Ordning for asbest og eternitaffald
Få afhentet asbest- og eternitaffald
Viste du, at du kan få afhentet dit asbest- og eternitaffald på din adresse?
Følg trinene herunder, afhængigt af hvor mange ton du har, og så kommer vi og henter det hele hos dig.
Vejen Kommune behandler din bestilling mandag til fredag, indenfor normale åbningstider. Bestillinger bliver ikke behandlet i weekenden eller helligdage.
Husk, at der kan max være 1 ton i én bigbag.
Under 1 ton (1 bigbag)
Hvis du kun har en lille mængde asbest- og eternitaffald fra dit samlede projekt, så følger du de 2 trin herunder:
1. Bestil dine bigbags
Du kan bestille bigbags (sække) via linket nedenfor.
Når du har bestilt og betalt dine bigbags, får du et værdibevis, som du skal tage med til en af kommunens genbrugspladser, hvor du får udleveret dine bigbags. Dine bigbags vil ikke blive udleveret uden værdibeviset.
Der vil være 2 forskellige bigbags at vælge imellem. Du behøver ikke i din bestilling at tage stilling til, hvilken type bigbags du ønsker. Det kan du oplyse ved afhentning på genbrugspladsen.
2. Bestil afhentning af dine fyldte bigbags
Når du har fyldt dine bigbags, skal du gå ind samme sted igen og bestille afhentning af dem. Så sørger vi for afhentning og aflevering til deponi.
Over 1 ton (mere end 1 bigbag)
Følg de 3 trin herunder:
1. Anmeld dit asbest- og eternitaffald
Hvis du har mere end 1 bigbag, så skal du anmelde dit projekt til Vejen Kommune.
Brug denne vejledning når du anmelder
Det er lovpligtigt og sørger bl.a. for at der er sporbarhed i alt affaldet.
(Husk, at dette ikke er en bestilling af bigbags, det er først nede i punkt 2).
Anmeld dit asbestaffald her www.bygningsaffald.dk
2. Bestil dine bigbags
Du kan bestille bigbags (sække) via linket nedenfor.
Når du har bestilt og betalt dine bigbags, får du et værdibevis, som du skal tage med til en af kommunens genbrugspladser, hvor du får udleveret dine bigbags. Dine bigbags vil ikke blive udleveret uden værdibeviset.
Der vil være 2 forskellige bigbags at vælge imellem. Du behøver ikke i din bestilling at tage stilling til, hvilken type bigbags du ønsker. Det kan du oplyse ved afhentning på genbrugspladsen.
Bemærk, at har du mere end 1 bigbags, så vil du ikke få udleveret dit værdibevis til dine bigbags før du har anmeldt dit asbest- og eternitaffald (trin 1).
3. Bestil afhentning af dine fyldte bigbags
Når du har fyldt dine bigbags, skal du gå ind samme sted igen og bestille afhentning af dem. Så sørger vi for afhentning og aflevering til deponi.
Priser
- Pris for borgere: kr. 125 pr. bigbag
- Pris for erhverv: kr. 1.555 pr. bigbag
Vær opmærksom på
- at stammer eternit- og asbestaffaldet fra bygninger der anvendes erhvervsmæssigt, skal der betales som erhverv
- at har du mere end 1 ton (1 bigbag), så skal du anmelde dit asbestaffald før du får udleveret dit værdibevis
- at du skal medbringe værdibeviset for at få udleveret bigbags på genbrugspladsen
- at stille dine bigbags ud til kørefast vej af hensyn til kranbilen
- at én bigbag må indeholde op til 1 tons asbest – eller eternitaffald, hvilket svarer til cirka 50 tagplader
- at bigbags ikke må overfyldes, men skal kunne lukkes forsvarligt
- at bigbaggens 4 løfteøjne skal være frie, så kranføreren kan sætte en krog i hvert løfteøje i forbindelse med afhentning
- at bigbags ikke vil blive afhentet ved overfyldning
- at der kan gå op til 14 dage fra du bestiller afhentning af bigbags til det sker
Du kan læse mere om den nye ordning her i folderen
Læs mere om byggeaffald i Vejen Kommune
Aflevering af asbest på genbrugspladserne
Du kan stadig aflevere asbestaffald på genbrugspladserne. Vær dog opmærksom på, at her er kravene skærpet, idet der kun kan afleveres 50 kg. asbestaffald pr. dag (hvilket svarer til 2-3 tagplader).
Alt asbestaffald skal være dobbeltemballeret i klar plast. Dette gælder også hele tagplader.
Her kan du give konstruktiv feedback til redaktøren af denne side
Skriv en kommentar til siden.
Vi følger op på alle henvendelser, men husk at dette er feedback til denne side og hjemmesiden vejen.dk.
Bemærk, at følsomme og/eller fortrolige personoplysninger ikke må sendes via feedback, men i stedet skal sendes via Digital Post.