Dannelsestornyster

Hvad betyder 'Dannelsestornyster'?

Tornyster er et gammelt ord for en rygsæk, som især soldater eller skolebørn bar. Måske kender du det bedst fra Fyrtøjet af H.C. Andersen, hvor soldaten kom marcherende med sit tornyster. 

Dannelse ser vi her som det at møde og opleve noget nyt, som kan hjælpe barnet med at udvikle og udfolde sig kreativt, indgå i demokratiske fællesskaber og blive bevidst om, hvor det står i omverdenen. Ved at møde kulturelle genrer som kunsthåndværk, musik, fortælling og lokal historie, skal Dannelsestornysteret bringe børnene et skridt eller to videre på vejen i deres egen dannelsesproces.

Dannelsestornysteret er et tiltag under Sammenhængsplanen for 0-18 års-området og er obligatorisk for folkeskoler og kommunale dagtilbud. 

Forløbene i Dannelsestornysteret

  • Dagtilbuddene: Vejen Kommunes Biblioteker tilbyder tre forløb med aktiviteter, der handler om demokrati og medbestemmelse i børnehøjde – med undren, leg, fortællinger og sang.
  • 4. klasserne: Vejen Kunstmuseum står for et forløb om billedhugger Niels Hansen Jacobsen, hvor de bliver klogere på hans liv og virke og selv får lov af udfolde deres kreativitet.
  • 5. klasserne: Vejen Musikskole holder fælles kordag, hvor der arbejdes med fire sange fra højskolesangbogen, hvor børnene oplever fællessang og ”snuser” til højskolebevægelsen.
  • 8. klasserne: Museet Sønderskov giver en rundvisning i Skibelund Krat og hører om højskolemiljø, krigen 1864, grænselandet, Genforeningen i 1920 og tilknyttede temaer.

Læs mere om Dannelsestornysteret