Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Natur, miljø og affald Affald og genbrug Vejen Kommunes ordning for asbest- og eternitaffald

Vejen Kommunes ordning for asbest- og eternitaffald

Viste du, at du kan få afhentet dit asbest- og eternitaffald på din adresse? Følg trinene herunder, afhængigt af hvor mange ton du har, og så kommer vi og henter det hele hos dig. Husk, at der kan max være 1 ton i én bigbag.



Bemærk!

Vi oplever lige nu et stort pres på ordningen, hvilket kan medføre lidt længere ventetid på sagsbehandlingen end normalt. Det er en stor fordel, hvis du husker og anmelde dit asbest- og eternitaffald, sammen med din bestilling af bigbags. 

Er du i tvivl om den nye autorisationsordningen fra Arbejdstilsynet?
Læs mere om den nye autorisationsordning.

Hvor meget asbest- og eternitaffald har du?

Din bestilling vil blive behandlet af Vejen Kommune hurtigst muligt
Husk, at du først kan hente din bigbag når du har fået dit værdibevis
Har du mere end 1 ton, så skal du anmelde dit alt asbest- og eternitaffald. Til dette skal du bruge MitID

Vejledning til at anmelde dit asbest- og eternitaffald

Hvor anmelder jeg?


Du går ind på www.bygningsaffald.dk og opretter en bruger. Til dette skal du bruge dit MitID

Du vil modtage en bekræftelsesmail når din bruger er oprettet, med et link. 

Herefter kan du logge dig ind på www.bygningsaffald.dk, med dit MitID igen, og påbegynde din anmeldelse.

Du vælger den type af anmeldelse der hedder asbest.

Følg nu vejledningen herunder, den hjælper dig igennem alle trinene.


Hvordan anmelder jeg?

Inde i programmet kommer du igennem otte punkter. 

Se hvordan du udfylder de forskellige punkter herunder. 


1- Indtast stamoplysninger


Her indtaster du alle dine stamoplysninger. Er du i tvivl kan du altid slå din bolig op på www.boligejer.dk og finde oplysningerne.

Tryk næste for at gemme og komme videre til næste side.


2 - Anmelder, Bygherre og byggeledelse


Er det din bygning og dig der anmelder sætter du flueben i ”Bygherre er den samme som anmelder” og flueben i ”Byggeleder er den samme som anmelder”.

Anmelder du på vegne af en anden, så skal du indtaste virksomhedens/privatpersonens informationer.

Tryk næste for at gemme og komme videre til næste side


3 - Entreprenør og underentreprenør


Har du en entreprenør/håndværker til at udføre arbejdet for dig, så indtaster du deres information her.

Udfører du arbejdet selv, så springer du dette punkt over og klikker næste.


5 - Affaldsfraktioner


Det er her du anmelder dit eternit- og asbestaffald.

Modtageren vil altid være: Grindsted Deponi

Transportøren vil altid være: Vognmand Torben Bøgh


Tilpas ”Affaldstype” og ”Beskrivelse” så de passer til lige netop dit projekt. Indtast mængden.

Skriv gerne i ”Anmelder kommentar” hvilken bygning taget kommer fra fx ”garage”.

Tryk næste for at gemme og komme til næste side.


Se eksempel her:



6 - Støvende og støjende aktiviteter


Dette punkt er til hvis man river en bygning ned, da det støver og støjer.

Kryds ja i den første og nej i den sidste. Tryk næste for at gemme og komme til næste side.


7 - Modtageanlæggets registrering


Dette punkt er til det anlæg der modtager dit anmeldte affald. Dette punkt springer du over.

Tryk næste for at gemme og komme til næste side.


8 - Bemærkninger, dato, sagsnumre og vedhæftede bilag


Har du nogen bemærkninger skriver du dem i dette punkt, ellers trykker du næste for at gemme og komme videre til sidste side.


9 - Insend


Indsend din anmeldelse til Vejen Kommune og afvent behandling.

Du vil få svar fra Vejen Kommune på din mail.



Miriam Sørensen

Teknik & Miljø

Ring til os

Anitta Strømgaard Poulsen

Teknik & Miljø

Ring til os

Denne side er printet den 02-07-2024 17.30

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Husk at du først skal bestille afhentning når dine bigbags er pakket og klar

Information om henteordningen

  • Først skal du vurdere hvor meget asbest- og eternitaffald du har. Har du mere end 1 ton, så skal alt dit affald anmeldes. Følg trinene oven for.

  • Herefter går du ind og bestiller dine bigbags på Vejen Kommunes hjemmeside. Når du har bestilt dine bigbags, behandler Vejen Kommune dine bestilling (og din anmeldelse ved bestilling af mere end 1 bigbag).
    Bemærk at:
    Kvitteringen du får for din bestilling er ikke dit værdibevis
  • Når din bestilling (og anmeldelse) er behandlet, så får du et værdibevis. Dette tager du med til en af kommunens genbrugspladser, hvor du får udleveret dine bigbags.
    Bemærk at:
    Dine bigbags vil ikke blive udleveret uden værdibeviset.
    Der bliver ikke trukket nogen penge, før din bestilling den er behandlet af Vejen Kommune. 
    Skal du have mere end 1 bigbag, så vil din bestilling af bigbags ikke blive behandlet før du har anmeldt dit asbest- og eternitaffald.

  • Der vil være 2 forskellige bigbags at vælge imellem. Du behøver ikke i din bestilling at tage stilling til, hvilken type bigbags du ønsker. Det kan du oplyse ved afhentning på genbrugspladsen.

  • Når du har fyldt dine bigbags, skal du gå ind samme sted igen og bestille afhentning af dem. Så sørger vi for afhentning og aflevering til deponi.

Vejen Kommune behandler din bestilling mandag til fredag, indenfor normale åbningstider.

Bestillinger bliver ikke behandlet i weekenden, når rådhuset har lukket eller helligdage.

Der vil være 2 forskellige bigbags at vælge imellem. Du behøver ikke i din bestilling at tage stilling til, hvilken type bigbags du ønsker. Det kan du oplyse ved afhentning på genbrugspladsen.






  • at stammer eternit- og asbestaffaldet fra bygninger der anvendes erhvervsmæssigt, skal der betales som erhverv
  • at har du mere end 1 ton (1 bigbag), så skal du anmelde dit asbestaffald før du får udleveret dit værdibevis
  • at kvitteringen for dit køb ikke er dit værdibevis
  • at du skal medbringe værdibeviset for at få udleveret bigbags på genbrugspladsen
  • at stille dine bigbags ud til kørefast vej af hensyn til kranbilen
  • at én bigbag må indeholde op til 1 tons asbest – eller eternitaffald, hvilket svarer til cirka 50 tagplader
  • at bigbags ikke må overfyldes, men skal kunne lukkes forsvarligt
  • at du ikke vender dine bigbags på hovedet når du fylder dem
  • at bigbaggens 4 løfteøjne skal være frie, så kranføreren kan sætte en krog i hvert løfteøje i forbindelse med afhentning
  • at bigbags ikke vil blive afhentet ved overfyldning
  • at der kan gå op til 14 dage fra din bestilling af afhentning af bigbags er godkendt, til at de bliver afhentet af vognmanden

Læs mere om den nye ordning.

Læs mere om byggeaffald i Vejen Kommune

  • Pris for borgere: kr. 125 pr. bigbag
  • Pris for erhverv: kr. 1.555 pr. bigbag

Du kan stadig aflevere asbestaffald på genbrugspladserne. Vær dog opmærksom på, at her er kravene skærpet, idet der kun kan afleveres 50 kg. asbestaffald pr. dag (hvilket svarer til 2-3 tagplader).

Alt asbestaffald skal være dobbeltemballeret i klar plast. Dette gælder også hele tagplader.


Asbesthuset

Er du opmærksom på asbest?
Hvor findes der asbest?
Hvordan ser asbest ud?
Hvornår skal du være opmærksom på, at der måske kan være asbest?
Find svar og vejledninger her.

Asbest-huset.dk

Læs mere om

Miriam Sørensen

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Anitta Strømgaard Poulsen

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 02-07-2024 17.30

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600  Vejen