Skip til hoved indholdet

Personligt tillæg

Du kan søge om at få et personligt tillæg, hvis du er pensionist og særligt vanskeligt stillet økonomisk.

Ansøgning om personligt tillæg

Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.

Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, sociale pension og alle andre indtægter.

Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.

Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som efter kommunens vurdering er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling, diætkost og forhøjede el- og varmeudgifter, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.

Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp.

Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

Du kan søge andre tillæg ud over det personlige tillæg. Fx:

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Borgerservice

Sekretariat & Borgerservice

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 04-10-2024 16.39

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600  Vejen