Ung Vejen

Vi gør det sammen!

Se Oplysning om deling af oplysninger

I Vejen Kommunes kommunale ungeindsats, UngVejen, tager vi altid udgangspunkt i den unges resurser, kompetencer og ejerskab til egen fremtid. Vores unge skal lykkedes gennem en sammenhængende indsats, hvor er positive og forpligtende relationer. Altid med og mellem de unge, og den unges nærmeste netværk. Vi har fokus på styrker og kompetencer og tager altid udgangspunkt i ressourcer og kompetencer i fællesskabet, hos den unge, familien og netværket. Vi har en indsats, hvor den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans.

UngVejen foretager en samlet afvejning af mulige tilbud, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse. Vores indsats bygger på vores frugtbare samarbejde på Basen Vejen Ungecenter, med kommunes grundskoler, UngVejen er garant for, at vores unge i aldersgruppen fra 14 – 25 år, den unges forældre og netværk møder kommunen som én samlet indgang på tværs af organisering.

I UngVejen er det den unges uddannelsesplan, som er omdrejningspunkt for den sammenhængende indsats. Vi har i vores eksisterende organisering og i det fantastiske ungemiljø på Ungecentret Basen, et center og omdrejningspunkt for vores organisering af en sammenhængende ungeindsats, UngVejen.

Den fysiske samling af væsentlige samarbejdspartnere på Basen, Vejen Ungecenter, og vores erfaringer med samarbejde mellem folkeskolerne, Ungdomsskolen, Vejledning Vejen, Familie, Handicap & Socialpsykiatri, Børne- og Ungeenheden, Jobcentrets Ungeteam, samt det omgivende samfund på Basen Vejen Ungecenter, er et fundament for et helhedsorienteret samarbejde rettet mod uddannelse og beskæftigelse.

Vores UngVejen kontaktpersoner samarbejder med den unge, og hovedfokus er at give støtte til den unge i at realisere sin uddannelsesplan med henblik på uddannelse eller beskæftigelse. Vi ønsker med UngVejen, at have et konstant fokus på fællesskaber omkring alle kommunens unge, der bidrager til at styrke deres selvværd, livsglæde og trivsel. Vores civilsamfund og erhvervsliv skal inddrages aktivt i indsatser, da de unge altid har brug for relationer og kontakt.

-Vi er bedst sammen!

Få yderligere information på Vejledning Vejen