Skip til hoved indholdet

Vandrammedirektivet

Danmark skal som medlem af EU leve op til kravene i vandrammedirektivet. Derfor udarbejdes planer, som skal sikre et bedre miljø i Danmarks vandløb, søer og fjorde.

EU vedtog vandrammedirektivet i år 2000. Det har til formål at beskytte vandmiljøet i alle medlemslande. Direktivet foreskriver en række mål for vandmiljøets tilstand og fastlægger rammerne for vandplanlægningen i alle EU-lande.

Målet er at vandområderne senest i år 2027 skal have opnået en god miljøtilstand.

Danmarks vandplaner

Vandplanerne er en samlet plan for det danske vandmiljø og et redskab til at nå vandrammedirektivets miljømål. Planerne udarbejdes over tre planperioder på hver seks år og indeholder opskriften på hvordan vi skal forbedre vandmiljøet frem mod år 2027.

Læs mere om vandplaner

For første planperiode udarbejdede staten 23 vandplaner med tilhørende indsatsprogram. Planerne beskrev de indsatser, der skulle gennemføres frem mod år 2015. Vejen Kommune dækkes af de to statslige vandplaner for hovedvandopland 1.10 Vadehavet og hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland.

Statens vandplaner

De statslige vandplaner blev fulgt op af kommunale vandhandleplaner. Disse redegjorde nærmere for, hvordan de statslige vandplaner blev realiseret inden for kommunernes geografiske område og hvordan målsætningerne i vandplanerne skulle opfyldes. 

Vejen Kommunes vandhandleplan blev vedtaget af Byrådet den 8. december 2015.

Vejen Kommunes Vandhandleplan

Den 27. juni 2016 blev anden generation af planer for vandmiljøet vedtaget. Konceptet for vandområdeplanerne var anderledes end tidligere. Blandt andet blev der nedsat lokale vandråd, som i samarbejde med landets kommuner kom med forslag til hvor indsatserne skulle gennemføres samt hvilke virkemidler, der skulle anvendes.

Statens vandområdeplaner

Den 15. juni 2023 blev tredje og sidste generation af planer for vandmiljøet offentliggjort. Som i anden planperiode er der også her nedsat lokale vandråd, som i samarbejde med landets kommuner er kommet med forslag til hvor indsatserne skal gennemføres samt hvilke virkemidler, der skal anvendes. Vejen Kommune arbejder løbende med at gennemføre de udpegede indsatser.”

Statens vandområdeplaner 2021-2027

Mere information

Her kan du læse mere om Danmarks vandområdeplaner:

Styrelsen for vand og natur

Ebbe Evendorf Høy

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 22-12-2024 01.46

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje