Skip til hoved indholdet

Flytning af jord

Det er vigtigt, at forurenet jord ikke spredes.

Derfor skal flytning af jord anmeldes til kommunen 4 uger før flytningen.

Anmeld jordflytning på Jordweb

Reglerne gælder både for private borgere og grundejere, der graver jord op af haven, og for store entreprenørvirksomheder, der flytter mange tons jord. Generelt skal enhver, der flytter jord eller anvender jorden, sikre at det ikke forårsager skade på natur, miljø og menneskers sundhed.

Få svar på dine spørgsmål

Du skal anmelde det, hvis du:

  • Flytter forurenet jord bort fra den ejendom, hvor den er opgravet
  • Flytter jord bort fra en ejendom, der er kortlagt som forurenet. Søg en forurenet grund hos Region Syddanmark.
  • Flytter jord bort fra en kortlagt del af en ejendom, hvor den er opgravet
  • Flytter jord bort fra arealer hvor der er begrundet mistanke om forurening
  • Flytter jord bort fra et areal, der anvendes som offentlig vej, hvor den er opgravet
  • Flytter jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet
  • Flytter jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord

Jordmængder under 1 m³

Hvis mængden, du vil flytte, udgør mindre end 1 m³, må du flytte jorden til en godkendt jordmodtager uden at anmelde det til os først.

En trailer med op til 1m3 jord kan afleveres til genbrugspladserne uden anmeldelse og analyse.

Vejen Kommunes digitale kort kan du se, om din grund er omfattet af områdeklassificering eller forurenet.

Den anmeldepligtige jord skal kategoriseres efter jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3.

Hvis der under gravearbejdet bliver konstateret yderligere jordforurening, skal den straks anmeldes til Vejen Kommune.

Ren jord, uden for ovenstående arealer, kan altid anmeldes frivilligt, dermed sikres det, at den rene jord placeres korrekt.

Anmeldelse af jordflytning foregår digitalt. 

Anmeldelsen skal ske senest 4 uger før flytningen.

Vejen Kommune skal opkræve gebyr for jordflytninger, der anmeldes af virksomheder. 

Anmeld jordflytning via jordweb.dk - digitalt og hurtigt

Jordhåndteringsplan

Ved større jordflytninger kan det være en fordel at få udarbejdet en jordhåndteringsplan, idet antal jord-prøver ofte kan reduceres. Jordhåndteringsplanen skal godkendes af Vejen Kommune inden jorden flyttes.

En jordhåndteringsplan skal indeholde følgende:

  • En situationsplan over lokaliteten med oplysninger om adresse, matrikelnumre, veje og bygninger m.m.
  • En tegning med placering af eventuelle hotspots med beskrivelse af afgrænsning.
  • En tegning med placering af eventuelle nedgravede olietanke og –udskillere eller andre forureningskilder.
  • En geologisk beskrivelse af jordlagene.
  • En tegning der viser, hvor prøver er udtaget / boringer er placeret.
  • Oplysning om størrelsen af det felt, som hver jordprøve repræsenterer.
  • En angivelse af prøvefrekvensen, for eksempel én prøve pr. 30 tons.
  • En beskrivelse af prøvetagningsmetode.
  • En analyserapport fra laboratoriet.
  • En angivelse af kategori/klasse (f.eks. ved farvesignatur) for hver felt.
  • En redegørelse for jordmængder i de forskellige kategorier/klasser

Det er en fordel, at der udarbejdes en graveplan for hvert lag (dybdeinterval), hvor der er udtaget prøver.

Jordhåndteringsplanen skal sendes senest 4 uger før arbejdet påbegyndes til Teknik & Miljø via

Der skal normalt tages én analyse pr. 30 ton eller én analyse pr. 100m2Se en liste over laboratorier.

Du kan se kravene til antallet af analyser og analyseparametre for områdeklassificerede arealer, lettere forurenede arealer, offentlige veje og rabatter og godkendte modtageanlæg i Jordflytningsbekendtgørelsens bilag 1 og 2.

Hvis du flytter jord til en karteringsplads, der er godkendt til at modtage og behandle jord, er der ikke krav om, at et jordparti skal være karakteriseret med analyser på forhånd. En sådan flytning kan du køre som en straks flytning, så snart du har anmeldt den digitalt på www.jordweb.dk

Det er muligt at anmelde flytning af jord fra flere lokaliteter til samme bestemmelsessted i én anmeldelse af jordflytninger fra ledningsarbejder eller fra godkendte modtageanlæg, jf. jordflytningsbekendtgørelsens § 8.

Der skal være én anmeldelse for hvert forureningsniveau. Jord fra kortlagte arealer eller jord, der konstateres forurenet ud over kategori 2, kan ikke indgå i en samlet anmeldelse.

Anmeldelsen kan kun dække en periode på op til et år.

Ved en samlet anmeldelse skal anmelder uploade kortbilag eller lignende, der viser, hvor jordflytningerne kommer fra.

Hvis du i stedet for at aflevere jorden hos en godkendt jordmodtager vil genbruge den i et nyt projekt, kan det kræve en tilladelse.

  • Hvis jorden ikke er forurenet, kan dit projekt kræve en landzonetilladelse
  • Hvis jorden er lettere forurenet eller forurenet, kan projektet kræve både en landzonetilladelse og en tilladelse, som sikrer at projektet er miljømæssigt forsvarligt

Genanvendelse af ren jord

For at begrænse brugen af primære råstoffer skal overskudsjord i videst muligt omfang genanvendes.

Visse typer af lettere forurenet jord kan genanvendes efter reglerne i restproduktbekendtgørelsen.

Hvis jord ønskes genanvendt, er det et afgørende kriterium, at der er tale om genanvendelse og ikke deponering. Der skal derfor være et formål for anvendelsen af jorden. Det betyder, at der skal foreligge et konkret projekt, hvor der er et dokumenteret behov for de jordmængder, der ønskes genanvendt.

Anden lovgivning, for eksempel krav om miljøgodkendelse, planforhold og naturbeskyttelse, skal opfyldes.

Forurenet jord, der indeholder andre forureningskomponenter end angivet i restproduktbekendtgørelsen eller, som overskrider grænseværdierne, kan også genanvendes. Det kræver dog, at der kan gives en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Ren jord kan flyttes til landbrugsarealer

Viser en analyse at jorden er ren eller kommer jorden fra et areal uden pligt til anmeldelse, kan jorden flyttes til et dyrket landbrugsareal som jordforbedring. Det er en god idé at kontakte kommunen i forvejen, så du undgår at ødelægge beskyttede naturarealer, fortidsminder eller lignende.

Jorden skal udlægges i et jævnt lag på højst 50 cm tykkelse. Større terrænreguleringer kræver en særskilt tilladelse fra kommunen.

Hvad siger loven?

Link til Vejen Kommunes Regulativ for jord med kortbilag for områdeklassificering

Link til jordflytningsbekendtgørelsen. Her kan du finde regler og krav i forhold til forureningskomponenter og prøvetagning

Du kan også læse mere om flytning af jord på miljøstyrelsens hjemmeside:

Fakta om håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald.

Vejen Kommune har kendskab til følgende firmaer, der modtager forurenet jord.

RGS Nordic Kolding
Profilvej 22
6000 Kolding
Tlf. 76 31 90 91

RGS Nordic Esbjerg
Mådevej 87
6705 Esbjerg Ø
Tlf. 75 45 79 68

Frisesdahl A/S, Green Soil A/S  
Foldingbrovej 47a
6650 Brørup
Tlf. 75 36 07 43 

Nej, boreslam, fejesand, sandfang, bagharp og lignende er ikke jord, men affaldsprodukter.

Dette skal du bortskaffe efter gældende regler og i overensstemmelse med Vejen Kommunes regulativ for affald

Kontakt Vejen Kommune, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bortskaffe affald.

Gitte Kisbye

Teknik & Miljø

Ring til os

Denne side er printet den 22-12-2024 01.51

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje