---
title: "SNUS, PUFF …. Unge skal blive klogere på nikotinens uhyggelige sider"
date: "2025-05-04"
created: "2025-04-30"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Presserum](https://vejen.dk/presserum)

                    [Pressemeddelelser og nyheder](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder)

                [SNUS, PUFF …. Unge skal blive klogere på nikotinens uhyggelige sider](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder/snus-puff-unge-skal-blive-klogere-paa-nikotinens-uhyggelige-sider)

# SNUS, PUFF …. Unge skal blive klogere på nikotinens uhyggelige sider

Vejen Kommune arrangerer foredrag for folkeskoleelever i de ældste klasser med 22-årige Frederik i et sprog, de unge forstår. Med oplysning er målet at begrænse den stigende tendens i ungdomsmiljøet til at bruge snus og andre nikotinprodukter.

I løbet af de senere år er udbuddet af produkter, som indeholder tobak og/eller nikotin steget markant. Mange af produkterne appellerer direkte til børn og unge, og de bruger i dag flere af produkter samtidig, og andelen, der bruger mindst ét af disse produkter, er stadigt stigende.

>
> ”På mit højeste brugte jeg to pakker nikotinposer dagligt - svarende til 430 cigaretter”, skriver 22-årige Frederik Vestbjerg i invitationen til eleverne.

Frederik er foredragsholder fra [www.snusforedrag.com](https://www.snusforedrag.com/ "www.snusforedrag.com")og holder torsdag den 8. maj 2025 foredrag på tre folkeskoler i Vejen Kommune, Rødding Skole, Højmarkskolen og Bække skole. Målgruppen er udskolingseleverne på skolerne.

I sit foredrag har Frederik fokus på at gøre foredraget relaterbart, humoristisk og tale i øjenhøjde med eleverne. Eleverne vil høre Frederiks personlige historie med et overdrevent nikotinforbrug og konsekvenserne af det.

>
> ”På tværs af sundheds- og skoleområdet i Vejen Kommune håber vi, at foredraget vil være en øjenåbner for nikotinens uhyggelige sider. Foredraget skal bidrage til at flere unge i Vejen Kommune stopper med at bruge snus og andre vanedannende nikotinprodukter, og at flere unge bliver klar over, at de aldrig skal begynde”, udtaler Jacob Fredberg Holst, nikotin- og rygestoprådgiver i Vejen Kommune.
>
>

## Fakta

- Rapporten fra SDU – Statens Institut for Folkesundhed[§RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler](https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2025/roeg_rapport_6_tobak_adfaerd_regler " §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler"). Det er en undersøgelse af tobak, adfærd og regler, der overvåger udviklingen i tobaks- og nikotinforbrug blandt børn og unge i Danmark fra 2020 til 2025.
- Forlaget videnskab har 2. april 2025 udgivet en artikel om unges nikotinforbrug – Der ses en faldende tendens i cigaretrygning blandt unge, men en stigning i brugen af nikotinposer og e-cigaretter: [Unges nikotinforbrug: Færre ryger, men flere er brugere overalt fra skolen til brusebadet.](https://videnskab.dk/krop-sundhed/unges-nikotinforbrug-faerre-ryger-men-flere-er-brugere-i-alt-fra-skolen-til-brusebadet/ "Unges nikotinforbrug: Færre ryger, men flere er brugere overalt fra skolen til brusebadet.")

## Billede

Frederiks invitation.

## Kontakt

Nikotin- og rygestoprådgiver Jacob Fredberg Holst, Brørup Sundhedscenter, Mobil tlf. 21 66 81 97.
