Vand er vores vigtigste ressource
Alle er afhængige af en god og stabil vandforsyning. Da vi har gode grundvandsressourcer i Danmark er vores vandforsyning baseret på en indvinding af grundvand.
-
De dybe grundvandsmagasiner leverer drikkevand til borgere og erhverv
-
De øvre grundvandsmagasiner leverer vand til vanding af landbrugsafgrøder
-
Og sidst, - men ikke mindst, - udgør grundvandsmagasinerne den stabile vandforsyning til vandløb, søer og anden våd natur.
Men de gode grundvandsressourcer er ikke ubegrænsede. Grundvandet skal beskyttes mod forurening og vandindvindingens størrelse skal reguleres, så også målsætningerne for vandløbene og den våde natur kan opfyldes.