Skip til hoved indholdet

Unges mentale sundhed

Unges mentale sundhed er en indsats, der har til formål at styrke unges mentale sundhed med udgangspunkt i konceptet ABC for Mental Sundhed. Indsatsen skal styrke ungelivet igennem fællesskaber og aktiviteter, der er meningsfulde for de unge.

Indsatsen skal styrke ungelivet på tværs af hele Vejen Kommune. Som en del af indsatsen er der en tovholder, som er ansvarlig for at drive den. Et vigtigt element i indsatsen er, at tovholderen skal drive indsatsen sammen med de unge. Vi er optagede af at skabe ung til ung-initiativer, hvor de unge er medskabere af aktiviteter og fællesskaber for unge.

Unges Mentale Sundhed er en politisk prioriteret strategi fra Udvalget for sundhed, kultur og fritid fra 2023-2026. Der er afsat 400.000 kr. til konkrete indsatser, der styrker unges mentale sundhed i hele perioden.

Målsætninger for Unges Mentale Sundhed

  • At styrke de interne strukturer og kulturer i Vejen Kommune samt være undersøgende på involvering af lokalsamfund for at fremme unges mentale sundhed.

  • At understøtte ung-til-ung initiativer, hvor de unge selv gennem netværk og fællesskaber bidrager til deres egen og andre unges mentale sundhed.

  • At styrke det pædagogiske personales kompetencer inden for mental sundhed og bevægelse med fokus på at forebygge dårligt mentalt helbred.

Målgruppe

Indsatsen målrettes udskolingsårgangene 7., 8., 9. og 10. klasse inklusive overgangen til ungdomsuddannelserne.

Playmaker

Projektet ledes af playmaker Lasse Roost Rasmussen, som er i tæt kontakt med skoler, ungdomsskole, ungdomsklubber og foreningsliv. Hvis du har ideer til ungeindsatser, eller vil vide mere om indsatsen, så kan Lasse kontaktes på telefon 23 41 62 86 eller via

Lasse Roost Rasmussen

Kultur & Fritid

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 06-12-2024 08.25

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje