---
title: "Demens"
date: "2026-03-12"
created: "2024-03-05"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Ældre og handicap](https://vejen.dk/borger/aeldre-og-handicap)

                    [Forebyggelse og rehabilitering](https://vejen.dk/borger/aeldre-og-handicap/forebyggelse-og-rehabilitering)

                [Demens](https://vejen.dk/borger/aeldre-og-handicap/forebyggelse-og-rehabilitering/demens)

# Demens

## Tilbud i Vejen Kommune

Støtte og vejledning via demensfagligt team.

- Hjemmebesøg
- Opfølgning og hjælp til udredning
- Råd, vejledning og støtte i forhold til demenssygdomme
- Informationer om kommunens tilbud

[Demensstrategi for Vejen Kommune](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Ældre og handicap/Rehabilitering/Demensstrategi-2020--6828-.pdf "Demensstrategi")

## Demensugen 2026

Demensfagligt team i Vejen Kommune inviterer, i uge 19, til arrangementer for borgere med demens, deres pårørende og andre, der måtte have interesse.

[Læs mere om Demensugen 2026](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/d47e6f92-72ec-432c-89cf-4a87b4582e78 "Læs mere om Demensugen 2026")

## Læs mere om demens

###

                                    Aftenmøder for ægtefæller, der stadig er på arbejdsmarkedet

Har du en ægtefælle med demens og er du stadig på arbejdsmarkedet?

Demensfagligt team i Vejen Kommune afholder nu to aftenmøder med følgende indhold:

**Livet med demens – viden og hverdagsstrategier**

- Erfaringsudveksling og fælles refleksion

**Livet med demens – omsorg, behov og egenomsorg**

- Erfaringsudveksling og fælles refleksion

#### Tidspunkt

Onsdag den 23. og onsdag den 30. september 2026.
Begge dage fra 18.30-20.30

#### Sted

Møderne afholdes på:

Områdekontoret i Rødding
Mødelokale M1
Østergade 28
6630 Rødding

#### Nærmere info og tilmelding

 ****

Tilmelding er nødvendig.

De to aftenmøder er sammenhængende, så tilmelding er til begge datoer.

[Send Digital Post til demensfagligt team](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/a4d7cd92-08f4-4d63-9354-7020bf220b21/ "Send Digital Post om Demens") eller ring på 51 66 83 48.

###

                                    Kursus for dig som har en forælder med demens

Demensfagligt Team i Vejen Kommune afholder kursus for voksne børn, som har en forælder med demens.

Kurset henvender sig til dig, der enten selv er bosiddende i Vejen Kommune eller har en forælder i Vejen Kommune.

Kurset starter onsdag den 23. september 2026 og herefter hver onsdag frem til den 18. november 2026 - kl. 16.00 – 18.00. (I uge 42 er der ikke kursus). I alt 8 gange hvor vi bl.a. vil beskæftige os med emner som:

- Langtidsholdbar og robust pårørende
- Sorg
- Følelsesdilemmaer
- Jura
- Etik
- Samvær og kommunikation med demensramte.

Kurset afholdes på områdekontoret i Rødding, Østergade 28, i mødelokale M1.

**Tilmelding er nødvendig.**

#### Nærmere info og tilmelding

[Send Digital Post til demensfagligt team](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/a4d7cd92-08f4-4d63-9354-7020bf220b21/ "Send Digital Post om Demens") eller ring på 51 66 83 48.

###

                                    Kursus for dig som har en ægtefælle/samlever med demens

Demensfagligt team i Vejen Kommune afholder kursus for dig, som har en ægtefælle/samlever med demens.

Kurset **starter onsdag d. 18.02.2026 kl. 14.00-16.00** og
herefter hver onsdag frem til og med **onsdag d. 15.04.2026**. Vi mødes ikke
i uge 14. **I alt 8 gange.**

Vi vil bl.a. beskæftige os med emner som

- Langtidsholdbar og
     robust pårørende
- Sorg og følelser
- Jura og etiske dilemmaer
- Viden om demens

Kurset afholdes på **områdekontoret i Rødding, Østergade28, 6630 Rødding**, **lokale M1**

**Tilmelding er nødvendig.**

#### Nærmere info og tilmelding

[Send Digital Post til demensfagligt team](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/a4d7cd92-08f4-4d63-9354-7020bf220b21/ "Send Digital Post til demensfagligt team via borger.dk") eller ring på 51 66 83 48.

###

                                    Åbne arrangementer

Demensfagligt team afholder åbne arrangementer med relevante oplægsholdere, som kan være med til at give viden om forskellige aspekter af demenssygdomme og de udfordringer sygdommen kan føre med sig.

Arrangementerne er for alle interesserede, uden deltagerbetaling og (ofte) uden tilmelding.

#### Demensugen 2026

I uge 19 inviterer vi til arrangementer for borgere med demens, deres pårørende og andre, der måtte have interesse.

[Læs mere om Demensugen 2026](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/d47e6f92-72ec-432c-89cf-4a87b4582e78 "Læs mere om Demensugen 2026")

###

                                    Viden om demens

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstegn, der skyldes lidelser i hjernen. Demens betyder at hjernen bliver svækket.

#### 10 tegn på demenssygdom

Alzheimerforeningen har lavet en liste over de 10 mest almindelige advarselssignaler ved begyndende demens:

1. Svækket hukommelse
2. Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver
3. Problemer med sproget
4. Manglende orientering i forhold til tid og sted
5. Dårlig eller nedsat dømmekraft
6. Problemer med at tænke abstrakt
7. Forlægger ting
8. Forandringer i humør og adfærd
9. Ændringer i personligheden
10. Mangel på initiativ

Relevante links:

- [www.alzheimer.dk](https://www.alzheimer.dk/ "www.alzheimer.dk")
- [www.hjerneforum.dk](https://www.hjerneforum.dk/ "www.hjerneforum.dk")
- [www.psykiatrifonden.dk](https://www.psykiatrifonden.dk/ "www.psykiatrifonden.dk")
- [www.netdoktor.dk](https://www.netdoktor.dk/ "www.netdoktor.dk")
- [videnscenterfordemens.dk](https://videnscenterfordemens.dk/da "videnscenterfordemens.dk")

#### Korrekt diagnose

Ofte kan det være de pårørende eller en nær bekendt, der får mistanke om udviklingen af demens.

Hvis man oplever, at man selv eller ens nærmeste har symptomer, der tyder på demens, er det vigtigt at gå til lægen med sin mistanke. Det er en god idé at tage et familiemedlem eller nær bekendt med til samtalen hos lægen. De kan ofte bidrage med oplysninger, som man ikke selv er opmærksom på.

Problemer med hukommelsen skyldes ikke altid en begyndende demenssygdom. Tilstande som depression, konfusion (forvirringstilstand), stress, stor alkoholindtagelse, infektion og bivirkninger af visse typer medicin kan give demenslignende symptomer. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt med det samme og få stillet den rigtige diagnose, så man kan få den korrekte behandling.

###

                                    Seniorklub

Seniorklubberne er et tilbud til hjemmeboende borgere med demensdiagnose eller langvarige demenslignende symptomer, som har behov for stimulering, struktur og omsorg. Tilbuddet kan være med til at give en god hverdag for borgeren med demens og aflastning for dennes pårørende. Seniorklubberne findes fire steder i Vejen Kommune.

Det er Vejen Kommunes demenskonsulenter, der visiterer til Seniorklubberne.

Seniorklub Kærdalen
Bakkevej 26, 6600 Vejen
Telefonnummer: 29 12 73 89
Åbningstider: Tirsdag – torsdag kl. 9.30-16.00, fredag kl. 9-30-15.30

Seniorklub Liljen
Blomsterengen 42, 6670 Holsted
Telefonnummer: 79 96 56 80, alle hverdage fra kl. 7.00
Åbningstider: Mandag, onsdag og torsdag kl. 9.30-16.00

Seniorklub Magnolien
Magnolievej 28, 6650 Brørup
Telefonnummer: 79 96 69 25
Åbningstider: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.30-16.00

Seniorklub Skodborg
Skodborg Nørregade 6, 6630 Rødding
Telefonnummer: 30 17 04 45
Åbningstider: mandag og torsdag kl. 9.30 - 16.00

#### Formålet med seniorklubben

- At give den demensramte et kvalificeret omsorgstilbud, tilpasset den enkeltes behov, evner, vaner, interesser og sygdom.
- At tilbyde samvær i et anerkendende og trygt miljø
- At yde støtte/aflastning til pårørende eller andre omsorgsgivere

#### Antal pladser

Seniorklubben har maks. 8 pladser dagligt.

#### Betaling

Der er afregning via pensionskontoret for kørsel og forplejning. Borgeren betaler derudover for materialer, arrangementer og udflugter.

#### Prisliste

Pris pr. tilbud pr. gang: 99 kr. fordelt på 44 kr. for kørsel tur/retur og 55 kr. til forplejning (2023).

#### Kørsel og forplejning

Dette koordineres og bestilles af Seniorklubben.

#### Afbud

Afbud skal meldes til Seniorklubben – gerne i så god tid som muligt af hensyn til planlægningen.

Der er egenbetaling for forplejning, hvis afbud sker senere end 3 dage før. Der er egenbetaling for kørsel, hvis afbud sker senere end dagen før.

Ved sygdom på dagen kan du fritages for betaling for forplejning og kørsel, hvis du ringer om morgenen.

###

                                    Aflastning

#### Nattilbud

Nattilbud kan tilgodese de borgere, hvor der er specifikt behov for nataflastning. Det kan give pårørende mulighed for aflastning en nat om ugen ved meget urolige borgere, hvorved der kommer mere overskud til at klare hverdagen.

Nattilbud er placeret på Plejecenter Kærdalen i Vejen.

#### Ferieophold

Ferieophold kan tilbydes 4 gange pr. halvår, hvis ægtefælle/ samlever har brug for aflastning eller skal ud at rejse, og den svækkede borger ikke kan være alene hjemme.

Ferieboligen er placeret på Plejecenter Enghaven i Rødding.

###

                                    Boliger til demensramte

På alle kommunens plejecentre uddannes aktivitets- og plejepersonale, så de har kendskab til demenssygdom og den indvirkning sygdommen kan have på den enkelte. På de fire plejecentre i Vejen, Brørup, Holsted og Rødding findes der specialafsnit, hvor alt personale er klædt på til opgaven omkring borgere med demens, som, pga. specifikke symptomer, har særlige behov.

Kommunen har specialafsnit følgende steder:

- Enghuset på plejecenter Enghaven i Rødding,
- Solsikken og Mælkebøtten på plejecenter Kærdalen i Vejen,
- Margueritten på plejecenter Blomsterengen i Holsted,
- Anemonen på plejecenter Lundtoft i Brørup.

###

                                    GPS til demensramte

Vejen Kommune råder over et antal GPS-enheder til demensramte borgere.

Formålet er at øge borgerens personlige frihed og tryghed ved at bevæge sig rundt udendørs trods orienteringsproblemer samt at sikre, at borgeren kan blive sporet og få hjælp i en nødsituation.

GPS-enhederne bevilges af demenskonsulenterne efter en konkret individuel vurdering ud fra en samtale med den demensramte borger og de pårørende.

Før udlevering af GPS skal der foreligge en demensdiagnose eller dokumentation for langvarige demenslignende symptomer.

###

                                    Klub til dig med demens i tidlig stadie

Klub for personer med demens, som er tidligt i demensforløbet

Demens kan have indflydelse på din hverdag.

Vi vil gerne række hånden ud med et tilbud til dig i den tidlige fase af sygdommen. Klubben er et fristed, hvor du kan mødes med ligestillede du kan tale og lave aktiviteter med. Her er der tryghed, inspiration og rummelighed; en afslappet atmosfære, hvor du kan være dig selv!

#### Hvem er klubben for?

Du er tidlig i dit demensforløb

Du kan gå en lang tur uden problemer

Du kan deltage i aktiviteter ud af huset

Du kan deltage socialt og i gruppesammenhæng

Du er selvhjulpen ifht påklædning, toiletbesøg, medicin m.m.

Du kan selv komme til og fra klubben eller ved hjælp af pårørende

#### Aktiviteter

Vi vælger i fællesskab, hvilke aktiviteter vi laver.

Værterne vil bl.a. byde ind med aktiviteter, der udfordrer hjernen.

#### Hvor og tidspunkt

Lundtoft: Onsdage kl. 9.30-12.30

Magnolievej 28, 6650 Brørup

#### Pris

20 kr. pr. gang til kaffe og lidt godt til ganen. Derudover egenbetaling for materialer og udflugter osv.

#### Øvrigt

Der vil max. være 8 i klubben foruden de 2 værter.

#### Tilmelding

Har du spørgsmål vedr. klubben eller vil du gerne deltage, er du velkommen til at kontakte vært

Majbritt Dam, tlf. 30 71 04 41

Du kan også kontakte din demenskonsulent.

###

                                    Sved på panden

Det er påvist, at fysisk aktivitet og træning kan have stor betydning for fysisk funktion og evnen til at udføre dagligdags aktiviteter. Det er derfor en god idé at holde sig i form.

Det er påvist, at
fysisk aktivitet og træning kan have stor betydning for fysisk funktion og
evnen til at udføre dagligdags aktiviteter. Det er derfor en god idé at holde
sig i form.

Borgere med lettere
hukommelsesproblemer har mulighed for at benytte sig af et visiteret
motionstilbud. Formålet er at få sved på panden i et varmt fællesskab. Motionstilbuddet varer
12 uger (24 træningsgange).
Det er vigtigt at du prioriterer træningen for at opnå den bedste effekt. Efter træning
vil der være hyggeligt samvær over en kop kaffe.

Forudsætninger for
at du som borger kan deltage er

- At du er visiteret af en demenskonsulent
- At du kan være fysisk aktiv i holdtræning i 1 time
- At du er uafhængig af ganghjælpemiddel under træning
- At du deltager 2 gange ugentligt for at opnå effekt af træningen

Vi mødes på
Områdecenter Kærdalen hver mandag og torsdag fra kl.
13.30 til kl.
15.30

###

                                    Livshistorie

En livshistorie er et dokument som borgeren eller en pårørende udarbejder. Livshistorien skaber kontakt, støtter hukommelsen, styrker identiteten og kan være med til at øge livskvaliteten. Livshistorien er derfor vigtig som udgangspunkt for omsorg og samvær.

Et plejetestamente giver personen med demens mulighed for at få indflydelse på sit eget liv i fremtiden ved i god til at udtrykke sine ønsker til den fremtidige omsorg, pleje og boligsituation.

###

                                    Samarbejde med frivillige

I samarbejde med frivillige organisationer og foreninger kan demenskonsulenterne hjælpe med at henvise til f.eks.

- Besøgsvenner eller aflastning i hjemmet
- Glad Motion
- Fodbold med hensyn

Alle kommunalt ansatte har tavshedspligt. Tavshedspligten indskærpes også overfor frivillige, hvor kontakten er etableret gennem demenskonsulenterne.

###

                                    Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan
sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister
evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige
forhold. Du vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde.

Læs mere om fremtidsfuldmagt på [borger.dk](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/fuldmagter/fremtidsfuldmagt "borger.dk")

## Politikker - Ældre- og rehabiliteringsområdet

[Værdighedspolitik for ældreplejen](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Ældre og handicap/Politikker/Værdighedspolitik-for-ældreplejen-i-Vejen-Kommune---2022.pdf "Værdighedspolitik for ældreplejen")

[Demensstrategi 2020-2025](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Ældre og handicap/Rehabilitering/Demensstrategi-2020--6828-.pdf "Demensstrategi 2020-2025")

[Pårørendepolitik for ældreområdet](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Ældre og handicap/Politikker/paaroerendepolitik-for-aeldreomraadet.pdf "Pårørendepolitik for ældreområdet")

[Tilsynspolitik for ældreområdet](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Ældre og handicap/Politikker/Tilsynspolitik---Ældre---Rehabilitering---2026.pdf "Tilsynspolitik for ældreområdet")

[Strategi for forebyggelse og rehabilitering 2024](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Ældre og handicap/Politikker/Strategi-for-forebyggelse-og-rehabilitering---2024.pdf "Strategi for forebyggelse og rehabilitering 2024")

[Strategi for plejecentre i Vejen-Kommune 2024](https://vejen.dk/p/Dokumenter Vejen/Borger/Ældre og handicap/Politikker/Strategi-for-plejecentre-i-Vejen-Kommune---2024.pdf "Strategi for plejecentre i Vejen-Kommune 2024")

## Kontakt

Kontakt vores demenskonsulenter, hvis du har spørgsmål.

[Se kontaktoplysninger til vores demenskonsulenter](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/56181599-9645-438d-a6d9-b35181e2bf91 "Se kontaktoplysninger til vores demenskonsulenter")
