Ressourceteamet
Ressourceteamet yder særlig støtte til børn i alderen 0-6 år i Vejen Kommunes dagtilbud.
Støtten er målrettet børn, der har brug for en ekstra indsats for at trives og udvikle sig.
Ressourceteamet arbejder med det enkelte barn i tæt samarbejde med det øvrige personale, så barnet inkluderes bedst muligt i dagtilbuddet og får gode relationer med de øvrige børn.
Ressourceteamet består af 8 pædagoger med specialviden om børn med særlige behov.
Ressourceteamet tilbyder specialpædagogisk bistand i form af bl.a.:
- Individindsatser i grupper/fællesskaber.
- Vejledning og sparring om den særlige indsats til forældre og dagtilbud.
- Praksisnær støtte så dagtilbuddet selv bliver i stand til at løse den specialpædagogiske opgave.
- Observationer med henblik på at understøtte og udvikle eksisterende læringsmiljøer omkring barnet eller en børnegruppe for at skabe de bedste muligheder for børns udvikling.
Det er barnets dagtilbud, der kan ansøge om støtte fra ressourceteamet.
Ansøgningen sker altid i samarbejde med forældrene.
Ansøgningen behandles af et centralt visitationsudvalg, som kan tildele ressourcer til et dagtilbud for bedst at kunne imødekomme en særlig opgave.
Ressourcetimer tildeles i en tidsafgrænset periode.
Lis Noer
Børn, PPU & Sundhedspleje
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.