Skip til hoved indholdet

Få tilskud til at gøre din bolig klimavenlig

Overvejer du at renovere dit hus og investere din opsparing mere klimavenligt? Så gør det, så det for alvor kan mærkes. Både på din økonomi, dit energiforbrug og på klimaet.

Tilskud gør det markant billigere at få udført energirenoveringer. Samtidig har du udsigt til en lavere varmeregning, og du gør en positiv forskel for vores klima ved at spare energi og dermed udlede mindre CO2.

Du kan sagtens søge tilskud allerede nu, selvom du f.eks. først vil udføre din boligforbedring næste sommer. Du har nemlig 2 år til at gennemføre projektet.

Nu kan danske boligejere få tusindvis af kroner i tilskud til at klimarenovere deres hjem og bidrage til regeringens ambitioner om grønne omstilling. Det sker gennem Bygningspuljen, og energirenoveringerne kan være alt fra bedre isolering af loft og vægge, til nye vinduer eller grønne varmepumper.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen siger: "Der er mange fordele ved energiforbedringer. De forøger boligens værdi og giver lavere udgifter til el og varme. Ofte giver de også bedre komfort og indeklima. Ved at give tilskud kan vi få gennemført en masse forbedringer nu, der ellers ikke var sket, eller først ville ske om mange år"

Boligejere skal søge tilskud, før de går i gang med projektet – ellers kan de ikke få tilskud. Der er afsat 245 mio. kr. til Bygningspuljen i 2020. Puljen er en udmøntning af Energiaftalen for 2018 og Klimaaftale for energi og industri fra 2020.

Bygningspuljen

  • Bygningspuljen, der stammer fra Energiaftalen 2018, er blevet delt op i to underordnede puljer: Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen, hvor private kan søge om tilskud til energiforbedringer af deres helårsbolig i Danmark.
  • For at ansøge om tilskud skal boligen være registreret som helårsbeboelse i BBR.
  • Man skal ansøge om tilskud inden, man går i gang med sit projekt
  • Man kan bl.a. søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
  • Der er gives faste tilskudsbeløb, afhængigt af størrelsen og typen af energiforbedring.
  • Man kan søge via hjemmesiden SparEnergi.dk/tilskud. Her kan man også med en enkel beregner få et bud på, hvor meget man potentielt kan få i tilskud – og hvor mange penge, man kan spare i energiudgifter.

Læs mere om Bygningspuljen og ansøgningsmaterialet

Link til ansøgningsportalen for Bygningspulje

Claus Marcussen

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 01-11-2024 02.02

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600  Vejen