---
title: "Stort tillykke til Natalie Hahn – et af Årets Velfærdstalenter"
description: "Social- og sundhedsassistent Natalie Hahn fra Plejecenter Åparken i Holsted er blevet hædret som ét af Velfærdens Talent 100 2026."
date: "2026-06-01"
created: "2026-06-01"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Presserum](https://vejen.dk/presserum)

                    [Pressemeddelelser og nyheder](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder)

                [Stort tillykke til Natalie Hahn – et af Årets Velfærdstalenter](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder/stort-tillykke-til-natalie-hahn-et-af-aarets-velfaerdstalenter)

# Stort tillykke til Natalie Hahn – et af Årets Velfærdstalenter

Social- og sundhedsassistent Natalie Hahn fra Plejecenter Åparken i Holsted er blevet hædret som ét af Velfærdens Talent 100 2026. I sidste uge blev hun fejret på Christiansborg sammen med unge talenter fra hele landet.

>
> – Nomineringen var en virkelig god anerkendelse, et stort selvværdsboost og giver øget stolthed og arbejdsglæde. Det er et vigtigt skulderklap, at andre synes, man er god til sit arbejde og har en høj faglighed, siger hun.

I hverdagen på Plejecenter Åparken er det især Natalies relation til borgerne, der er i fokus:

>
> – Noget af det vigtigste for mig som social- og sundhedsassistent er at møde borgerne der, hvor de er, og tilpasse mig den enkelte. Jeg kan godt lide at have menneskekontakten helt tæt på mig og være med til at give borgerne en masse glæde i livet. De værdsætter så meget ens arbejde og meget taknemmelige.

Fejringen på Christiansborg blev en særlig oplevelse.

>
> – Det var virkelig en fed oplevelse at være med, og det gjorde mig ekstra stolt, at politikere også deltog og viste interesse for vores fagområde, siger Natalie Hahn.

Prisen *Velfærdens Talent 100* uddeles af PenSam og FOA for 9. gang og hylder unge velfærdstalenter under 36 år, der udmærker sig gennem høj faglighed, nye idéer og fokus på arbejdsmiljø. I år var der rekordmange nomineringer – hele 490.

Stort tillykke til Natalie med anerkendelsen!
