Hvis jeg vil etablere en bro/overkørsel over et vandløb?

Hvornår kræves godkendelse?

Broer og overkørsler betragtes som private bygværker. De udgør en del af vandløbet og er omfattet
af vandløbslovens bestemmelser.

Enhver nybygning eller ændring af eksisterende broer og overkørsler ved vandløb skal godkendes af
vandløbsmyndigheden før de bygges eller ændres. Det betyder, at lodsejeren/bygherren først skal udarbejde et projektforslag, som sendes til vandløbsmyndigheden.

Vandløbsmyndigheden skal herefter gennemgå projektforslaget for at vurdere dets betydning for vandløbets afstrømning og miljø. Denne vurdering er udgangspunkt for om der gives tilladelse eller afslag.

En tilladelse vil indeholde en række krav om blandt andet udførelsen af projektet, sikring af afstrømningen og vandløbets biologi, tidsfrister, økonomi og fremtidig vedligeholdelse af bygværket.
Anlægsarbejdet må ikke sættes i gang, før der er givet en skriftlig godkendelse, og før berørte parter har haft mulighed for at klage.

Hvilke generelle krav stiller vandløbsmyndigheden til etablering eller ændring af broer og overkørsler?

Gennemløbet skal være så stort, at vandløbets vand kan strømme uhindret gennem bygværket, så stuvning undgås. Det gælder også ved store vinterafstrømninger.

Anlægsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med det af vandløbsmyndighedens godkendte projekt. Såfremt der skal ske ændringer, skal disse aftales med vandløbsmyndigheden inden ændringerne udføres.

Lodsejeren/bygherren skal sørge for at jord og sand ikke skrider ned i vandløbet. Det gælder både under anlægsarbejdet og til enhver tid derefter.

Lodsejeren/bygherren ejer bygværket. Det gælder både ved offentlige og private vandløb. Normalt vil lodsejer/bygherre få pålagt enhver fremtidig vedligeholdelse af bygværket. Bygværket må på intet tidspunkt gennem året virke som spærring for vandløbets smådyr og fisk. Det må heller ikke hindre opfyldelse af vandløbets miljømål eller regulativets bestemmelser for tilladt sejlads.

Broer: Hvilke krav stiller vandløbsmyndigheden oftest til bygning og ændring?

Broen skal udformes, så vandløbets vand kan fortsætte uhindret under broen. Vandet må aldrig kunne nå  op til undersiden af broens dæk. Broens fundament eller støttepiller skal placeres uden for vandløbets  profil, som udgangspunkt mindst ½ meter fra øverste vandløbskant.

Broer bør ikke have fast bund. Hvis broen skal have en fast betonbund, skal den ligge så dybt, at der kan etableres en ny sten/grusbund over betonbunden med en tykkelse på mindst 30 cm. En fast bund må aldrig danne en tærskel i vandløbet. For offentlige vandløb skal den nye bund overholde den i regulativet fastsatte bundkote.

Indløb og udløb skal være udformet, så også store vandføringer kan passere uhindret uden at der dannes strømhvirvel i vandet og uden at der sker erosion i brinkerne og bunden omkring broen. Broens åbning (sluget) skal være så stor, at der aldrig vil kunne ske stuvninger.

Anvendes træ til broens konstruktion skal dette være ubehandlet eller træ mærket med NTR-klasse A, der er godkendt til kontakt med jord eller ferskvand.

Røroverkørsler: Hvilke krav stiller vandløbsmyndigheden oftest til bygning og ændring?

Røret skal centreres omkring vandløbets midte, så vandet kan løbe uhindret. Røret skal ligge helt vandret og nedgraves med 1/3 - 1/4 af rørets indvendige diameter under vandløbets bund for at sikre  faunapassage. Den nye bund gennem røret skal etableres med sten/grus og skal være en lige fortsættelse af den eksisterende bund uden nogen former for indsnævringer eller niveauforskelle.

Man kan ikke angive en fast diameter for røret, da både det opstrømsliggende oplands størrelse, udnyttelsen af de opstrømsliggede arealer og vandløbets fald er afgørende for rørets størrelse. Jo mere vand, der kan komme pr. tidsenhed og jo ringere fald, desto større skal rørets diameter være.

Vandløbets sider og bund umiddelbart opstrøms og nedstrøms bygværket skal sikres mod erosion ved udlægning af sten.