Skip til hoved indholdet

Principper

Vejen Kommunes offentlige transport fastlægges i sammenhæng med og supplerer den regionale buskørsel.

Vejen Kommunes kollektive trafik består af skolebusruter, fælleskommunale uddannelsesbusruter samt Flextrafik.

Vejen Kommunes kollektive trafik har til formål at:

  • Sikre alle skoleelever jf. afstandskriterierne i Folkeskoleloves §26 maksimalt 60 minutters daglig kørsel for 0.-6. klasses elever
  • Sikre alle elever transport til ungdomsuddannelse samt 10. klasse i Vejen by
  • Sikre alle elever transport til én uddannelsesinstitution med de gymnasiale uddannelser HHX, HTX og STX (info: handelsskole, teknisk skole samt gymnasium)
  • Sikre alle elever på en ungdomsuddannelse transport i form af FlexUng, når rutekørsel ikke køres (info: visiteret ordning som kræver månedskort)
  • Sikre alle borgere mulighed for transport i form af Flextur samt Plustur

Vejen Kommunes kollektive trafik er åben for alle og tilbydes følgende dage:

  • Skolebusser kører på skoledage, og skolernes ringetider er tilpasset busserne
  • Flextrafik herunder Flextur, FlexUng samt Plustur kører alle dage i henhold til Sydtrafiks retningslinjer

Der tilbydes ikke rutekørsel om aftenen, i weekender samt folkeskolernes ferier, hvor der til gengæld er mulighed for at benytte Flextur samt Plustur.

Der skal løbende være fokus på:

  • Udbredelse af kendskab til Kommunes kollektive trafik, så der sker en løbende forventningsafstemning
  • Om enkelte afgrænsede geografiske områder kan have gavn af yderligere kørsel
  • Nye alternative transportformer inden for rutekørsel, telekørsel, Flextur, bilisme osv.

Susanne Jørgensen

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 25-07-2024 14.06

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600  Vejen