Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Lodsejermøder om omlægningsplaner

Møder for lodsejere

Der bliver løbende afholdt møder om omlægningsplaner, når de nye datoer er klar offentliggøres de her på siden. Berørte lodsejere får besked via E-Boks.

Lodsejermøder om omlægningsplaner

Den 6. oktober 2025 kl. 10 og kl. 18.30 blev der afholdt lodsejermøder for alle lodsejere der har arealer i arealomlægningsplanen i Brørup Hallerne. Der var god spørgelyst på møderne, og en stor tilslutning med henholdsvis ca. 225 deltagere om formiddagen og ca. 310 om aftenen.

På møderne kunne lodsejerne høre mere om hvad baggrunden er for udpegningen af arealerne og hvilken betydning udpegningen kan have for den enkelte lodsejer.
Omlægningsplanen er en oversigt over, hvor vi i de kommende år vil undersøge muligheden for at lave vådområde- og lavbundsprojekter. At et område er tegnet ind i omlægningsplanen, betyder alene, at det er et potentielt undersøgelsesområde. Omlægningsplanen er dynamisk og det er frivilligt at indgå i projekterne.

Alle lodsejere der har arealer i arealomlægningsplanen havde forud for mødet modtaget et brev med invitation til mødet, link til kort over arealomlægningsplanen samt link til side hvor de kan komme med bemærkninger til omlægningsplanen. Bemærkningerne vil blive taget med til de konkrete projekter i fremtiden.

Link til PowerPoint vist ved to oplæg på mødet (filerne er ikke 100% tilgængelige):

Infomøde om jagt og Grøn Trepart

Den 11. september 2025 afholdt Vejen Kommune i samarbejde med SAGRO og Danmarks Jægerforbund møde omkring jagtarealer og Grønt Trepart. De cirka 30 deltagere fik viden om hvad arealomlægningsplanerne er, hvilken betydning det kan have for den jagt der drives på arealerne, hvilke muligheder omlægningsplanerne giver for jordfordeling, og ikke mindst hvor man som lodsejer kan få samlet sine arealer til mere sammenhængende jagt eller måske få mulighed for at få flere arealer.

Der var en rigtig god dialog og spørgelyst på mødet, der giver et godt grundlag for det videre arbejde.


Lodsejermøder om Lokal Grøn Trepart i Vejen Kommune

Den 1. og 3. april 2025 afholdt Vejen Kommune i samarbejde med Jysk Landboforening, Spiras og udtagningskonsulenterne lodsejermøder omkring den Grønne Trepart og arealomlægningsplanerne. Møderne blev afholdt i Rødding og Brørup med samlet deltagelse af over 200 lodsejere.

På møderne blev lodsejerne præsenteret for den opgave som landbruget og kommuner sammen står over for, hvilke målsætninger der er for indsatsen og hvilke virkemidler vi har til at komme i mål. Efterfølgende havde lodsejerne mulighed for at indtegne specifikke arealer på kort som forslag til konkrete områder der kan arbejdes videre med.

Vejen Kommune har både på møderne og efterfølgende modtaget mange forslag til konkrete arealer, som siden har dannet grundlag for det videre arbejde med omlægningsplanerne.

Jacob Rysberg Nielsen

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 13-11-2025 21.01

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Ros og ris til hjemmesiden

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje