---
title: "Kommuneplan"
date: "2025-08-14"
created: "2025-08-14"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Politik](https://vejen.dk/politik)

                    [Planer og projekter](https://vejen.dk/politik/planer-og-projekter)

                [Kommuneplan](https://vejen.dk/politik/planer-og-projekter/kommuneplan)

# Kommuneplan

Kommuneplanen er byrådets overordnede plan for den fysiske udvikling af byerne og det åbne land.

                            [Se kommuneplanen for 2025-2037](https://vejen.viewer.dkplan.niras.dk/plan/88#/)

## Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen viser f.eks. hvordan byerne kan udvikle sig med boliger og erhverv eller hvor der må rejses ny skov. I kommuneplanen fastlægger man retningslinjerne for arealanvendelsen, herunder f.eks. mulighederne for at bygge nyt i det åbne land eller for at opstille nye tekniske anlæg som solceller. På kommuneplanens kort kan du også se f.eks. naturudpegninger og hvor der kan være risiko for oversvømmelse i fremtiden.

Kommuneplanen består af:

- en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen
- retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner
- rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte områder i kommunen
- forudsætningsredegørelse, der bla. beskriver de væsentligste ændringer fra sidste kommuneplan

### Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering og en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen jævnfør miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen er godkendt endeligt sammen med kommuneplanen.

Du kan læse mere i Kommuneplanen under afsnittet Miljøvurdering.

## Planens retsvirkning

Byrådet er forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførelse og kommunens planlægning, lovadministration, anlægsvirksomhed mv. må ikke stride mod kommuneplanen. Inden for byzoner kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3.

## Jens Josephsen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 61 36](tel:79%2096%2061%2036)

### Skriv til os

[Send Digital Post til planer (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

[Send Digital Post til planer (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

## Dorthe Lauridsen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 62 79](tel:79%2096%2062%2079)

### Skriv til os

[Send Digital Post til planer (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

[Send Digital Post til planer (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
