Craft Fair Vejen
For første gang holdes der Craft Fair i Vejen 10. og 11. maj kl. 10-16, hvor du finder 50 professionelle kunsthåndværkere og designere og deres produkter på Museumspladsen ved Vejen Kunstmuseum.

Et helt nyt tiltag ser dagens lys med Craft Fair Vejen. 50 professionelle danske kunsthåndværkere og designere viser deres produkter frem. Den høje kvalitet og professionelle standard er i fokus for markedet.
Craft Fair er for dig, der interesserer dig for kunst og design og ønsker at besøge et marked i intime og stemningsfulde omgivelser på Museumspladsen.
Der er fri adgang til markedet og til Vejen Kunstmuseum de to dage, og der er god mulighed for noget godt at spise og drikke på markedet, hvor den vilde have omdannes til loungeområde.
Arrangørerne bag Craft Fair Vejen er Danske Kunsthåndværkere & Designere, Vejen Kunstmuseum samt Museums - og Kunstforeningen for Vejen og Omegn.
Charlotte Thomsen
Skole, Kultur & Fritid
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.