Batterier
Sådan sorterer du dine batterier
Generelt skal brugte batterier afleveres som farligt affald. Litiumbatterier – som findes i alt fra fjernbetjeninger til elcykler og mobiltelefoner – kan være meget brandfarlige, især hvis de er beskadigede, overophedes eller opbevares forkert. Du kan se på batteriet eller dets indpakning, om det indeholder litium.
Følg nedenstående anbefalinger om opbevaring og bortskaffelse af batterier.
- Opbevar batterierne i den emballage det er leveret i indtil de skal bruges
- Opbevar batterier køligt, tørt og væk fra brandbare materialer
- Undgå opbevaring i metalbeholdere, da det kan føre til kortslutning
- Brug brandsikre beholdere til større mængder batterier
- Smid aldrig batterier i skraldespanden – de skal afleveres som farligt affald
- Beskadigede batterier skal straks isoleres og afleveres korrekt
- Oplad aldrig batterier, der er synligt beskadigede eller har været afladet i lang tid
- Brugte batterier skal afleveres som farligt affald. Hvis du har større mængder, skal du opbevare dem, så de ikke kan røre direkte ved hinanden, separer få stykker i plastposer eller pak dem ind i papir. Det vigtigste er, at de ikke får direkte kontakt med hinanden, da dette kan starte selvantændelse
- Bland aldrig forskellige batterityper – det kan føre til kemiske reaktioner
- Brugte batterier skal afleveres som farligt affald. Hvis du har større mængder, skal du opbevare dem, så de ikke kan røre direkte ved hinanden, separer få stykker i plastposer eller pak dem ind i papir. Det vigtigste er, at de ikke får direkte kontakt med hinanden, da dette kan starte selvantændelse
- Bland aldrig forskellige batterityper – det kan føre til kemiske reaktioner
Når du afleverer elektronik eller jern og metal med batterier på genbrugspladsen, er det vigtigt, at du tager batterierne ud af dine ting, inden du lægger dem i containeren.
Det gælder for eksempel elcykler, elløbehjul, elværktøj, legetøj med mere. Især litiumbatterier – der blandt andet findes på elcykler – kan ved forkert sortering være brandfarlige og har allerede resulteret i flere brande, når det komprimeres i en container eller skraldebil.
Hjælp os med at mindske risikoen for brand og sorter dine batterier som farligt affald. Spørg en genbrugsvejleder til råds, hvis du er i tvivl om, hvor batterierne skal afleveres.
May-Britt Heissel Skov
Teknik & Miljø
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.