---
title: "Ungeløftet er fløjtet i gang i Vejen Kommune"
description: "Over 100 engagerede deltagere fra foreningslivet og erhvervslivet i Vejen Kommune var samlet."
date: "2025-09-30"
created: "2025-09-30"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Presserum](https://vejen.dk/presserum)

                    [Pressemeddelelser og nyheder](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder)

                [Ungeløftet er fløjtet i gang i Vejen Kommune](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder/ungeloeftet-er-floejtet-i-gang-i-vejen-kommune)

# Ungeløftet er fløjtet i gang i Vejen Kommune

Over 100 engagerede deltagere fra foreningslivet og erhvervslivet i Vejen Kommune var samlet, da Regeringens initiativ Ungeløftet blev kickstartet i Troldesalen på Sportshotellet i Vejen.

Et af dagens højdepunkter var præsentationen af det succesfulde projekt **Fodbold for fremtiden**, som er blandt de tilbud, unge i Vejen Kommune kan benytte sig af. I en video om projektet udtrykte en af de unge deltagere det klart: "Der er plads til at være mig."

Arrangementet bød på både inspirerende taler og en livlig paneldebat med repræsentanter fra virksomheder og foreninger. Engagementet var stort – ikke mindst da deltagerne fik mulighed for at underskrive en hensigtserklæring om at støtte unge, der står på kanten af job og uddannelse.

## Dagens vigtigste budskab:

Vi skal stå sammen for at lykkes med at hjælpe de mange unge, der i dag hverken har job eller uddannelse. Det er et fælles ansvar – for kommunen, foreningerne og virksomhederne – at bidrage til, at Regeringens mål om at få 43.000 unge tættere på job og uddannelse bliver en realitet.
