Borgermøde i Jels

Jels Sports- og Motionscenter den 22. september 2021, kl. 19 – 21.

Jels by er i en positiv udvikling i disse år.

Der er godt gang i salget af byggegrunde, Royal Oak udvider med overnatnings- og wellnessfaciliteter, der er private erhvervs- og boligprojekter på vej, hotellet er revet ned og der planlægges med opførelse af almene boliger på Ravnbjerg og i midtbyen.

Turismeudviklingen er der godt gang i med omlægningen af hærvejen og større fokus på vandreturisme.
I 2023 kommer der VM i kano- og kajak.

Derfor indbyder Vejen Kommune til et borgermøde.

Programmet for aftenen

Klokken Emne
19.00 Velkomst ved Borgmester Egon Fræhr
19.10 Udvikling i Jels ved Kommunaldirektør Ole Slot
19.20 VM i Kano og Kajak ved Udvalgsformand Jørgen Thøgersen
19.30 Udvikling i Jels bymidte ved Erhvervs- & Borgerchef Peer M. Rexen
20.00 Kaffepause
20.10 Præsentation af planerne for Planetariebygningen ved Michael Petersen fra Pro-Plan samt orientering om øvrige projekter i Jels ved Teknik & Miljøchef Peter Hansen og Peer M. Rexen
20.40 Bosætning og turisme ved Bosætningskonsulent Marie Bøttcher Christensen
20.55 Afslutning ved Borgmester Egon Fræhr
21:00 Slut

Der serveres kaffe og kage.

Tilmelding er ikke nødvendig.