Vejen Kommune gør meget for at forhindre og afhjælpe generne ved klimaforandringerne. Men du kan, som borger, også gøre meget selv.
Vejen Kommune ligger centralt på den danske energimotorvej. I Vejen Kommune mødes el-transmissionsledninger fra nord, syd, øst og vest, samt fra England. Vejen Kommune vil i 2030 levere strøm fra mere end 650 ha solceller, som supplerer de ca. 100 eksisterende vindmøller og ca. 1000 husstandssolceller.
Gastransmissionsnettet går tværs gennem kommunen øst-vest, og leverer gas fra biogasanlæggene i Lintrup og Holsted.
Varmeværkerne forventes at varmeforsyne mere end 12000 ejendomme i 2030.
Vejen Kommune har udarbejdet en klimaplan der indeholder 77 klimaforebyggende handlinger og 53 klimatilpassende handlinger.