---
title: "180 skabte masser af dialog til møde om Vejen Hallen og det grønne områdes fremtid"
description: "Mange brugte mandag aften på at give input til den genstartede proces om, hvad der skal ske med Vejen Hallen og området fremover. Borgmester takkede deltagerne for de mange input og ser frem til den kommende proces."
date: "2026-06-24"
created: "2026-06-24"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Presserum](https://vejen.dk/presserum)

                    [Pressemeddelelser og nyheder](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder)

                [180 skabte masser af dialog til møde om Vejen Hallen og det grønne områdes fremtid](https://vejen.dk/presserum/pressemeddelelser-og-nyheder/180-skabte-masser-af-dialog-til-moede-om-vejen-hallen-og-det-groenne-omraades-fremtid)

# 180 skabte masser af dialog til møde om Vejen Hallen og det grønne områdes fremtid

Mange brugte mandag aften på at give input til den genstartede proces om, hvad der skal ske med Vejen Hallen og området fremover. Borgmester takkede deltagerne for de mange input og ser frem til den kommende proces.

Dialogmødet var første skridt i en længere proces, og mødets formål var at få input, høre perspektiver og ideer, der tages med i den videre proces, der efter planen ender med en beslutning i starten af 2027.

Der var masser af ideer og dialog hen over bordene, da Vejen Kommune mandag holdt dialogmøde om fremtiden for Vejen Hallen og det grønne område.
 Efter velkomst ved borgmester Christian Lund kom Björn Emil Härtel Jensen fra konsulentfirmaet Byværk med nogle fakta om området fx ift. regnvand og han satte ord på processen for aftenen. Han præsenterede fire mulige scenarier, som de 18 borde med hver 10 deltagere kunne komme med input og ideer til.

Borgmester Christian Lund sluttede aftenen af med tak for deltagernes engagement og den gode dialog.

>
> *- ”Der er blevet delt mange perspektiver, idéer, bekymringer og ønsker i løbet af aftenen. Det er præcist derfor, vi har inviteret til dialogmødet. Vi ønskede i byrådet at få flere vinkler på Vejen Hallen og det grønne område og blive klogere på, hvad der er vigtigt for jer, der bruger byen og området omkring Vejen Hallen.*
>
> *Der ligger stadig et stort stykke arbejde foran os. BYVÆRK og administrationen vil samle op på de mange input. Herefter kommer en politisk proces ift. retning og invitation af relevante interessenter til yderligere dialog og kvalificering, så vi får et så solidt beslutningsgrundlag som muligt. Jeres bidrag i aftenen er et vigtigt første skridt i processen. Tak til alle, der deltog, for at engagere jer og bidrage til dialogen.”*

## **Endelig politisk beslutning i 2027**

Inden byrådets endelige beslutning vil udvalgte scenarier fagligt blive vurderet i forhold til følgende parametre og potentialer:

- Kommunal økonomi, herunder finansiering og drift
- Byudviklings- og bosætningspotentiale
- Kulturelt potentiale
- Idrætsmæssigt potentiale, herunder påvirkning af Vejen Idrætscenter og bynatur.

I januar 2027 træffes politisk beslutning om valg af scenarie. Fra februar til april involveres relevante interessenter i arbejdet med realisering af det valgte scenarie for Vejen Hallen og det grønne område. Finansieringen behandles i budgetprocessen for 2028-2031.

## **Fakta: Tidsplan for borgerinvolverende proces og politisk behandling:**

**Fase 1:** maj-august 2026

- Politisk behandling af projektbeskrivelser, scenarier og tidsplan
- Dialogmøde i Vejen Hallen 22. juni
- Supplerende inddragelse af interessenter

**Fase 2:** september 2026-januar 2027

- Politisk behandling i september med beslutning om, hvilke scenarier der arbejdes videre med.
- Involvering af interessentgrupper mhp. yderligere kvalificering af scenarierne.
- Temamøde for byrådet til december med præsentation af de bearbejdede scenarier.
- Endelig politisk behandling i januar 2027 med beslutning om valg af scenarie.

**Fase 3:** februar-april 2027

- Med afsæt i byrådets beslutning involveres relevante interessenter i arbejdet med realisering af det valgte scenarie.
- Finansiering af endeligt scenarie behandles i forbindelse med budgetprocessen for 2028-2031.

## **Kontakt**

Christian S. Lund, borgmester, 30 52 12 51
 Thomas Reintoft, kommunaldirektør, 40 40 19 15

## Foto

Foto er til fri afbenyttelse for pressen
