Vejen til grønnere vaner

Vejen Kommunes Bæredygtighedskampagne

I Vejen Kommune er vores mål klart:

  1. CO2-aftrykket skal fortsætte med at falde
  2. Vi skal understøtte den grønne omstilling
  3. Vi fremmer et klogt forbrug, hvor vi tænker minimalt, cirkulært og bæredygtigt.

Det er ambitiøse mål, som vi ikke bare når på en eftermiddag. Det kræver en indsats fra os alle sammen. Vi skal tænke over, hvordan vi køber mere bæredygtigt ind, og hvordan vi i hele organisationen forbruger.

Vi vil rigtigt gerne forbedre os inden for bæredygtighed og den grønne omstilling. Gennem en dedikeret kampagne har Indkøbskontoret sat sig for at få brugerne til at ændre vaner på en lang række områder, lige fra indkøbsvaner til aftalesortiment og nøjsomhed. Det vil ske i samarbejde med andre relevante teams og afdelinger.

Vi tror blandt andet på, at ændringer i indkøbsvaner kan have en indvirkning på hvordan vi påvirker miljøet. Men vi har brug for jeres hjælp. Det er lige fra at vælge bæredygtige indkøbsmuligheder til at tænke nøjsomhed ind i hver lille handling. Alt sammen noget, der vil føre os tættere på vores mål om en grønnere fremtid.

Lad os sammen gøre en forskel - for miljøet, for vores kommune, og for kommende generationer. Vi er alle en del af rejsen mod en mere bæredygtig og ansvarsfuld fremtid.

Kampagnen tager afsæt i Vejen Kommunes politisk godkendte indkøbsstrategi og godkendte klimahandlingsplan.

Kampagnerne kommer til at strække sig over en flerårig periode parallelt med indkøbsstrategiens levetid til og med 2026. Undervejs vil der komme en række tiltag/delkampagner, som vil have forskellige temaer og formål. Alt sammen i relation til den grønne omstilling.

Vi vil løbende komme med gode grønne historier og tiltag, som ikke nødvendigvis er en del af de konkrete kampagner, men som bidrager til den grønne omstilling.

Kampagnerne vil have en gennemgående visuel identitet, som du kan se et eksempel på her:

Kommende kampagner

  1. Introkampagne
  2. Fødevarer
  3. Forbrugsartikler