler. Levering af andre faggruppers områder må ikke leveres.

Der bevilges ½ time pr uge.

Indsatsen leveres i tidsrummet fra sen formiddag til kl. 15.30 på hverdage.

Tiden kan enten bruges til besøg af 30 min pr. uge eller spares op til besøg af max 3 timer.

Det betyder at besøgene kan planlægges:

  • En gang ugentligt: ½ time.

  • En gang hver anden uge: 1 time.

  • En gang hver tredje uge: 1½ time.

  • En gang hver fjerde uge: 2 timer.

  • Max en gang hver 6. uge: 3 timer.

Ved ordningens opstart er det vigtigt, at borgers ønsker og behov afklares, og at borger bliver bekendt med ordningens muligheder. Borger og leverandør aftaler/planlægger et forløb for hvordan hjælpen skal udmøntes.

Der må ikke forekomme aflysninger fra leverandørens side.

Hjælpen leveres indenfor +/- ½ time.

Hvis borgeren aflyser hjælpen, tilbydes som udgangspunkt ikke erstatningsbesøg. Ved gentagne aflysninger af ydelsen fra borgerens side, vil der ske en revurdering af behovet for ydelsen.

Den indgåede plan kan ændres med 2-3 ugers varsel, eller ved nærmere aftale med den pågældende leverandør.

Særlige forhold

Eventuelle udgifter til transport, indgang, forplejning m.v. til både borger og hjælper skal afholdes af borgeren.

Fleksibilitet

Tilbuddet kan ikke byttes til en anden indsats.

Ved midlertidig- og ferieophold, vil klippekortet blive sat i bero på hjemadressen.

Frit valg af leverandør

I Vejen Kommune er ordningen omfattet af frit valg.

Borgeren kan vælge mellem leverandører, der er godkendt til personlig og praktisk hjælp.

Vejen Kommunes leverandørliste kan findes på hjemmesiden.

Visitationen

Ældre & Rehabilitering

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 22-01-2025 04.04

Ophavsretten tilhører Vejen kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje