---
title: "Lagerbeholdning af bigbags til asbestaffald er ved at være tømt"
description: "Hvis du skal af med asbest, er det en god idé med tålmodighed"
date: "2025-01-22"
created: "2025-01-22"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Presserum](https://vejen.dk/presserum)

                    [Pressemeddelelser og nyheder](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder)

                [Lagerbeholdning af bigbags til asbestaffald er ved at være tømt](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder/lagerbeholdning-af-bigbags-til-asbestaffald-er-ved-at-vaere-toemt)

# Lagerbeholdning af bigbags til asbestaffald er ved at være tømt

Hvis du skal af med asbest, er det en god idé med tålmodighed

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/9c11ea7a-3fb1-4587-e85a-08dd3173c5cb?width=800)

Grundet et enormt tryk på
asbestordningen og et landsdækkende leveringsproblem af bigbags, må man væbne
sig med tålmodighed. Lagrene med bigbags er nemlig ved at være tømt på Vejen
Kommunes genbrugspladser.

Producenterne af bigbags kan
ikke følge med den store efterspørgsel, der har været siden den nye
autorisationsordning om, at private ikke selv må nedrive asbest fra 1. januar
2025 blev indført.

>
> De nye bigbags er bestilt,
> men de er i restordre, forklarer Søren Cæcar Jensen, der er leder af Vej, Park
> og Genbrug i Vejen Kommune. Derfor ender det nok med, at vi løber tør for
> bigbags på genbrugspladserne.

Har man allerede fået godkendt sin bestilling, kan man
stadig afhente bigbags på genbrugspladsen, i hvert fald indtil deres lagre er
tømt.

Har man fyldte bigbags stående, kan man stadig få afhentet dem
af transportøren. Bestilling af afhentning skal gøres via Vejen Kommunes
hjemmeside.

Vejen Kommune sagsbehandler fortsat på de bestillinger, der
kommer ind, men beder borgere og virksomheder væbne sig med tålmodighed. Asbestordningen
i Vejen Kommune fortsætter igen på samme vis og til samme pris, så snart der er
flere bigbags på lager igen.

## **Er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig til de nyeregler på asbestområdet fra det nye år?**

Det er Arbejdstilsynet, der administrerer reglerne på området. Er du i
tvivl om hvordan du skal forholde dig ift. dit projekt, så kan du læse mere på
Arbejdstilsynets hjemmeside her:  https://at.dk/arbejdsmiljoe/asbest/

## Kontakt:

Søren Cæcar Jensen
