Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Transport, rejser og trafik Pas og kørekort Regler om pas

Regler om pas

Når du rejser uden for Danmark og Norden, skal du altid have dit pas med dig.

Når du rejser i Norden (Norge, Sverige, Finland og Island), er det som udgangspunkt ikke nødvendigt, at du som dansk statsborger medbringer dit pas.

Du skal dog stadig kunne identificere dig med anden form for billedlegitimation. Du kan bl.a. blive afkrævet et bevis for, hvem du er, ved overnatning på hoteller o.l.

Ved indrejse direkte i Danmark fra et andet nordisk land, hvis der er indført midlertidig grænsekontrol

Flere nordiske lande har i perioder skærpet grænsekontrol af indrejsende. Undersøg derfor altid forud for en rejse i Norden, om der er skærpet grænsekontrol.

Ved kontrol ved grænsen skal du kunne sandsynliggøre, at du er nordisk statsborger. Det er kun pas og nationale id-kort, der indeholder oplysning om statsborgerskab. Vi anbefaler derfor, at nordiske statsborgere medbringer et af følgende dokumenter:

  • Pas
  • Kørekort
  • Nationalt id-kort med billede (I Norden er det finske, norske og svenske statsborgere, der har et nationalt identitetskort, der er godkendt som rejselegitimation for indrejse i Danmark)

Nordiske statsborgere under 18 år er fritaget fra kravet om selvstændig legitimation, hvis denne rejser med en forælder/værge, der også er nordisk statsborger, og som kan identificere sig som anført ovenfor.

For nordiske statsborgere under 18 år, der rejser uden forælder/værge, gælder de samme regler som for voksne, hvorefter barnet skal kunne sandsynliggøre sit statsborgerskab. Vi anbefaler således, at barnet medbringer et pas. Dette krav gælder dog ikke for skoleelever under 18 år, som rejser i forbindelse med en skoleekskursion inden for det almene skolesystem eller med en fritidsordning.

Ved skolerejser skal gruppen være ledsaget af en lærer eller anden person over 18 år, der er i besiddelse af en liste til brug for rejsen, som angiver alle skoleelever/ledsagende lærere samt dokumentation for rejsens formål og omstændigheder. Skolerejselister kan anskaffes ved at rette henvendelse til Udlændingestyrelsen eller en dansk politikreds. Det er fortsat en betingelse for indrejse, at de ledsagende lærere opfylder indrejsebetingelserne.

Når du rejser uden for Norden, skal du som dansk statsborger altid medbringe dit gyldige pas. Dette gælder også for rejser til de lande uden for Norden, som er en del af Schengen-samarbejdet.
 
Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet ændrer ikke på reglerne for, hvornår du skal medbringe dit pas.

Visse lande kræver, at dit pas er gyldigt seks måneder ud over rejsens varighed. Undersøg derfor altid forud for rejsen, hvilke regler der gælder for dit rejsemål.

Der gælder på flere områder andre regler for udlændinge, der bor i Danmark, end for danske statsborgere:

  • For udlændinge fra Schengen-området, som skal rejse til et Schengen-land, gælder samme regler som for danske statsborgere.
  • Udlændinge fra EU kan dog ikke komme ind i et nordisk land uden at medbringe pas.
  • Udlændinge fra andre lande skal vise pas både ved indrejse i nordiske lande, Schengen-lande samt andre lande.

Hvis du er dansker, bor i udlandet og skal have et nyt dansk pas, er det billigst, hvis du bestiller passet, når du er på besøg i Danmark. Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved personlig henvendelse til borgerservice i enhver kommune. Du behøver ikke at bo i kommunen eller have nogen særlig tilknytning til den.

Bemærk, at det er nødvendigt at møde fysisk op to gange; én gang i forbindelse med bestilling og en gang i forbindelse med afhentning af et nyt pas. 

Hvis du ikke kan komme til Danmark, kan du søge om pas på de danske ambassader og konsulater. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du landelisten. Her kan du klikke dig frem til, hvor ambassaden og/eller konsulaterne ligger i det enkelte land, samt hvordan du ansøger, hvad du skal betale og hvilke dokumenter, foto og andet du skal have med.

Skrevet af Rigspolitiet

Ansøgning om pas

Når du skal have nyt pas, skal du udfylde den digitale ansøgning, bestille tid og betale for passet. Herefter er du klar til at møde op i Borgerservice.

Læs mere og ansøg om nyt pas.

Pas

Borgerservice

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Åbningstider

Denne side er printet den 02-07-2024 18.29

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600  Vejen