E-besøg (virtuel skærmbesøg)

E-besøg er virtuel hjemme- og sygepleje, hvor du og det sundhedsfaglige personale kan se og tale med hinanden via en tablet eller mobiltelefon.

Hvis du ikke har en mobiltelefon eller tablet, som du kan benytte til E-besøg, kan du låne en tablet af kommunen. Dette aftaler du nærmere med personalet, der kommer i hjemmet.

Hvordan foregår det?

For alle nuværende og ny-visiterede borgere foretages der en individuel vurdering af, om de enkelte indsatser kan leveres som:

  • E-besøg
  • E-besøg med fysisk besøg
  • Fysisk besøg alene
Fordele ved E-besøg

Nogle af fordelene ved E-besøg er:

  • Fokus på at højne livskvaliteten, så du kan være selvhjulpen i din hverdag
  • Du kan være privat i dit eget hjem med mindre ventetid på personale
  • Der er større fleksibilitet ved planlægning af din indsats i din hverdag
  • Større tryghed og mere nærvær
  • Færre forstyrrelser i din hverdag
  • Du kan medbringe telefon eller tablet med på f.eks. feriedestinationer, hvor du fortsat kan blive kontaktet
Hent VitaComm-appen

Informationer og kommunikation mellem dig og den sundhedsfaglige medarbejder foregår fortrinsvis over appen VitaComm.