Skip til hoved indholdet

Vintertjeneste

Vejen Kommune har ansvaret for, at trafikanterne kan komme sikkert frem på kommunens offentlige veje og stier, særligt i vinterperioden når sneen falder og vejene bliver glatte. Som grundejer har du dog også en række forpligtelser om vinteren.

Vejen Kommunes ansvar og pligter

Vejen Kommune har ansvaret for saltning og snerydning af cirka 1.270 km kommuneveje.

Vejene er opdelt i 4 klasser - Klasse I, II, III og IV veje. Derudover har vi klasse II stier. Saltnings- og snerydningsindsatsen er prioriteret således:

  • Klasse I veje salter og snerydder vi på alle tider af døgnet
  • Klasse II veje salter og snerydder vi som minimum mellem kl. 05:00 og kl. 21:00
  • Klasse III veje salter og snerydder vi som udgangspunkt kun mellem kl. 05:00 og kl. 21:00
  • Klasse IV veje tilstræbes holdt farbare ved saltning/grusning og snerydning efter ekstreme vejrsituationer, så som eksempelvis snestorm. Indsats igangsættes, når opgaverne på klasse I-, II- og III-veje tillader det og kun indenfor normal arbejdstid (hverdage mellem kl. 07:00 og kl. 15:30).
  • Klasse II stier salter og snerydder vi kun mellem kl. 05:00 og 21:00.

Vi renholder kommunens offentlige veje og stier efter en fastlagt praksis, og derudover når særlige forhold kræver det.

Se kort over saltning og snerydning i Vejen Kommune Læs mere i kommunens Vinter- og renholdelsesregulativ

Læs mere om vintertjenesten

Vinterberedskabet er etableret i følgende perioder

  • Klasse 1-veje fra 15. oktober til 30. april

  • Øvrige veje og stier fra 1. november til 15. april

Vagtcentralen i Sønderborg fortager i døgnets 24 timer overvågning af vej- og vejrsituationen i Vejen Kommune.

Vejen Kommunes 6 glatføremålestationer, samt glatføremålestationerne i nabokommunerne, giver i glatførevarslingssystemet VejVejr et godt overblik i forhold til hvordan vej- og vejrsituationen i Vejen Kommune er og bliver.

Vejen Kommune har indgået et samarbejde med Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommuner om etablering af en fælles vagtcentral beliggende i Sønderborg.

Vagtcentralen er i beredskabsperioden døgnbemandet af vagter.

I de enkelte kommuner etableres en vintervagt og en inspektionsvagt. Vintervagten og inspektionsvagten kører inspektion og tager beslutning til, om der skal kaldes ud til glatførebekæmpelse eller snerydning på klasse II-, III- og IV-veje og stier i kommunen.

I Vejen Kommune er der en vintervagt og en inspektionsvagt på vagt i hele beredskabsperioden. Vintervagten og inspektionsvagten kører inspektion og tager beslutning til, om der skal kaldes ud til glatførebekæmpelse eller snerydning på veje og stier i kommunen.

Vintervagten tager i samråd med inspektionsvagten beslutning om handlingsplanen når glatførebekæmpelse eller snerydning skal iværksættes, med udgangspunkt i Vinterregulativet.

Som udkalds- og administrationssystem anvendes IT-programmet Vinterman.

Når Vintervagten og Inspektionsvagten har vurderet at der skal kaldes ud til saltning eller snerydning, bliver de pågældende ruter kaldt ud via en udkaldsrobot i Vinterman. Vintervagten kan herefter følge hele udkaldet i Vinterman, hvor vintervagten bl.a. kan se hvornår chaufføren er startet op på ruten og hvornår de er færdige på ruten.

Læsning af vejsalt, montering af saltspredere samt reparation af materiel udføres på Vejen Kommunes Materialegård i Brørup.

Falck, læger, hjemmeplejen, dyrlæger m.m. kan hele døgnet i nødsituationer rekvirere sneplovsassistance hos Vejen Kommune.

Lyt til Radio Syds morgenudsendelser.

Oplysninger kan endvidere fås på Vejdirektoratets trafikkort

Snerydning

Som nabo til vejen har du pligt til at rydde sne og eventuelt gruse eller salte fortovet foran din grund, så det er sikkert at færdes.

Snerydning

Andrea Schultz

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 22-11-2024 16.17

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje