Ordning for asbest- og eternitaffald
Ventetid på bigbags til asbest
Genbrugspladsernes lager af bigbags er ved at være tømt. Grundet et enormt tryk på asbestordningen og et landsdækkende leveringsproblem af bigbags, må I væbne jer med tålmodighed.
Det betyder at:
- Har du fået godkendt din bestilling, kan du stadig afhente bigbags på genbrugspladsen – indtil lagerbeholdningen er tom.
- Bestillinger, der ligger til godkendelse, sagsbehandles løbende.
- Du kan stadig få afhentet dine fyldte bigbags. Bestil afhentning her: https://vejen.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/webshop.aspx
Har du allerede asbestplader eller andet asbestaffald liggende på paller, så sørg for, at det er dækket godt af. Du kan flytte asbestaffaldet i bigbags, når vi har dem på lager igen. De nye regler forhindrer ikke private borgere, der selv har nedtaget asbest i 2024, i også selv at pakke dem i bigbags – også efter 1. januar 2025. Den type arbejde er nemlig ikke omfattet af kravet om en autorisation.
Er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig til de nye
regler på asbestområdet fra det nye år?
Det er Arbejdstilsynet, der administrerer reglerne på området. Er du i
tvivl om hvordan du skal forholde dig ift. dit projekt, så læs mere her: https://at.dk/arbejdsmiljoe/asbest/
Bemærk!
Vi oplever lige nu et stort pres på ordningen, hvilket kan medføre længere ventetid på sagsbehandlingen end normalt. Det er en stor fordel, hvis du husker og anmelde dit asbest- og eternitaffald, sammen med din bestilling af bigbags.
Lukkedagene mellem jul og nytår gør, at de anmeldelser og bestillinger af bigbags, som vi modtager efter den 1. december, først kan behandles i det nye år.
Er du i tvivl om den nye autorisationsordningen fra Arbejdstilsynet?
Læs mere om den nye autorisationsordning.
Hvor meget asbest- og eternitaffald har du?
Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Information om henteordningen - Husk, at henteordning holder lukket mellem jul og nytår
- Først skal du vurdere hvor meget asbest- og eternitaffald du har. Har du mere end 1 ton, så skal alt dit affald anmeldes. Følg trinene oven for.
- Herefter kan du bestille dine bigbag. Find linket oven for. Når du har bestilt dine bigbags, behandler Vejen Kommune dine bestilling (og din anmeldelse ved bestilling af mere end 1 bigbag).
Bemærk at:
Kvitteringen du får for din bestilling er ikke dit værdibevis. - Når din bestilling (og anmeldelse) er behandlet, så får du et værdibevis. Dette tager du med til en af kommunens genbrugspladser, hvor du får udleveret dine bigbags.
Bemærk at:
Dine bigbags vil ikke blive udleveret uden værdibeviset.
Der bliver ikke trukket nogen penge, før din bestilling den er behandlet af Vejen Kommune.
Skal du have mere end 1 bigbag, så vil din bestilling af bigbags ikke blive behandlet før du har anmeldt dit asbest- og eternitaffald. - Der vil være 2 forskellige bigbags at vælge imellem. Du behøver ikke i din anmeldelse eller bestilling at tage stilling til, hvilken type bigbags du ønsker. Det kan du oplyse ved afhentning på genbrugspladsen.
- Når du har fyldt dine bigbags, skal du bestille afhentning af dem. Se linket oven for kaldet: "Jeg skal have bestilt afhentning". Så sørger vi for afhentning og aflevering til deponi.
Vejen Kommune behandler din bestilling mandag til fredag, indenfor normale åbningstider.
Bestillinger bliver ikke behandlet i weekenden, når rådhuset har lukket eller helligdage.
Der vil være 2 forskellige bigbags at vælge imellem. Du behøver ikke i din bestilling at tage stilling til, hvilken type bigbags du ønsker. Det kan du oplyse ved afhentning på genbrugspladsen.
- at stammer eternit- og asbestaffaldet fra bygninger der anvendes i forbindelse med aktivt erhverv, så skal der betales som erhverv
- at har du mere end 1 ton (1 bigbag), så skal du anmelde dit asbestaffald før du får udleveret dit værdibevis
- at kvitteringen for dit køb ikke er dit værdibevis
- at du skal medbringe værdibeviset for at få udleveret bigbags på genbrugspladsen
- at stille dine bigbags ud til kørefast vej af hensyn til kranbilen
- at der skal være minimum 8 meters frihøjde over dine bigbags, da vognmanden kommer med en kranvogn. Der må ikke være træer, lygtepæle eller andet over dine bigbags.
- at én bigbag må indeholde op til 1 tons asbest – eller eternitaffald, hvilket svarer til cirka 50 tagplader
- at bigbags ikke må overfyldes, men skal kunne lukkes forsvarligt
- at du ikke vender dine bigbags på hovedet når du fylder dem
- at bigbaggens 4 løfteøjne skal være frie, så kranføreren kan sætte en krog i hvert løfteøje i forbindelse med afhentning
- at bigbags ikke vil blive afhentet ved overfyldning
- at der kan gå op til 14 dage fra din bestilling af afhentning af bigbags er godkendt, til at de bliver afhentet af vognmanden
- at du ikke kan anvende "Affaldsappen" til at anmelde og bestille bigbags - din bestilling vil ikke gå igennem her desværre.
- Pris for borgere: kr. 125 pr. bigbag
- Pris for erhverv: kr. 100 pr. bigbag ekskl. moms og kr. 1.455 for afhentning pr. bigbag ekskl. moms, dvs kr. 1.555 samlet pr. bigbag.
- Pris for forgæves kørsel: kr. 500 pr. forgæves kørsel (momsfrit)
Du kan stadig aflevere asbestaffald på genbrugspladserne. Vær dog opmærksom på, at her er kravene skærpet, idet der kun kan afleveres 50 kg. asbestaffald pr. dag (hvilket svarer til 2-3 tagplader).
Alt asbestaffald skal være dobbeltemballeret i klar plast. Dette gælder også hele tagplader.
Er du i gang med en mere omfattende renovering eller nedrivning, som også producerer andet byggeaffald, så skal du huske at alt dit byggeaffald det skal anmeldes. Dette vil sige, at hvis det drejer sig om mere end blot udskiftning af et tag, eller eks. renovering af klinker i et badeværelse.
I dette tilfælde, så skal du anmelde hele dit samlede projekt inde på www.bygningsaffald.dk. Husk, at dette skal gøres 14 dage inden du ønsker at påbegynde arbejdet. Dette er lovpligtigt.
Så skal du også være opmærksom på om dit projekt skal screenes, om der skal laves en bygningskortlægning og om du skal søge nedrivningstilladelse. Se her hvordan du håndterer alt dit bygge- og anlægsaffald.
- Fortsætter Vejen Kommunes asbesthenteordning efter 1. januar 2025?
Ja – asbesthenteordningen fortsætter uændret. Du vil fortsat kunne købes bigbags til asbest- og eternit affald, både som privat person og som erhverv.
- Må jeg som ejer efter 1. januar 2025 selv nedtage asbesttag?
Nej – fra 1. januar 2025 skal virksomheder være autoriseret for at nedrive asbestholdige materiale. Dvs. indtil 31. december 2024 må du selv nedrive asbestholdige materiale.
- Gælder Vejen Kommunes asbesthenteordningen kun for asbesttagplader?
Nej - ordningen kan bruges til alle asbestholdige materialer. Der kan være asbest mange steder i ældre huse fx i klæben bag på klinker. På www.asbest-huset.dk kan du se hvor der kan findes asbest i dit hus.
- Skal man som ejer selv sørge for at få rettet sine BBR-oplysninger når man fx har skiftet tag på sin bygning?
Ja - ejer kan på www.bbr.dk logge ind med MITID, fremsøge adressen og rette sine BBR-oplysninger.
Man kan også få hjælp ved at sende Digital Post til os, hvor man skriver hvad der skal rettes.Send Digital Post til affaldsordning (som borger)
Send Digital Post til affaldsordning (som virksomhed)
Asbesthuset
Er du opmærksom på asbest?
Hvor findes der asbest?
Hvordan ser asbest ud?
Hvornår skal du være opmærksom på, at der måske kan være asbest?
Find svar og vejledninger her.
Læs mere om
Anitta Strømgaard Poulsen
Teknik & Miljø
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Miriam Sørensen
Teknik & Miljø
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.