Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Lukkedage mellem jul og nytår

Rådhuset, Borgerservice, Jobcentret og Områdekontorerne i Brørup og Rødding holder lukket for borgerbetjening mellem jul og nytår.

Det gælder både personlige-, telefoniske- og elektroniske henvendelser.

Sidste åbningsdag inden jul er tirsdag den 23. december, og første åbningsdag efter nytår er fredag den 2. januar 2026.

Du kan benytte kommunens hjemmeside til at få svar på en lang række af dine spørgsmål, og du vil kunne betjene dig selv i et vist omfang.

Der er mulighed for at kontakte sagsbehandlere via Digital Post. Henvendelserne vil blive besvaret fra og med fredag den 2. januar 2026.

Jobcentret

Hvis du modtager supplerende kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og indsender dokumentation, som ikke er lønsedler, betyder det, at dokumentation der modtages efter den 22. december 2025 først kan forventes at blive behandlet fra den 2. januar 2026, og din ydelse vil eventuelt blive reguleret hurtigst muligt derefter.

Ældre & Rehabilitering

Ældre & Rehabilitering har åbent for telefon-henvendelser den 29. og 30. december 2025 mellem kl. 8.00-13.00.

Ved akutte og uopsættelige behov:

  • Hjemmehjælp, udskrivelser - kontakt Visitationen tlf. 79 96 64 93
  • Vedr. Hjælpemidler tlf. 79 96 63 81
  • Vedr. plejevederlag, terminalerklæringer eller diabetes-hjælpemidler tlf. 79 96 64 20
Ros og ris til hjemmesiden

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje