Fremdrift i klimahandlinger

Vejen Kommunes Klimaplan - Afrapportering for 2024

​Sammendrag af fremdrift

Fremdriften i både Forebyggelses og Tilpasningsdelen af Vejen Kommunes DK2020 plan måles på de angivne handlingers fremdrift og realisering. På Forebyggelsesområdet er handlingerne koblet sammen med reduktion af CO₂ udledninger. I DK2020-planen er vejen til at opnå målopfyldelse for kommunens CO₂-reduktion vist i reduktionsstien, bilag 1. Fremdriften på reduktionsstien er vist i bilag 2.

Reduktionssti (se bilag 2)

Der er fremdrift indenfor både landbrugs- og energiområdet. På landbrugsområdet ses fremdriften indenfor skovrejsning, etablering af solceller og etablering af lavbundsprojekter. Etablering af lavbundsprojekter går fortsat langsommere end ønsket. (Tilføjelse: Med indsatser i Den Grønne Trepart som først er begyndt i 2025 forventes det at der vil komme mere fremdrift i etableringen af lavbundsprojekter).
Lovændringer vil bidrage til at sikre effekten af tiltag på husdyrområdet – der er vedtaget ændringer i håndtering af husdyrgødning samt fodersammensætning til husdyr. Begge ændringer vil dog tidligst fremgå af CO₂-regnskabet i 2027.
Indenfor energisektoren fortsætter udviklingen med konvertering af boliger med fossil opvarmning til vedvarende energi. Fjernvarmeanlæg udbygger netværk, så mulighederne for konvertering øges.
Indenfor transportsektoren er det som sidste år ikke muligt at vurdere status for fremdriften. Generelt på landsplan ses det, at der sker stor udskiftning af bilparken fra fossilbiler til eldrevne køretøjer.

CO₂-udledning

Data for CO₂-udledning opgøres af Energistyrelsen. Seneste data er en opgørelse for 2022. Der er således stor forsinkelse i datamaterialet. Der foregår en stadig udvikling i beregningsmetoderne for CO₂-udledning. Det betyder data dårligt kan sammenlignes fra år til år.

Overordnet set vurderes fremdriften fornuftig og på rette vej inden for energiområdet. Der er udfordringer med udledning fra landbruget. Udfordringen er landsdækkende og ikke kun gældende for Vejen Kommune.

Nedenfor vises data for CO₂-udledning for Vejen Kommune som geografisk område, samt fordelt på sektorer.

Det fremgår af ovenstående skema og diagrammer at kommunens CO₂-udledning er meget svingende fra år til år. Målet i klimaplanen er, at Vejen Kommune i 2030 har nået en reduktion på 70 % i forhold til 2019. Målet for udledningen i 2030 svarer til ca. 251.000 tons CO₂.

Sat op i et diagram ser det således ud:

Indsatser og handlinger i Forebyggelse og Tilpasning

I rapporten gennemgås indsatser og handlinger på Forebyggelses- og Tilpasningsdelen. Overordnet set er fremdriften fornuftig. Indsatserne er planlagt opstartet indenfor planperioderne, som følger byrådsperioderne. Det betyder at nogle indsatser er påbegyndt, mens andre endnu afventer.

I figurerne nedenfor ses, at den overordnede fremdrift i indsatser og handlinger på forebyggelsesområdet er på 35% (20% i 2023), mens fremdriften på tilpasningsområdet er på 27% (15% i 2023). Indsatser og handlinger bliver uddybet i de efterfølgende afsnit.

Opsummering af udfordringer fra indsatser og handlinger

• Opgaven med lavbundsarealer er stor og der er i øjeblikket ikke ressourcer nok i form af medarbejdere til at håndtere projekter for at nå i mål med de 3000 ha inden 2030. Der er behov for opmærksomhed omkring dette og at området prioriteres, hvis målet skal nås. (Tilføjelse: I 2025 er indsatserne i Den Grønne Trepart påbegyndt og der er ansat flere medarbejdere til at håndtere projekterne, så det forventes at der vil komme mere fremdrift)
• Vejen Kommune har et mål om at blive klimaneutral i 2035 for kommunen som virksomhed. For at nå det mål skal der afsættes ressourcer til konvertering af naturgasfyrede bygninger. I øjeblikket sker konverteringen langsomt.
• Etablering af solceller på egne bygninger er også et obs-punkt, hvor der dog stadig ligger en barriere i lovgivningen
• Handlingen om at etablere cykelstier mellem centerbyerne og på tværs af kommunegrænser er tidsmæssigt placeret i første planperiode fra 2023-2026 i DK2020 Klimaplanen. For at dette skal kunne lykkes er der behov for midler til at etablere cykelstierne. Der er behov for at der findes en model og løsning for direkte genbrug herunder også genbrug af byggematerialer på genbrugspladserne.
• Hvis indkøb af lokale råvarer skal indføres bredt i de kommunale køkkener, skal der ske en forandring af indkøbsstrategien og der vil være behov for øgede ressourcer til at kunne implementere indkøb af lokale råvarer. Det skal dog gennemtænkes grundigt hvad formålet er og hvor ressourcerne bruges bedst. Og det bør undersøges hvorvidt den formulerede klimahandling er den bedste metode til at sikre klimaeffekt eller om det i lige så høj grad handler om lokal samhandel eller at understøtte lokale producenter i produktionen af mere klimavenlige fødevarer.
• Handlingen ”Udvikling Vejen skal i samarbejde med finanssektoren facilitere det samlede erhvervsliv til at udarbejde egne CO2-regnskaber” er i fremdrift forstået på den måde at der laves forskellige arrangementer, som kan hjælpe virksomhederne på vej. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke så omfattende en indsats, og der vil være behov for et øget fokus, hvis handlingen skal gennemføres.

Indledning

Vejen Kommunes DK2020 klimaplan er vedtaget af Byrådet i oktober 2022. Planrevisionen er tænkt i forlængelse af et valg af kommunalbestyrelse, med en revision hvert 4. år. Første planperiode løber frem til udgangen af 2026.

I 2023 har vi købt programmet DecideAct med henblik på at følge og vise fremdrift af mål og handlinger i DK2020 planen. Strukturering og opbygning i DecideAct er stadig i proces. Afrapportering skal gerne kunne afspejle dels det igangværende arbejde på den korte horisont, dels status i forhold til det langsigtede mål.

Rapportens opbygning og læsevejledning

Rapporten er opbygget efter Klimaplanens struktur. Det vil sige at den overordnet er opdelt i en Forebyggelsesdel og en Tilpasningsdel. I hver af disse dele af rapporten og Klimaplanen er der en række Fokusområder, som beskrives hver for sig.

Rapporten anvender en række begreber til at beskrive hvordan det går med Klimaplanen. For at gøre det nemmere at forstå disse begreber har vi defineret dem nedenfor:

• Fremdrift: Fremdrift beskriver hvor langt vi er i processen med de indsatser og handlinger der er i Klimaplanen. Det angives i procent og begrebet anvendes både til at beskrive hvor langt vi er i processen på den samlede Forebyggelsesdel og den samlede Tilpasningsdel, men også hvor langt vi er indenfor de forskellige Fokusområder.
• Status: Status beskriver hvorvidt en handling er henholdsvis påbegyndt, i gang, på vej, eller forfalden. Det skriver således ikke hvor langt vi er med handlingen, men hvorvidt der er aktivitet, om den er igangsat eller skal igangsættes på et fastlagt tidspunkt i fremtiden.
• Mål: Der er angivet en række mål (eller målsætninger) som en del af Klimaplanen. De er beskrevet i næste afsnit. Når der nævnes ”mål” i rapporten, er det med henvisning til disse mål. Det skal således ikke forveksles med at vi ”er i mål” med en handling eller indsats. Dette vil blive beskrevet som ”leveret”.
• Indsatser og Handlinger: Under hvert Fokusområde er der en række Indsatser. Til hver af disse indsatser knytter sig en eller flere Handlinger.
• Planperioder: Klimaplanen er inddelt i tre forskellige planperioder: 1) 2022-2026, 2) 2026-2030 og 3) 2030-2050. Under hvert fokusområde er der en række indsatser og handlinger, som er indsat i de forskellige planperioder. Således er der nogle indsatser og handlinger, der er indskrevet i DecideAct og derved tæller med, men hvor de ikke er i udvikling, fordi de først starter i en senere planperiode.

Hver del af afrapporteringen af Klimaplanen indledes med en overordnet beskrivelse af fremdrift og status. Derefter følger underafsnittene med beskrivelser af Fokusområderne og deres fremdrift og status. Da hver del af Klimaplanen og de tilhørende Fokusområder er meget forskellige vil der også være kontekstbeskrivelser, der er tilpasset indholdet og behovene på området, hvor det er relevant.

Ved afsnittene med henholdsvis delene af afrapporteringen af Klimaplanen (Forebyggelse og Tilpasning) og Fokusområderne er der et ”speedometer”, som angiver fremdrift og status. Hvordan disse speedometre aflæses, er beskrevet nedenfor:

Eksempel på speedometer i afrapporteringen af en del af Klimaplanen (Forebyggelsesdelen):

Eksempel på speedometer for et Fokusområde:

Forebyggelse

Figur 3: Oversigt over Fokusområder i Forebyggelse 2024

Klimaplanens forebyggelsesdel handler overordnet om CO₂-reduktioner og tiltag, der vil opfylde målene om 70% reduktion i 2030 og nettonul udledning i 2050 i forhold til 1990 niveauet af CO₂-udledning. Planen indeholder udpegninger af indsatser, hvor nogle er kommunale ansvarsområder fx når det gælder kommunens egne bygninger og derfor handler om kommunen som organisation. Andre indsatser skal udføres og varetages af eksterne aktører inden for kommunen som geografisk område. Ovenfor ses de fem områder som Klimaplanens forebyggelsesdel er inddelt i. Og som det ses er der fremdrift på alle områder. Hvert fokusområde har et antal indsatser, hvortil der er knyttet et antal handlinger. Som det ses på billedet ovenfor, er der i forebyggelsesdelen 5 fokusområder. Der er 33 indsatser under de fem fokusområder med i alt 80 handlinger tilknyttet. Enkelte handlinger er opdelt i underhandlinger, derfor er der i figur 3 vist 99 handlinger i alt.

Figur 4: Samlet fremdrift for Forebyggelse 2024

Figur 4 viser, at 51% af handlingerne er i gang, 21% er i gang men uden fremdrift, 10% har opstart i anden eller tredje planperiode og 18% er leveret og dermed fuldført.

Klimaplanen blev underskrevet i oktober 2022. Klimaområdet er dog i stor udvikling og der er både muligheder og behov for at sætte gang i flere indsatser og handlinger efterhånden som mulighederne byder sig og behov opstår. Derfor bliver der også løbende tilføjet indsatser og handlinger til planen, som på den måde er dynamisk og tilpasser sig den nødvendige udvikling på områderne. Det registreres i DecideAct hvilke indsatser og handlinger der tilføjes, så vi holder styr på hvilke indsatser og handlinger, der er med i den oprindelige plan og hvilke der er kommet til senere hen.

Landbrug og arealanvendelse

Figur 5: Fremdrift for Landbrug og arealanvendelse

Overordnet er der fremdrift på fokusområdet Landbrug og Arealanvendelse svarende til 49% (øget fremdrift fra 24% i 2023). Der er 8 indsatser i fokusområdet. Herunder er der 13 handlinger. 5 af handlingerne i fokusområdet er i gang. 4 handlinger er leveret – det handler om henholdsvis arealudpegning i forbindelse med lavbundsjorde og skovrejsning, samt reduktion af udledning fra husdyrfordøjelse og håndtering af husdyrgødning.

1 handling skulle ifølge planen være i gang, men er endnu ikke igangsat. Det drejer sig om udarbejdelsen af plangrundlag til en græsproteinfabrik. Projektet er afhængig af eksterne aktører, der vil etablere fabrikken og i øjeblikket er der ikke konkrete tiltag eller aktører der vil påtage sig det.

Handlingen ”Etablering af lavbundsarealer” har en samlet fremdrift på 52%. Arealudpegningen i kommuneplanen er fuldført. Der er etableret det første lavbundsprojekt i 2024 (Vejen Mose) på 142,5 ha, svarende til en fremdrift på 5% i forhold til målet om 3000 ha, som er beskrevet i Klimaplanen.

Der er gang i mange projekter i Vejen Kommune, men projekterne er langvarige, både fordi der skal foretages mange undersøgelser, resultaterne skal afrapporteres til staten og der skal søges midler hos staten, der kan have lange sagsbehandlingstider. Derudover indeholder projekterne forhandlinger, som ofte kan trække ud i flere år, særligt hvis der er behov for jordfordeling. På nuværende tidspunkt er der i Vejen Kommune gang i 6 forundersøgelser af lavbundsprojekter svarende til 1347 ha samt 2 realiseringer svarende til 422 ha, hvoraf de 363 ha forventes at blive realiseret i august 2025 af Naturstyrelsen. Foruden dette forundersøges i øjeblikket 3 vådområdeprojekter svarende til 448 ha.

Med Den Grønne Trepart sker der i øjeblikket meget udvikling inden for området hvilket forventes at kunne løse mange udfordringer, særligt udfordringer omhandlende fejl i statens it-systemer og lange sagsbehandlingstider. Ser vi på Vejen Kommune specifikt er den største barriere på nuværende tidspunkt at vi mangler ressourcer til at løfte opgaven. Foruden de projekter der allerede er gang i, er der i øjeblikket henvendelser fra lodsejere i 5 forskellige områder, som ønsker at der kigges nærmere på muligheden for at gennemføre et projekt, men der er ikke medarbejdere nok til at starte dem alle op.

Indsatsen i Vejen Kommune har været præget af at Vejen Kommune selv skulle være tovholder på at få startet projekterne op, men der sker et skift i øjeblikket, hvor flere projekter startes op med lodsejere som initiativtagere. Vi forventer at der vil blive mere af dette fremadrettet pga. Den Grønne Trepart. Dette taler for at der er et stort potentiale for at nå de 3.000 ha, men på nuværende tidspunkt er det ikke realistisk inden 2030. Dette skyldes både mangel på folk til at gennemføre projekterne og det lange tidsperspektiv for hvert enkelt projekt. Selvom vi kunne starte op på forundersøgelse af 3.000 ha lavbundsareal i morgen vil den gennemsnitlige tid det tager at gennemføre et projekt stadig være 4-6 år. Dertil kommer at nogle projekter som forundersøges aldrig realiseres, eksempelvis pga. tekniske forhindringer eller lodsejermodstand.

I løbet af 2024 er der sket væsentlige fremskridt i en række handlinger. Det gælder følgende: Skovrejsning, hvor der er etableret yderligere 59 ha i 2024 hvilket betyder en samlet forøgelse på 132 ha skov i Vejen Kommune inden for planperioden 2023-2030. Processen med at udvide kapaciteten på eksisterende biogasanlæg er godt i gang, og arbejdet med etablering af nyt biogasanlæg er i den afsluttende fase for at færdiggøre tilladelser.

Opmærksomhedspunkter

Opgaven med lavbundsarealer er stor og der er i øjeblikket ikke ressourcer nok i form af medarbejdere til at håndtere projekter for at nå i mål med de 3000 ha inden 2030. Der er behov for opmærksomhed omkring dette og at området prioriteres, hvis målet skal nås. (Tilføjelse: I 2025 er indsatserne i Den Grønne Trepart påbegyndt og der er ansat flere medarbejdere til at håndtere projekterne, så det forventes at der vil komme mere fremdrift).

Energi

Figur 7: Fremdrift for Energi 2024

Overordnet er der fremskridt på fokusområdet Energi svarende til 32% (øget fremdrift fra 16% i 2023). Der er i DK2020 Klimaplanen 10 indsatser med i alt 28 handlinger. Heraf er 14 handlinger i gang. Indsatserne i første planperiode er handlinger om konvertering af olie og naturgasopvarmede ejendomme, om energiforsyning af kommunale virksomheder, etablering af solcelleanlæg. Siden sidste år er vi kommet i mål med endnu en handling: indkøb af grøn strøm.

9 handlinger er påbegyndt, hvor der ikke er fremdrift. Det drejer sig blandt andet om handlingerne knyttet til kommunens egne bygninger. Der er behov for lovændringer i forhold til opsætning af solceller på kommunale bygninger før denne handling igangsættes.

Varmeværkerne i Vejen, Brørup og Holsted igangsatte i 2022 og 2023 konverteringsprojekter for at konvertere naturgasforsynede ejendomme til fjernvarme.
Der er i 2024 sket en stigning i tilslutning til fjernvarme på 771 boliger, jf. data fra Bygningsanalysen.
I perioden er der sket et fald i antal naturgasopvarmede boliger på 726 ejendomme, samt et fald på 321 boliger med olieopvarmning.

En stor del af de naturgasforsynede ejendomme ligger i 13 naturgasforsynede landsbyer, der ikke kan forventes fjernvarmeforsynet fra de eksisterende fjernvarmeværker.

Der er fire landsbyer som forventes at få fjernvarme: Skodborg forventer at få fjernvarme fra Vejen Varmeværk, mens Gesten, Andst og Jels er ved at undersøge mulighederne for at bygge et nyt lokalt fjernvarmeværk. Resten af landsbyerne arbejder videre med analyser og planlægning af forskellige kollektive og individuelle varmeforsyningsløsninger. Målet er at få udfaset naturgas og olie i 2035.

Solcelleparken ved Holsted blev færdigetableret omkring årsskiftet 2023/2024. Men det er først i starten af 2025 at produktionen er koblet på el-nettet. Der er givet byggetilladelse til solcellepark syd for Glejbjerg, 162 ha. Lokalplaner for solcelleområder ved Andst og Farris er under udarbejdelse.

Opmærksomhedspunkter

Vejen Kommune har et mål om at blive klimaneutral i 2035 for kommunen som virksomhed. For at nå det mål skal der afsættes ressourcer til konvertering af naturgasfyrede bygninger. I øjeblikket sker konverteringen langsomt.

Etablering af solceller på egne bygninger er også et obs-punkt, hvor der dog stadig ligger en barriere i lovgivningen.

Transport

Figur 9: Fremdrift for Transport

Fokusområdet Transport har en samlet fremdrift på 33% (øget fremdrift fra 21% i 2023) og omfatter 6 indsatser med i alt 21 handlinger. Status er, at 14 handlinger er igangværende, mens 5 er gennemført.

Blandt de gennemførte handlinger er etableringen af offentligt tilgængelige ladestandere, som er implementeret uden væsentlige kommunale udgifter. Nye EU-regler forventes implementeret i dansk lovgivning, hvilket vil medføre krav om yderligere udbygning af ladestandernetværket.

De to gennemførte handlinger er: Kampagner til fremme af cyklisme, gennemført i foråret 2024 med planlagt gentagelse i foråret 2025 og implementering af hjemmearbejde én dag om ugen for kommunale administrative medarbejdere.

En planlagt handling om etablering af sammenhængende cykelstier mellem centerbyerne og på tværs af kommunegrænser er udsat grundet manglende budgetmidler.

To handlinger vedrørende krav om CO₂-neutrale drivmidler afventer næste udbudsperiode før de kan implementeres (henholdsvis krav om CO₂ neutrale drivmidler ved transport af kommunalt indkøbte varer og krav om CO₂ neutrale drivmidler ved valg af renovatører til husstandsindsamling af affald).

Opmærksomhedspunkter

Handlingen om at etablere cykelstier mellem centerbyerne og på tværs af kommunegrænser er tidsmæssigt placeret i første planperiode fra 2023-2026. For at dette skal kunne lykkes er der behov for midler til at etablere cykelstierne.

Affald og genanvendelse

Figur 11: Fremdrift for Affald og genanvendelse

Der er overordnet fremdrift på fokusområdet Affald og genanvendelse svarende til 42% (øget fremdrift fra 25% i 2023). Der er 4 Indsatser og herunder 9 handlinger. 6 handlinger er i gang og 2 er leveret. De leverede handlinger drejer sig om husstandsindsamling af henholdsvis madaffald til biogasproduktion samt husstandsindsamling af blød og hård plast, metal, glas, papir/pap, tetrapak, tekstiler og farligt affald.

1 handling er påbegyndt, hvor der ikke er fremdrift. Det drejer sig om kampagner for reduktion af madspild.

Der er fremdrift i en række handlinger som i 2023 stod stille. Det drejer sig om at øge genanvendelsesprocenten på genbrugspladserne via bedre formidling med en fremdrift på 50%, hvor der bl.a. er blevet sat nye vejledende skilte op og der er fokus på at kommunikere bredt, når der sker ændringer på genbrugspladserne. Det var i første omgang vedtaget at afvente lovgivning på området omkring direkte genbrug på genbrugspladserne, da kommunen ellers risikerer at bruge tid, kræfter og penge på tiltag, der efterfølgende må nedlægges igen. Lovgivningen er på plads, bortset fra lovgivning vedr. finansiering (forslag er netop fremsat). Lovgivningen siger at det er ”frivillig” hvorvidt man vil sørge for direkte genbrug. P.t. arbejdes der på at få skitseret mulige modeller for direkte genbrug, samt overslag på udgifter til etablering og drift. Dette arbejde, som sker i samarbejde med en ekstern konsulent, skal munde ud i en rapport. Rapporten skal danne beslutningsgrundlag for politikerne. Det er angivet i affaldsplanen, at politikerne skal tage stilling hertil – dvs. indenfor planperioden. Der er således samlet set en fremdrift på 10% i denne handling. En handling der læner sig op ad denne, er muligheden for genbrug af byggematerialer på alle genbrugspladser med en fremdrift på 10%, hvor der i øjeblikket tales om det, men det er ikke sikkert hvordan det evt. skal organiseres. Den sidste handling, der er sket fremdrift i handler om bedre udsortering af træ. Det vurderes at der er sket en fremdrift på 75%.

I kantinerne har de generelt fokus på at reducere madspild ved fx have takeaway-bokse og i forbindelse med anretning af buffet. I Madservice er der lavet en ny madspildsanalyse i samarbejde med modtagekøkkenerne. Den viser at madspildet er blevet mindre, men at der fortsat skal arbejdes med det. Der er lavet nye indsatser som der bliver arbejdet med i det nye år. Dertil kan det ses at de ændringer, der blev lavet i portionsstørrelserne, har haft en god effekt. Der skulle være lavet en måling i år, men den er udskudt pga. personalemangel.

Handlingerne om reduktion af madspild er i DK2020 planen samlet i én handling. De er blevet delt op i to da de forskellige institutioner er organiseret og forankret forskelligt i den kommunale organisation. Denne ændring er markeret med en farve og er ligeledes noteret i DecideAct, så man kan se at det er en ændring, der er lavet i 2023.

Opmærksomhedspunkter

Der er behov for at der findes en model og løsning for direkte genbrug herunder også genbrug af byggematerialer på genbrugspladserne.

Øvrige indsatser

Figur 13: Fremdrift for Øvrige indsatser

Overordnet er der fremdrift på fokusområdet Øvrige indsatser svarende til 26% (øget fremdrift fra 19% i 2023). Der er 5 indsatser og i alt 13 handlinger. 8 af handlingerne er i gang. 1 af indsatserne og den tilhørende handling er leveret – det drejer sig om udviklingen af en indkøbspolitik med fokus på klimavenlighed.

Klimavenlig kost er en prioritet hos Madservice Vejen og de kommunale kantiner, hvilket der i stigende grad arbejdes på og laves målsætninger om. Madservice Vejen har nu mulighed for at lave CO₂-beregninger på indkøb, da dette er blevet tilføjet i Hørkrams system, så der kan udtrækkes opgørelser. Madservice er i praksis først startet på at arbejde med mere klimavenlig kost i 2024. En barriere er desværre personaleressourcer. Der har været højere fravær end normalt og det mindsker udviklingsmuligheder. Indsatserne justeres løbende ud fra hvad der er realistisk at nå. En anden barriere der er meget opmærksom på, er borgerne og kundernes tilfredshed, så det sikres at ydelserne faktisk købes. De kommunale kantiner er tæt på at leve op til De Officielle Kostråd og forventes at nå i mål i slutningen af 2026. Der er en enkelt skole i kommunen med en kantine, der producerer frokostmåltider (Østerbyskolen). Her er der et særligt fokus på klimavenlig mad, hvor der arbejdes ud fra De Officielle Kostråd.

Indkøbsstrategien har indkøb af lokale råvarer som en undtagelsesbestemmelse. Et eksempel på dette er LOMA (Lokal Mad) projekt på Østerbyskolen - et ”jord til bord” projekt. I Indkøbsstrategien, der blev godkendt i Byrådet i januar 2023 er det beskrevet at indkøbsaftaler skal overholdes. Men i forbindelse med akutte behov, pædagogiske indkøb, og køb af sæsonafhængige lokale fødevarer, kan indkøbsaftalerne fraviges, og der kan evt. handles lokalt. Madservice Vejen har endnu ikke handlet lokalt med nogen produkter. Det primære fokus for 2024 var at overgå til SKI-aftalen (Fødevareaftalen) og holde loyalitetsprocenten oppe. Madservice Vejen har været i dialog med Indkøbskontoret om hvordan indkøb af lokale råvarer gøres på den bedst mulige måde. Men der er ekstra arbejde forbundet med at købe lokale råvarer - det skal koordineres og aftales med producenten/leverandøren og der kan være barrierer pga. fx fødevaresikkerhed (hygiejne), som produktionsvirksomheder ikke nødvendigvis er indrettet til. Når lokale virksomheder henvender sig lyttes der, men indtil videre har der været forhindringer for at det kunne fungere. Der er således indført mulighed for at indkøbe lokalt producerede varer, men den vedtagne Indkøbsstrategi sætter også nogle begrænsninger og det kræver fokus og ressourcer, hvis der i højere grad skal indkøbes lokalt. Denne klimahandling, som den er beskrevet i DK2020 Klimaplanen, har dermed nogle begrænsninger for hvor omfattende og vidtrækkende den kan nå i praksis. Der er således vurderet en fremdrift på 6%.

Handlingen ”Udvikling Vejen skal i samarbejde med finanssektoren facilitere det samlede erhvervsliv til at udarbejde egne CO2-regnskaber” har en vurderet fremdrift på 10%. UdviklingVejen har i 2024 afholdt en workshop om ESG-rapportering, en workshop om bæredygtighedshjulet, og har netop opstartet en netværksgruppe for virksomheder, som har interesse i og ser forretningspotentiale inden for den grønne omstilling. De faciliterer på denne måde ikke at det ”samlede erhvervsliv får kompetencer til at udarbejde CO2-regnskaber”, men laver forskellige tiltag, hvor virksomhederne kan tilmelde sig og få mere viden.

Der udvikles løbende projekter og opstår muligheder inden for det brede emne som ”Øvrige indsatser” dækker. Således er et projekt om bæredygtige vanebrudsworkshops kommet til i løbet af 2023. Projektet er tilføjet her som Indsats nr. 6 med 1 handling. Indsatsen og handlingen er markeret således at man kan se det er en tilføjelse. Indsatsen og handlingen er således ikke godkendt som en del af DK2020 Klimaplanen, men ikke desto mindre er det en indsats som er besluttet skal realiseres og som knytter sig til DK2020 Klimaplanens hensigt. Der vurderes at være en fremdrift på 32%.

Handlingerne om at indføre klimavenlig kost i egne institutioner er i DK2020 planen samlet i én handling. De er blevet delt op i to da de forskellige institutioner er organiseret og forankret forskelligt i den kommunale organisation. Denne ændring er markeret med en farve og er ligeledes noteret i DecideAct, så man kan se at det er en ændring, der er lavet i 2023.

Opmærksomhedspunkter

Hvis indkøb af lokale råvarer skal indføres bredt i de kommunale køkkener, skal der ske en forandring af indkøbsstrategien og der vil være behov for øgede ressourcer til at kunne implementere indkøb af lokale råvarer. Det skal dog gennemtænkes grundigt hvad formålet er og hvor ressourcerne bruges bedst. Og det bør undersøges hvorvidt den formulerede klimahandling er den bedste metode til at sikre klimaeffekt eller om det i lige så høj grad handler om lokal samhandel eller at understøtte lokale producenter i produktionen af mere klimavenlige fødevarer.

Handlingen ”Udvikling Vejen skal i samarbejde med finanssektoren facilitere det samlede erhvervsliv til at udarbejde egne CO2-regnskaber” er i fremdrift forstået på den måde at der laves forskellige arrangementer som kan hjælpe virksomheder på vej. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke så omfattende en indsats, og der vil være behov for et øget fokus, hvis handlingen skal gennemføres.

Tilpasning

Året 2024 blev det vådeste år registreret i landet nogensinde. I Vejen Kommune faldt der i 2024 1262 mm regn. Særligt den 6. februar og d. 26. september var der flere steder i Vejen der oplevede oversvømmelse. Mange af de indsatser og handlinger, der er medtaget i DK2020-planen, omhandler udfordringer med risiko for oversvømmelse ved store regnhændelser, samt udfordringer med stigende grundvand.

Det er væsentligt at påpege, at selvom en indsats er udpeget i klimaplanen er det ikke nødvendigvis en kommunal indsats at løse udfordringen. Det vil i mange tilfælde være den enkelte grundejer, der selv har handlepligten. Kommunens opgave består her i at bistå med data og vejledning til at finde den rigtige løsning.

Afslutning af en indsats i DecideAct betyder således ikke nødvendigvis at udfordringer med vand er løst, men at kommunen har gennemført de kommunale dele af opgaven.

Som følge af de store regnhændelser i 2024, etablerede vi en tværorganisatorisk vandgruppe med deltagelse af medarbejdere fra forskellige fagområder i Teknik og Miljø - herunder vandløb, spildevand, vej, drift og klima. Da vandudfordringer ofte går på tværs af traditionelle faggrænser, har det vist sig særdeles værdifuldt at samarbejde på tværs og udveksle erfaringer om løsningsmuligheder. Gruppen har allerede gennemført flere initiativer, bl.a. en informationskampagne med tilhørende borgermøde. Derudover har vi arbejdet målrettet med konkrete projekter som også falder sammen med indsatser i klimaplanen, f.eks. Stenderup og Storegade.

Figur 15: Oversigt over Fokusområder i Tilpasning 2024

I DK2020-planen er der udpeget 53 indsatser, udmøntet i 53 handlinger, på tilpasningssiden.
Der er i første planperiode peget på 34 handlinger, der skal arbejdes med.

Flere af handlingerne løber over flere år og bliver derfor ikke nødvendigvis afsluttet i indeværende planperiode.

Figur 16: Samlet fremdrift for Tilpasning 2024

Bedre datagrundlag

Figur 17: Fremdrift for Bedre datagrundlag 2024

Overordnet er der fremskridt på fokusområdet Bedre datagrundlag svarende til 17% (øget fremdrift fra 12% i 2023).

Der er 6 indsatser fordelt over 13 handlinger indenfor området. En af handlingerne omhandler kvalitetssikring af højdemodellens tilpasningslag samt kvalitetssikring af rådgivers tilpasninger af det statslige kort. Handlingen er 100% leveret. Det er en opgave, der kræves gentages hvert 5. år grundet ajourføring af basiskort.

En stor del af indsatserne omhandler grundvandsdata. Som pilotprojekt er der 3 loggere til at overvåge terrænnært grundvandsstand under etablering. Der forventes at skulle måles over en lang årrække for netop at opnå et solidt datagrundlag.

Bedre datagrundlag er et arbejdsområde, der forventes at skulle fortsætte fremover, idet arbejdet som sådan kun kan blive bedre gennem flere data. Der er siden opstart på klimaplanarbejdet fra statens side lagt et stort arbejde i udvikling af værktøjer samt fremskaffelse af data. Det lokale arbejde supplerer statens data.

Opmærksomhedspunkter

Indenfor fokusområdet Bedre datagrundlag er der i øjeblikket ikke nogen særlige opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere politisk handling.

Byerne

Figur 19: Fremdrift for Byerne 2024

Fremdriften i de påbegyndte handlinger er samlet set vurderet til 31 % (øget fremdrift fra 15% i 2023).

Klimaplanen omfatter 6 indsatsområder med 14 tilknyttede handlinger i første planperiode. Af disse er 13 handlinger påbegyndt, og 4 er gennemført. Handlingerne i første planperiode adresserer primært udfordringer med opstuvning af overfladevand, identificeret gennem erfaringer og datascreening.

Ansvarsfordelingen for handlingerne er som følger:

• 4 handlinger varetages udelukkende af Vejen Kommune
• 5 handlinger ligger under grundejernes ansvar med Vejen Kommune i en vejledende rolle
• 5 handlinger gennemføres i samarbejde med Vejen Forsyning som driftsansvarlig for kloaknettet

En af de gennemførte handlinger omfatter dataverificering, specifikt korrektion af fejl i kortdata. I sager hvor grundejere har hovedansvaret, fungerer kommunen som rådgiver. Et konkret eksempel er en ejendom på Storegade med oversvømmelsesproblemer. Her blev der afholdt møde med grundejeren, og vejafdelingen installerede større rør som en mulig løsning. Dog viste regnhændelsen den 1. januar 2025, at ejendommen fortsat er udsat for oversvømmelse, hvilket indikerer behov for yderligere tiltag. Lignende sager håndteres gennem møder med grundejere, hvor der gives vejledning om mulige løsninger, men hvor det er grundejernes ansvar at implementere løsningerne.

2 handlinger i planen omhandler Vejen Kommunes vejledende rolle over for grundejere om beskyttelse mod oversvømmelse. Kommunen har kvalificeret datagrundlaget og inviteret de berørte grundejere til informationsmøder, hvor deres rettigheder og muligheder er blevet præsenteret. Det er herefter grundejernes ansvar at udvikle og implementere løsninger.

Der er handlinger beskrevet i handlingsplanen på baggrund af risikovurderinger, der indikerer oversvømmelsesrisiko i de pågældende områder. Det skal dog bemærkes, at der endnu ikke er observeret konkrete problemer i forbindelse med regnhændelser i disse områder. Handlingerne under fokusområdet Byerne er prioriteret baseret på en samlet risikovurdering, der tager højde for både oversvømmelsesrisiko og potentielle skadesomkostninger.

Opmærksomhedspunkter

Indenfor fokusområdet Byerne er der i øjeblikket ikke nogen særlige opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere politisk handling.

Det åbne land

Figur 21: Fremdrift for Det åbne land 2024

Fremdriften i de påbegyndte handlinger er samlet set vurderet til 28 % (øget fremdrift 21 % i 2023).

Der er 8 indsatsområder i fokusområdet. Herunder er der 12 handlinger. 3 handlinger i fokusområdet er leveret. Det handler om klimaprojekt ved Skaftkær Bæk og en indsats i Brændstrup og Stenderup.
4 handlinger er i gang - af disse ligger 2 udpegede handlinger på privat grund, hvor kommunen ikke har andel i løsningen. Vores indsats består her i rådgivning af grundejer.

De indsatser, der er udpeget i det åbne land, er steder i landsbyer der er udfordret af oversvømmelser ved store regnhændelser (8) eller af stigende grundvand (1), eller en kombination af disse (3).

Store regnhændelser eller en længere periode med regn resulterer i våde jorder. Et skybrud vil i den situation give større overfladeafstrømning fra marker, som kan give gener ved ejendomme i landsbyerne.

En af de gennemførte handlinger omfatter en succesfuld løsning af oversvømmelsesproblemer ved en ejendom i Stenderup. Ejendommen havde tidligere oplevet gentagne oversvømmelser indendørs, og der blev afholdt flere møder om problematikken. Der blev udviklet og implementeret et projekt til at aflede overfladevand fra ejendommen. Efter projektets gennemførelse har grundejeren ikke længere henvendt sig i forbindelse med regnhændelser, hvilket indikerer at løsningen har været effektiv.

Der er handlinger inkluderet i handlingsplanen på baggrund af risikovurderinger, der indikerer oversvømmelsesrisiko i de pågældende områder. Det skal dog bemærkes, at der endnu ikke er registreret konkrete problemer i forbindelse med regnhændelser i disse områder.

Opmærksomhedspunkter

Indenfor fokusområdet Det åbne land er der i øjeblikket ikke nogen særlige opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere politisk handling.

Beredskab

Figur 23: Fremdrift for Beredskab 2024

Fremdriften i de påbegyndte handlinger er samlet set vurderet til 32 % (øget fremdrift fra 19% i 2023).

De planlagte beredskabsindsatser fokuserer på 2 hovedområder: vandværkernes beredskab samt det kommunale beredskab i forhold til oversvømmelser af tekniske anlæg og bosteder. Regnhændelsen den 6. februar 2024 understreger vigtigheden og aktualiteten af disse planlagte tiltag.

Fokusområdet består af 3 indsatser med 5 tilknyttede handlinger. Status er, at 4 handlinger er igangværende, mens 1 handling er gennemført. Den gennemførte handling omfatter screening af oversvømmelsesrisiko for kommunens vandværker. Som en del af de igangværende handlinger opfordres vandværkerne til at etablere beredskab mod forureninger - et ansvar der påhviler vandværkerne selv.

Det kommunale beredskabsarbejde er under revision. Arbejdet med at revidere Vejen Kommunes beredskabsplan er under udrulning. Her er beredskabsplan ved bosteder en del af beredskabsplanen, der hører under socialområdet.
Parallelt hermed er der etableret samarbejde med Beredskabsforbundet, som tilbyder gratis klimasikringskurser til borgere.

Der er gennemført screening af oversvømmelsesrisiko ved bosteder, og i 2025 planlægges implementering af den nødvendige klimaberedskabsplanlægning.

Opmærksomhedspunkter

Indenfor fokusområdet Beredskab er der i øjeblikket ikke nogen særlige opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere politisk handling.

Information

Figur 25: Fremdrift for Information 2024

Fremdriften i de påbegyndte handlinger er samlet set vurderet til 18 % (øget fremdrift fra 0% i 2023)

Fokusområdet omfatter 4 indsatser med i alt 6 tilknyttede handlinger. Status på handlingerne er, at 2 er påbegyndt, mens 4 er igangværende. De igangværende aktiviteter koncentrerer sig særligt om borgerinformation vedrørende vandhåndtering samt intern kommunikation.

I 2024 har kommunen gennemført flere borgermøder med fokus på klimatilpasning. Et virtuelt borgermøde tiltrak omkring 100 deltagere, hvor der blev præsenteret generel information om klimaændringer og vandhåndtering i Vejen Kommune. Efterfølgende blev der afholdt tre lokale borgermøder i Vejen, Rødding og Holsted, hvor grundejere havde mulighed for at diskutere konkrete udfordringer. Som supplement er der produceret en vejledende video om anvendelsen af screeningsværktøjet KAMP, der giver grundejere mulighed for selv at undersøge vandforhold på deres ejendom.

Vejen Kommune har etableret et samarbejde med SDU (ClimatePol) i forhold med at fremdrift proces i klimaplanen.

Opmærksomhedspunkter

Indenfor fokusområdet Information er der i øjeblikket ikke nogen særlige opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere politisk handling.