Stationsbyernes 150-års jubilæum

Stationsbyerne fylder 150 år - historien kort

Jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg blev anlagt i 1874 – efter nederlaget i 1864 blev Esbjerg Havn anlagt som ny eksporthavn. Jernbanen kom til at gå gennem den nuværende Vejen Kommune syd for de eksisterende landsbyer Vejen, Eskelund og Holsted. Det betød, at stationsbyerne Holsted, Brørup og Vejen opstod.

Du kan læse mere om stationsbyerne Vejen, Brørup og Holsted på HistorieVejen.dk.

Overordnet program for markeringen

Pop-up udstilling om stationsbyerne

Vejen Lokalarkiv og Museet Sønderskov laver en udstilling om Vejen, herunder jernbanens historie og hvad en stationsby er. Den del af udstillingen, der har med jernbaner og stationsbyer at gøre udstilles efterfølgende i Brørup og Holsted.

Primo maj til ultimo juli: Udstilles i Vejen på Banegården, Rådhuspladsen og Nørre Torv
Undervejs i udstillingsperioden arrangeres en byvandring i Vejen, som Vejen Lokalarkiv står for

Primo juli til ultimo august: Udstilles i Brørup på Torvet, Nørregade/Torvegade
Undervejs i udstillingsperioden arrangeres en byvandring i Brørup, som Historisk Arkiv for Brørup og Omegn samt Brørup Udviklingsråd står for

Ultimo august til primo oktober: Udstilles i Holsted ved siden af Holsted Station
Der laves en virtuel byvandring i uge 40, som Holsted Lokalhistoriske Arkiv samt Holsted Lokalråd står for

Foredrag og teater

12. september: Foredrag v/Peter Dragsbo om jernbanens betydning for de tre stationsbyer Vejen, Brørup og Holsted, på Museet Sønderskov, arrangeret af Museumsforeningen Sønderskov

29. oktober: Stort anlagt egnsteaterstykke om blandt andet stationsbyerne, Vejen Kunstmuseum (der har 100-års jubilæum) og meget andet lokal kulturarv. Der er en offentlig forestilling den 29. oktober (skolebørn inviteres 29. og 30. oktober). Arrangeret af Vejen Kunstmuseum og Studio 73

Arrangementer i uge 40

Der laves en række arrangementer i uge 40, da 3. oktober er selve jubilæumsdagen.

5. oktober: Motionsevent - løb langs jernbanen fra Vejen, gennem Brørup til Holsted, arrangeret af Bevægelse på tværs

Uge 40: Lokal udstilling om stationsbyen Vejen i stationsbygningen i Vejen, arrangeret af Vejen Lokalarkiv

Uge 40: Lokal udstilling om stationsbyen Holsted i stationsbygningen i Holsted, arrangeret af Holsted Lokalhistoriske Arkiv og Holsted Lokalråd

Uge 40: Lokal udstilling om stationsbyen Brørup i Brørup Bio, arrangeret af Historisk Arkiv for Brørup og Omegn, Brørup Udviklingsråd og Museet Sønderskov

Har du et arrangement om stationsbyerne, der skal med i programmet?

Så ring til Charlotte Thomsen på 23 74 88 26 og hør, hvad du skal gøre.