Skip til hoved indholdet
    Hjem Oplev Vejen Kultur Dannelsestornyster

Dannelsestornyster

I Vejen Kommune har vi et Dannelsestornyster - tornyster betyder rygsæk, så det handler om at give børnene noget med i rygsækken. De skal have oplevelser, uformel læring og en smagsprøve på forskellige kulturelle og kreative genrer. Vi tager udgangspunkt i kommunens egen kulturarv og kulturhistorie.

Hvad betyder "Dannelsestornyster"?

Tornyster er et gammelt ord for en rygsæk, som især soldater eller skolebørn bar. Måske kender du det bedst fra Fyrtøjet af H.C. Andersen, hvor soldaten kom marcherende med sit tornyster. 

Dannelse ser vi her som det at møde og opleve noget nyt, som kan hjælpe barnet med at udvikle og udfolde sig kreativt, indgå i demokratiske fællesskaber og blive bevidst om, hvor det står i omverdenen. Ved at møde kulturelle genrer som kunsthåndværk, musik, fortælling og lokal historie, skal Dannelsestornysteret bringe børnene et skridt eller to videre på vejen i deres egen dannelsesproces.

Dannelsestornysteret er et tiltag under Sammenhængsplanen for 0-18 års-området og er obligatorisk for folkeskoler og kommunale dagtilbud. 

Forløbene i Dannelsestornysteret

  • Dagtilbuddene: Vejen Kommunes Biblioteker tilbyder tre forløb med aktiviteter, der handler om demokrati og medbestemmelse i børnehøjde – med undren, leg, fortællinger og sang.
  • 4. klasserne: Vejen Kunstmuseum står for et forløb om billedhugger Niels Hansen Jacobsen, hvor de bliver klogere på hans liv og virke og selv får lov af udfolde deres kreativitet.
  • 5. klasserne: Vejen Musikskole holder fælles kordag, hvor der arbejdes med fire sange fra højskolesangbogen, hvor børnene oplever fællessang og ”snuser” til højskolebevægelsen.
  • 8. klasserne: Museet Sønderskov giver en rundvisning i Skibelund Krat og hører om højskolemiljø, krigen 1864, grænselandet, Genforeningen i 1920 og tilknyttede temaer.

Læs mere om Dannelsestornysteret

Mødestedet Skibelund Krat

Besøg det skønne Skibelund Krat, historisk og nutidigt mødested og bliv klogere på stedet via ny formidling.
Lydfortællinger
Historien
Faciliteter
Naturen
Kunsten

Charlotte Thomsen

Skole, Kultur & Fritid

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 02-07-2024 21.51

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600  Vejen